Infinite Waves – Dokumentation af den bølgende ambiens i lokalmiljøet (interview)
Af Alexander Julin
Selskabet Infinite Waves har længe været en fremtrædende figur indenfor den danske eksperimentelle musik med et mangefold af båndudgivelser såvel som enkelte LP’er over de seneste år. Specielt de seneste års udgivelser har haft et stilistisk slægtsskab, idet de på forskellig vis har arbejdet inden for og undersøgt ambient-musikkens potentialer.
En bølgende og ofte æterisk fornemmelse, der meget generelt kan siges at gøre sig gældende for ambientgenren som sådan, går igen på størstedelen af selskabets udgivelser, såsom Soft Armours “Multi Terrain”, Birchs “Doldreams” eller Futuras “Live at La Blanca“, for blot at lave nogle enkelte nedslag. Det samme kan siges om selskabets nye udgivelse, “Still Water”, der ligesom sin forgænger “Underwater Gestures” (2017) er en tredobbelt båndkompilation med seks forskellige, fortrinvist danske artister, nye såvel som velkendte Infinite Waves-navne.
I anledning af den nye kompilation bringer vi et interview med Infinite Waves’ bagmand, Bjarke Rasmussen, om udgivelsen, der tæller Kai Oke, Grøn, Miro, Antti Tolvi, C.R. Hougaard og Birch.
P/A: “Still Water” byder bl.a. på to nye Infinite Waves-navne Miro og Kai Oke. Hvem står bag dem, og hvordan adskiller de sig i din optik fra de øvrige artister på kompilationen?
BR: “Kai Oke er en duo bestående af Astrid Fabrin og Sofie Birch (som også medvirker på compilationen). Men hvor Birch normalt arbejder med enkelte numre, tager hun sammen med Astrid på nogle lidt længere rejser.
Bag projektet Miro er Mikkel Rørbo. Han har tidligere udgivet musik på labels som Posh Isolation, Total Black, Janushoved osv. Men dog i en helt anden grøft. Jeg har fulgt ham i mange år, hvor han har arbejdet med de ret grove genrer gennem projekter som Alleypisser og Knækkede Stemmer. Nu har han bevæget sig væk fra båndoptageren og den ødelagte elektronik og over i et mere digitalt univers, der passer virkelig godt ind i Infinite Waves’ univers. Bare frasen “Care is Important”, som Miro-samlingen på udgivelsen også hedder, rammer virkelig en følelse af noget, jeg med det samme kunne identificere med Infinite Waves.”
P/A: “Still Water” er den fjerde kompilation på Infinite Waves. Hvordan repræsenterer den Infinite Waves profil, som den har udviklet sig over årene?
BR: “En af de ting, som har ændret sig over årene, er, at Infinite Waves nu hovedsageligt arbejder med lokale artister. Jeg synes, det giver meget bedre mening at arbejde med folk, der på den ene eller anden måde kan mødes, spille koncerter sammen og være en del af det samme miljø.
Rent musikalsk er der også blevet strammet op. Det er f.eks. længe siden, jeg har udgivet rock. Det er, som om Infinite Waves er begyndt at tage mere form. Jeg ved ikke, om det er farligt, for da jeg startede, havde jeg en klar ide om, at jeg ikke ville være et label, der kun udgav musik med sorte og hvide covers. Jeg følte, at jeg var nødt til at træde ved siden af for at bringe noget nyt til bordet. Ikke i den forstand, at det var uden for min personlige smag. Det er kun min personlige smag, der sætter grænserne i det her foretagende. Men i den forstand, at det godt måtte skille sig ud og nødvendigvis ikke skulle ligne en garderobe fra én, der læser for mange modeblade.
I dag er det helt bestemt blevet mindre spraglet, og den grafiske linje er også blevet mere ens. Men jeg føler stadig, at jeg arbejder med et rimelig bredt udvalg af artister, der ikke nødvendigvis ligner hinanden, selvom det nok er strammere sammensat i dag, end da jeg startede. Og jeg er stadig ikke bange for at lade min indre trang til new age komme til udtryk.”
P/A: Du medvirker bl.a. selv på kompilationen under dit alias Grøn. Hvordan vil du sige, at din egen lyd har ændret sig, og hvordan kommer det til udtryk på de fire numre på “Still Water”?
BR: “Jeg startede Grøn for lidt over seks år siden. Dengang arbejde jeg udelukkende med båndloops på 4-spors-båndoptager. Med tiden blev det mere og mere hardware, jeg arbejdede med. Nu er jeg vendt tilbage til 4-spors-båndoptageren, dog med en ny viden om komposition. Den unøjagtighed, man opnår, når man arbejder med et analogt medie som bånd, tiltaler mig en hel del og hjælper mig med at give lidt slip og lade nogle ting være op til tilfældighederne. Mediet i sig selv opløser lyden på en helt særlig måde, men samtidig også kompositionen.”
P/A: Udgivelsens første og sidste nummer af hhv. Kai Oke og Antti Tolvi er begge omkring 20 minutter, mens numrene imellem er markant kortere. Har der ligget nogle bestemte overvejelser bag kronologien på udgivelsen?
BR: “Både Kai Oke og Antti Tolvi arbejder med lange kompositioner, så det gav mening at lade disse to indkapsle udgivelsen. Men når man udgiver en næsten to timer lang compilation, er det ikke tænkt, at man nødvendigvis skal lytte til den samlet. Så tanken er, at hver båndside har hver sin identitet, men sammen fungerer de som en helhed.”
P/A: Vand og havet er et gennemgående tema i de seneste tre kompilationer. På hvilken måde afspejler kompilationens titel det musikalske indhold på “Still Water”?
BR: “Vand har altid inspireret mig og har på mange måder de samme kendetegn som den musik, jeg udgiver. Derfor er det et passende emne. Ligesom navnet Infinite Waves – jeg har altid tænkt “waves” som både lyd og vand, måske et møde mellem begge emner. Til en vis grad forstår jeg mig godt på, hvad begge kan indeholde, og samtidig er jeg også klar over, at begge dele indeholder ting, jeg aldrig kommer til at forstå. Der er frekvenser, jeg ikke kan høre, og dybder under vandet, jeg aldrig får at se.”
Info: “Still Water” udkom som 3xCS på Infinite Waves i oktober og er desuden tilgængelig på de forskellige streamingtjenester.
