Passive/Aggressive

Passive/Aggressive

Sofie Birch & Johan Carøe – Lyden af drømmes nærværende fravær

Kritik August 23 2021, af Alexander Julin
Foto: Dennis Morton

Sofie Birch & Johan Carøe, “Repair Techniques” (Stroom, 2021) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen

Sofie Birch og Johan Carøe er to efterhånden veletablerede navne inden for eksperimenterende elektronisk musik i Danmark. Birch har i de senere år udgivet musik på bl.a. Infinite Waves, Vaagner, Constellation Tatsu, Seil og Longform Editions, mens Carøe førhen har udgivet musik på No Technique og Forlaget Kornmod. “Repair Techniques” er deres begges debut på det belgiske label Stroom, der siden 2016 har udgivet og genudgivet eksperimenterende musik i alskens former – heriblandt Jan Van den Broeke, Pablo’s Eye, Ben Bertrand og Aponogeton.

“Repair Techniques” er et organisk klingende ambient-album, hvor de to artister ud over at spille synth også inddrager pumpeorgel og cello, klarinet, klokkespil og guitar i deres kompositioner. Samtlige numre er baseret på to improviserede sessions, der efterfølgende er blevet bearbejdet til 11 særskilte numre. Inkorporeringen af de analoge elementer vækker associationer til Loke Rahbek og Frederik Valentins samarbejder, men selvom enkelte kompositioner på “Repair Techniques” fremmaner nogle af de samme stemninger som førnævnte, er det overordnet set nogle andre følelser, jeg sidder tilbage med som lytter.

“Repair Techniques” er det værk, der har gjort størst indtryk på mig, både hvad angår Birch og Carøe. Ligesom på flere af Birchs egne udgivelser er der også en fin skrøbelighed og intimitet at spore i musikken på “Repair Technique”, men flere steder bliver disse karakteristika komplementeret af en kontrasterende patos. Det betyder, at der på “Repair Techniques” i flere tilfælde er bare en smule højere til loftet – stemningerne er mere udtalte og med en anden intensitet – end hvad jeg ellers selv forbinder med Birchs solo-virke. Det gælder eksempelvis åbningsnummeret ”Calibrating Sense”, titelnummeret og ”Connotes Beauty”.

Hvad er det så for et stemningsleje, der melder sig, når man lægger øre til “Repair Techniques”? Det første adjektiv, der melder sig hos mig, er “drømmende”. Der er noget drømmende over albummet som helhed. Ikke i den forstand, at det er synderligt syret. Heller ikke i den klassisk kosmiske forstand, man også ofte kan støde på inden for ambient-tangerende musik, hvor futuriske undertoner kan fremmane associationer til eventyrlige rumrejser og sorte huller. Det er snarere drømmende i den samme forstand, som den stemning man kan blive hensat i, netop som man vågner fra visse drømme: Følelsen af netop at være trådt ud af et andet rum eller en anden verden, der næsten allerede er glemt, men hvis tilstedeværelse stadigvæk flygtigt påvirker éns sindstilstand. Eller på samme måde som nostalgien kan forstærke dyrebare minder med en emotionel intensitet, hvorved det nærmest er som at hengive sig til fantasien – eller en decideret svunden drøm – når man dvæler ved dem.

Carøe og Birchs samarbejde på “Repair Techniques” er suverænt. Selvom jeg ikke med sikkerhed kan tilskrive den ene at have bidraget med specifikke elementer og den anden med andre, så hører jeg albummet som et enormt givende møde, hvor Birchs intime og til tider lettere indadvendte ambient komplimenteres af nogle lidt mere højstemte melodi-passager, der leder mine tanker hen til Carøes album “Lovesongs”, hvor enkelte numre også trak på den klassiske minimalisme, på samme måde som man kan høre det på “Bike Sacrifice”. Det gør “Repair Techniques” til et album, der både kalder på lydhørhed og fordybelse, selvom man egentlig bliver sat i et særegent stemningsleje, lige meget hvor passivt man i princippet kan lytte til den. Stemningen stråler nemlig klart ud af musikken, samtidig med at der er masser af detaljerigdom at gå på opdagelse i.


Info: “Repair Techniques” udkom d. 3. august på Stroom.