Passive/Aggressive

Vanessa Amara – En elegi for åndeligheden

Kritik March 15 2018 Vanessa_Digital_3000x3000_f7dad7c1-d733-4949-b987-da382270e1a5_1024x1024

Vanessa Amara “Manos” (Posh Isolation, 2018) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Birk Gjerlufsen Nielsen og Victor Kjellerup Juhls femte udgivelse som Vanessa Amara, Manos, er en klar forlængelse af det dvælende udtryk, de tidligere har dyrket på en serie bånd- og LP-udgivelser på posh isolation de seneste år. Det er den samme deformerede klassicisme, den samme elegiske stemning og den samme optagethed af den mekaniske reproduktions fejlbarlighed i form af båndstøj og forvrængning. Men selvom der arbejdes med de samme tematikker og den samme grundstemning som på gruppens tidligere udgivelser, er der på “Manos” en langt højere grad af kompositorisk dynamik i spil. Numrene forbliver ikke længe i repetitive tilstande, men er bevægelige og spænder stemningsmæssigt vidt. Til tider næsten postrocket forløsende, til tider helt intimt og skrøbeligt. Læs resten

Pendant – Forening af det fremmede og hjemlige

Kritik March 6 2018

Pendant

Pendant “Make Me Know You Sweet” (West Mineral, 2018) – anmeldelse af  Alexander Julin

Brian Leeds, bedst kendt som Huerco S., brød for alvor igennem med udgivelsen af 2016’s “For Those of You Who Have Never (And Also Though Who Have)”. Albummets gennemslagskraft lå formentlig i de kærtegnende melodilinjer og varme atmosfære, der forårsagede en intim og indbydende stemning, hvis magi langtfra blev udtømt, selv om man lyttede igen og igen. Nogle af numrene sluttede uventet og bastant, men derudover var det et værk, der fremstod som arketypisk ambient. På “Make Me Know You Sweet” – Leeds’ første album under det nye alias Pendant og ligeledes den første udgivelse på hans nystartede label West Mineral – er det endnu sværere at pege på, hvad der udgør hans originale og særegne udtryk. Ikke desto mindre fremstår udgivelsen som mere end blot en veludført stiløvelse. Der er grænser for, hvor original en lyd Leeds på noget tidspunkt har arbejdet med, men hans forståelse for at arbejde med musikkens potentiale er fortsat bemærkelsesværdig. Læs resten

Dedekind Cut – Ruly ambiance (live report)

English November 22 2017 IMG_20171108_182305_986

Review by Ivna Franic, Dedekind Cut @ Mayhem, 8.11.2017.

With one of 2016’s finest albums, an excellent recent EP, two great mixtapes and a record deal with Kranky under his belt, Dedekind Cut was easily one of the most significant names to have played in Copenhagen this concert season.

A packed venue on a regular weekday testified to that, the fixed up Mayhem also proving to be a near-perfect setting for Dedekind Cut’s absorbing ritual.

Red candles and the lack of reflector lights set the mood for an intimate evening not quite as ominous as it might have appeared at first, yet not necessarily gentle either. Dedekind Cut, real name Fred Warmsley, starts the set off with a wash of ambiance that doesn’t lead to a potentially expected outburst of noise. Instead, more abrasive parts appear as razor sharp cuts through the ambient (as well as the literal, fog machine generated) haze. Læs resten

Roaring Abstraction – An Introduction To Basil Kirchin

English Feature November 10 2017 basil-kirchin

By Jim Slade

Impossible to categorize or pigeonhole, Basil Kirchin (1927-2005), the elusive polymath of Britain’s musical history, left a rich legacy of melodic titbits that branches out across genre and context. Motivated by the recently released ”Basil Kirchin Is My Friend” record and following a spate of concerts, radio programmes and articles, there is new found attention garnering on this British composer. Who is this bushy bearded fellow who throughout a lifelong musical career played drums in the country’s busiest touring Big Band of the postwar era before morphing into the composer du jour of the best cult film soundtracks of the 1960’s? Balancing commercial success with experimental work, he seamlessly blended tape loops with the frenzied playing of free jazz too and yet, as his back catalogue would attest, Basil Kirchin has a sonic signature that is utterly unique. Læs resten

DJ Python – Akkompagnement til de sene nattetimers eufori

Kritik November 7 2017 DJ-Python-presspic_music-1150x766

Af Emil Grarup

New York-baserede Brian Piñeyro er kendt under et utal af aliasser: DJ Wey, Luis, Deejay Xanax og DJ Python. Under det sidsnævnte, DJ Python, har han netop sluppet sit debutalbum, “Dulce Compania”, som er den første udgivelse på ligeledes New York-baserede Incienso. Incienso er grundlagt af Anthony Naples, som også er ansvarlig for Proibito, et pladeselskab, som bl.a. har udgivet Local Artist, Hank Jackson, Austin Cesear og adskillige af Brian Leeds’ projekter (Huerco S, H.S, Royal Crown of Sweden), foruden Piñeyros første EP som DJ Python, “Esterio Bomba! Vol 1″ (2016). Læs resten

Mikhail Chekalin – Det undervurderede, post-impressionistiske geni bag jerntæppet

October 13 2017

chekalin - cover1

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uge står i Phono-festivalens tegn, og derfor har nærværende signatur udvalgt et g(l)emt elektronisk album, der helt i tråd med Phonos tema ‘Encourage’, er en kolossal og grænseudvidende oplevelse for det nysgerrige og åbne sind. Vi skal se nærmere på den russiske synth-komponist og -avantgardist, en af Ruslands mest indflydelsesrige, moderne komponister Mikhail Chekalin (f. 1959) og et af hans hovedværker. “Post-Pop-Non-Pop” fra 1989 er et electro-avantgardistisk og post-symfonisk værk, der på trods af Chekalins høje status i Sovjetunionen aldrig rigtigt er nået ud af den nu forhenværende unions skrumpende grænseområder. Læs resten

Rafael Anton Irisarri – En patosfyldt skildring af forfaldet

Blog Kritik October 11 2017

 

irisarri

Rafael Anton Irisarri “The Shameless Years” (Umor Rex) – anmeldelse af Alexander Julin

Siden 2007 har den amerikanske producer, multiinstrumentalist og komponist Rafael Anton Irisarri udsendt i alt syv ambient- og drone-albums, som ofte har været præget af spinkelhed. På sit nyeste album, “The Shameless Years”, bevæger han sig i samme genrefelt, men ofte mere patosfyldt og ildevarslende end på især sine tidligste udgivelser. Læs resten