The Beardy Durfs – rastløs energi på pils
“Vi kan godt lide at spille lortet selv”
The Beardy Durfs må være et godt band at dele øvelokale med. Der er stensikkert altid en pils og noget solid larm. Selvom skabelonen med guitar/trommer er lidt slidt og alt for ofte får bands til at gå på effektjageri i støjlagene, så formår de to Københavnere at udnytte konceptet. Live er bandet lige så ruskende og rastløse, som Kelvin Thomasen (trommer og guitar) og Peter Andrews (guitar, sang) er rolige, når de ikke er på scenen.
For et halvt år siden var det dog ikke koncerter foran flere hundrede mennesker, der var i horisonten. De havde præcist fem minutters musik, da de blev booket til Roskilde.
– Vi var ikke klar. Så vi har brugt tid på at lave numre og har indspillet vores 7” i mellemtiden. Det har været hårdt.
Bandet har åbenlyst også fået mere liveerfaring. Det lykkedes glimrende for Kelvin og Peter at transformere de simpelt strukturerede sange uden at miste nuancerne. Det er ligesom at være med til en hektisk jam-session, hvilket da også er den måde, mange af numrene er blevet til på.
– Vi fandt ud af, at hvis vi satte os ned for at skrive numre, så ville det ikke fungere. Så vi tog i øvelokalet, drak nogen pils og hyggede os, jammede lidt rundt og snakkede. Og pludselig var der et eller andet interessant. Det er på den måde, alle numrene er blevet til.
Sådan er de. To dudes, der godt kan lide at larme og som “godt kan lide at spille lortet selv”.
The Beardy Durfs har en ny 7” ude, “Lunch Box/Ponce” (“den kommer senere på ugen”), på Pad & Pen Records, og der er en ep på vej senere i år.
