Passive/Aggressive

Interview med Amen Dunes – At gøre musikken åndelig

Feature July 4 2012, af passive/aggressive

Af Rune Finseth, New York

Under Northside Festival (NYC) afholdte pladeselskabet Sacred Bones Records en showcase med Warthog, Wymond Miles, Vår, Crystal Stilts & Amen Dunes. Rune Finseth, der har skrevet festivalreportage for P/A, tog en snak med Damon McMahon fra Amen Dunes på kantstenen ude foran Glasslands Gallery.

R: Ser du frem til at spille i aften?

D: Ja, jeg har ikke spillet i et stykke tid.

R: Jeg hører, du glæder dig til at se Vår?

D: Jeg er stor fan af Iceage. Der er ikke så mange nye bands jeg bryder mig om, men jeg så Iceage for et år siden og Elias er så hensynsløs. Jeg kan godt lide kunstnere, som er seriøse. Danmark er så fucking cool. Der er det her band, som hedder Girlseeker. Vi spillede begge til Kraak Festival, og de sådan nogle sjove drenge.

R: Hvordan er det at være tilbage i New York?

D: Jeg bryder mig ikke om New York. Energien her gør dig skør. Jeg er så træt af musikmiljøet, bare at være her til showet i aften gør mig lidt utilpas. Men det gjorde mig glad dengang Sacred Bones Records tog kontakt til mig. De har virkelig god smag, og jeg kan godt lide at være omkring mennesker med god smag.

R: Hvordan vil du karakterisere din musik?

D: Jeg har altid set min egen musik som værende negativ music. Hadsk musik! Hævn musik! Det er dog ved at ændre sig for mig. Pladen “Through Donkey Jaw” var mit fokuserede svar til verden. Min første plade “DIA” var mere improvisieret. Da den blev indspillet, ventede jeg, indtil jeg var i en tilstand uden for mig selv, trykkede optag, og begyndte at synge og spille, hvad end der kom til mig.

R: Hvilke følelser har indflydelse på din musik?

D: Vemodighed. Vrede. Et ønske, og helt sikkert en længsel. Siden jeg var en lille knægt har jeg følt mig anderledes, og følt en form for glæde og bitterhed over det. Min musik handler om ikke at passe ind. Jeg finder min egen musik afslappende. Det er som bedøvelse. Den gør mig høj. Transcenderende.

R: Hvad betyder religion for dig?

D: Min mor er jødisk. Jeg tror ikke nødvendigvis på Gud. Jeg tror på en højere magt af en slags. Jeg har været igennem ting i mit, som har gjort, at jeg bevidst har søgt efter en form for energi. Da jeg var en lille dreng, troede jeg, at jeg var et rumvæsen. Jeg tror, jeg har evner til at kommunikere med en slags energi. En kvinde fortalte mig engang, at jeg har evnen til at tale med andre verdener.

D: Hvornår er din fødselsdag?

R: 24. juli.

D: Nå, så er du løve. Jeg er jomfru.

R: Hvad er spiritualitet for dig?

D: At indse den større orden i livet. Jeg tror på balance.

R: Du har boet i Kina. Dér er Daoisme udbredt.

D: Det var grunden til at jeg rejse dertil i første omgang. Da jeg gik på universitetet tog jeg en masse syre og læste om Daoisme. Så tog jeg undervisning i kinesisk og flyttede til Kina. Det var den bedste tid i mit liv. Det er et perfekt sted at føle sig som en fremmed. Jeg kunne virkelig være mig selv der, og ingen havde forventninger til mig. Når du kommer forbi stadiet af ensomhed har du det rigtig godt. Kinesere bevæger sig og handler udfra en hel anden forståelse af energi. De spilder aldrig deres energi. Amerikaneren er meget følelsesmæssigt sjusket.

R: Hvad er følelsesmæssig sjusk?

D: Når du er i metroen kan du aflæse alles følelser. Alle dumper deres følelser overalt.

R: Lyder til meget har ændret sig for dig, siden det første album og Kina. Hvad har ændret sig?

D: Jeg havde en masse usunde påvirkninger i lang tid. Jeg har forsøgt at give slip. Jeg gider ikke hadsk musik længere. Jeg ønsker at gøre musikken åndelig. Jeg stræber efter mere ærlighed i musik. Det er hvad jeg håber mit næste album bliver. Pladen “Through Donkey Jaw “ var ikke ærlig. Jeg gemte mig bag en masse masker. Jeg brugte en forvrænget stemme, som gav det hele en distance. Jeg forsøgte at være kold. Havde “Through Donkey Jaw” været mere ærlig, ville jeg have lydt mindre rodet og hadefuldt. At skabe den plade var en meditativ og spirituel proces. Det var en behandling af smerte. Jeg har altid følt en masse smerte i mit liv.

R: Hvad er der sket i dit liv?

D: En masse relateret til afhængighed. Det var hvad den plade omhandlede. I lang tid var mit eneste fokus i livet nydelse. Det er, hvad sangene Baba Yaga og Lower Mind er om. Det er, hvad det lavere sind er. Det er ikke et moralske sted. “I don’t even listen, I don’t even listen”. Det plejede jeg! Jeg hengav mig til det.

R: Er det forkert?

D: Det er ikke forkert. Det er smukt, men du kan ikke opretholde det. Kender du romanen “Døden i Venedig” af Thomas Mann? Det handler om hans stræben efter nydelse, og han kan ikke holde til det. Men du kan vælge at forsøge at leve et sådan liv.

R: Nogle vil sige, at det er et mere ærligt liv?

D: Det kan være, det er mere ærligt, men det er meget egoistisk. Jeg ønsker ikke at være så egoistisk. Jeg er ikke kun ond. Jeg er halvt ond og halvt meget god. En engel og en dæmon.

R: Hvad byder fremtiden på?

D: At lære at være åben og have relationer til flere mennesker på grund af det. Mange af de kunstner jeg beundrer er ikke generøse. Men det vil jeg gerne være i fremtiden. Jeg er for følsom til ikke at kunne bekymre mig om fremtiden. Jeg er meget bevidst om alt.