Passive/Aggressive

Safe Distro – Tre nedslag i den elektroniske musik fra Smilets By anno 2021

Kritik December 20 2021

Af Alexander Julin Mortensen

Også i år har de forskellige musikere, der udsender musik via Safe Distro i Aarhus, leveret en større håndfuld elektroniske udgivelser af tårnhøj kvalitet. Ud over “I Can’t Complain But Sometimes I Still Do” har 2021 budt på to suveræne solo-udgivelser fra DJ Sports og One-Touch samt tre EP’er med bidrag fra flere forskellige elektroniske musikere fra Aarhus (såvel som københavnske DJ Popup og australske New Age Man).

Aarhus har i senere år især opnået international opmærksomhed for de adskillige house-udgivelser, der er udkommet via bl.a. Regelbau, Help Recordings samt de mange affilierede labels. Mens flere af de aarhusianske producere fortsat har udgivet housemusik i år, har de vist, at de også sagtens kan bevæge sig uden for dette genre-spektrum, uden at kvaliteten daler.

Ligesom “I Can’t Complain But Sometimes I Still Do” lægger “Material” sig primært inden for house-genren. Udgivelsen åbner med nummeret “Chalis” af københavnske DJ Popup. “Chalis” byder på tilbagelænet house, der, på trods af at det ikke er et decideret langsomt nummer, føles nærmest beroligende i kraft af sine underspillede melodilinjer, som akkurat kan høres bag rytmesektionen. Nummeret er repræsentativt for den overordnede stemning og stilistik på udgivelsen, hvor også C.K og Manmade Deejay præsenterer to numre, der har den samme indvirkning på mig.

Især Manmade Deejays nummer omfavner samme tvetydighed som “Chalis”. Trods de polyrytmiske beats, hvor analogt og digitalt-klingende rytmer flettes ind i hinanden, føles nummeret tilstrækkeligt afdæmpet til, at jeg i lige så høj grad kunne forestille mig, at det ville være ideel baggrundsmusik til at peppe verdens mest trivielle gøremål op, som det ville være et oplagt nummer til at åbne et DJ-set.

Udgivelsen slutter med det uptempo og mest entydige festnummer, “Friction”. Afslutningsnummeret af australske New Age Man føles derfor som en kulmination på den mere tilbagelænede, men trods alt ikke decideret introverte stemning, der præger de tre tidligere numre. Af den grund føles rækkefølgen langtfra vilkårlig, men medvirker i stedet til, at udgivelsen gradvist bygger op til en mere og mere klubbet stemning.

Overordnet er der klare paralleller at trække mellem “Material” og “United States of Horizon”. Tre af udgivelsens fire numre føles mere rettet mod sind end krop med undtagelse af K. Dallas melodiøse techno-nummer “Mr Okta”. Eksempelvis minder det fænomenale åbningsnummer af DJ Sports mig om den klassiske ambiente techno, der udkom via engelske Likemind i 90’erne. Selvom nummeret ikke er blottet for rytmik, er det en drømmende trance, som nummeret skaber i mig, der ligesom udgivelsens B-side indbyder til at give slip på tankernes mylder og flyde med den linde strøm af atmosfæriske melodier og tilbagelænede beats.

Første nummer på udgivelsens B-side er “Kontinuitet” af 355.11125. Bag det numeriske alias finder man C.K. “Kontinuitet” blev oprindeligt udgivet på hans debut som 355.11125 fra tidligere i år, men optræder på “United States of Horion” i en alternativ version. Selvom tempoet i bund og grund er højt, føles nummeret alligevel beroligende, nærmest dulmende.

I et krydsfelt mellem ambient og afdæmpet house bliver man med “Kontinuitet” hensat i en nærmest sumpet stemning, der i endnu højere grad fortsætter på det mere langsommelige afslutningsnummer “Mura” af Mitro. Mens intensiteten gradvist steg på “Material”, daler den i stedet markant på B-siden af “United States of Horizon”.

Den seneste udgivelse på selskabet Kerne viser til gengæld en helt anden side af både DJ Sports og Manmade Deejays musikalske udtryk. Mens begge artister arbejder med et blødt – og i Sports’ tilfælde nærmest beroligende – udtryk på de to andre udgivelser, sadler de fuldstændigt om på “KV2”. Her trækker de i høj grad på genrer, der ofte forbindes med den britiske klubkultur, og eksperimenterer f.eks. med soniske og rytmiske markører, der er kendetegnende for UK garage og dubstep. Det gør, at “KV2” indkapsler en mere entydig klubstemning end “Material” og “United States of Horizon”, og stemningen er også mere dunkel end i den fløjlsbløde house og atmosfæriske ambient, som eksempelvis DJ Sports (under dette og andre aliasser) og Manmade Deejay har omfavnet på tidligere udgivelser.

På den måde bidrager den dybt vanedannende “KV2” til et endnu mere alsidigt og bredt billede af, hvilke musikalske udtryk flere af de samme aarhusianske producere formår at udforske. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at de efter at have høstet international anerkendelse inden for ét musikalsk terræn bare bliver ved med at udvide deres genremæssige palet.

Info: De tre udgivelser udkom på henholdsvis Help, Horizon og KV2 i oktober.