Passive Aggressive

Feature June 29 2015

Selvhenter – Heavy weather and the devil in the detail (The London Interview)

Interview by Mette Slot Johnsen from the London-branch of Passive/Aggressive

It starts raining round about the time when Selvhenter have finally crossed London Bridge. Big, heavy, audible drops. In a city dazed by impending downpours, a sonic weather system is descending on Dalston and Cafe Oto. Most people wouldn’t know it, but those who do, are in for a treat that evening.

I’ll admit it: I’m biased. I like heavy weather and I like music that sounds like it, too.

Cue Selvhenter. The band, in its current constellation, has existed since 2011, forming in the musical milieu of Mayhem in northern Copenhagen. The band consists of Jaleh Negari on drums, Sonja LaBianca on saxophone, Maria Bertel on trombone, Maria Diekman on violin and Anja Jacobsen on drums. The latter on maternity leave for the time being.

We sit down for a chat to discuss the new 7” “New Age”, released in collaboration with The Ex, as well as the workings and dynamics of Selvhenter. Læs resten

Feature June 8 2015

Jacob Kirkegaard – Sound–in–itself as a political statement (interview)

recordingStigma_TakashiArai

Interview by Jockel Liess and Mette Slot Johnsen – photo: Katinka Fogh Vindelev, Takashi Arai and Jacob Kirkegaard

Jacob Kirkegaard has just come back from a last visit to his first major solo exhibition at Roskilde Museum of Contemporary Art, “Earside Out”. An exhibition which displayed Kirkegaard’s work as a sound artist, although his body of work spreads into field recordings, film sound, photography as well as producing and creating experimental music. “Earside Out” garnered much interest and Kirkegaard’s parting gesture was to give a talk in the local library, very much preaching to the unconverted. It sounds like hard work, but Kirkegaard seems to enjoy precisely this, and very much prefers it to being idle.

Our conversation with Kirkegaard starts by discussing “Earside Out”. In relation to the exhibition he states that the biggest challenge in presenting his sound installations to new audiences is to engage them to the point where “the audiences really listen, and not cover their ears when presented with the previously unheard”. He aims to keep the audience receptive. “In a way with art it is the same way as in all aspects of life. If you meet someone new you don’t want to close them up. You want to say what you have to say without losing or offending them immediately. The important point is to strike a balance between provocation and keeping your audience with you.”

Even so Kirkegaard doesn’t want to spell out or oversimplify his aims, he tries “to create works that are open to how you understand or grasp them, thereby leaving the audience to be free and have space to give their own interpretation.” To illustrate this he quotes John Cage: “I like to be moved, but I don’t like to be pushed”. Læs resten

Feature June 6 2015

Nattefrost – Mytologiske electro–tidsrejser gennem to årtier

nattefrost-interview

Tekst og foto: Jacob Pertou

I efteråret kan Bjørn Jeppesen fejre 20 års jubilæum med sit musikalske hjertebarn, Nattefrost. Passive/Aggressive har mødt ham i hjemmestudiet på Østerbro til en samtale om de mange studiealbums fra de 20 år og hans fremtidige planer.

Nattefrost laver melodisk, synthesizer-præget electromusik. Det er klangverdener, man kan fordybe sig i. Helt tilbage fra vikingetiden og op til futuriske science fiction-scenarier. På væggene i hjemmestudiet hænger plakater, der illustrerer de mange projekter, Bjørn Jeppesen har været involveret i. På bordene står der computere, mixere og nye, såvel gamle synthesizere. Vi starter med at gå tilbage til midten af 90’erne.

P/A: Du har 20 års jubilæum under pseudonymet Nattefrost. Hvilke visioner havde du som teenager, da projektet startede?

Bjørn Jeppesen (BJ): ”Det var ikke de kæmpestore visioner. Jeg ville gerne lave elektronisk musik. Det havde jeg gjort lang tid før. Jeg ville gerne lave det rimelig abstrakt og meget ambient. Så indspillede jeg nogle ting. Jeg var aldrig rigtig tilfreds med dem. Så gik det i retning af mere orkestrale ting, som jeg blev mere tilfreds med, og så udviklede det sig derfra.” Læs resten

Feature June 2 2015

Synd og Skam – Hvirvlet rundt i forvirring og pseudo–sproglige spiraler

SSpiano

Af Bisse – foto: Niklas Adrian Vindelev & Gary Nored/Flickr

Nu har Informations Anna Ullman givet sin ambivalente anskuelse af Synd og Skams nye plade, ”Billeder af Mesa”, til kende og holder sig samtidig (sikkert pga. pladsmangel, deadline, andet i livet) fra at gå ind i en dybere kritik af den. Jeg er uenig i hendes tanker om albummet, og jeg synes, at pladen fortjener at blive diskuteret. Den råber på et længerevarende ophold. En opholden sig. Ikke nødvendigvis en udtrykken sig, men jeg er blevet forvirret og får lyst til at sætte ord på min forvirring.

“Billeder af Mesa” har altså forvirret mig. Det er sjældent, jeg bliver forvirret. Det virrer for mig. Forstår ikke, hvad jeg hører. Læs resten

Feature May 28 2015

Jim O’Rourke – Et soloalbum i optimus modus operandi

dc362ph01

Af Jakob Skøtt, El Paraiso Records – Photo by Kahimi Karie.

Medmindre du har boet under en sten de sidste 20 år, har du nok hørt navnet Jim O’Rourke. Manden, der gav postrocken sin akustiske klang, gav Sonic Youth sin anden ungdom og satte ild i Fire!, er tilbage under eget navn med albummet “Simple Songs”. Hans musikalske CV er åndssvagt konsistent; selv afstikkeren som rock-coach for børneskuespillerne i Jack Black-komedien “School of Rock” virkede solid, om end ufatteligt corny!

Evnen til at frembringe en lyd, der virker enormt let og åbenlys, men vævet ind i usynlig kompleksitet, er netop dét, O’Rourke kan. Samarbejdet med Richard Thompson om soundtracket til Werner Herzogs “Grizzly Man” er vel det nærmeste, vi kommer en pendant i kataloget til “Simple Songs”, der er hans første soloalbum i seks år. Her er cheesy prog-unison helteguitar, synkoperede tromme-fills, fuldfed symfonisk strygersektion sammenvævet omkring O’Rourkes altid hysterisk perfekte fingerspil. Det kunne være en plade samlet af 4-dimensionelle rumvæsener ud fra en række tilsyneladende tilfældige fragmenter af rockens historie – ikke ulig David Bowies eller Brian Wilsons bedste øjeblikke. En plade, hvor hvert nummer indeholder bizarre plot-twists, samtidig med at de virker naturlige og tilbagelænede.

Det er ikke bare O’Rourkes CV, der er uomgængeligt – det er selve hans vision, der er bærende. Han er den sjældne type musiker, som har transcenderet kun at definere sig selv via lyd: O’Rourke er nærmere en slags universel formel, der virker som usynlige hænder på tværs af genregreb. Og selvom projektet “Simple Songs” ikke er lige så åndenødsfremkaldende som f.eks. hans forrige solo-plade, “The Visitor” – som vitterligt er en folk-rock-plade, hvor hver takt aldrig blev gentaget mere end et par gange – så er dette nye album et monstrøst værk. Ikke mindst, fordi det samler op på O’Rourkes unikke modus operandi og bygger videre på hans tydelige vision.

Info: Jim O’Rourkes “Simple Songs” er netop udkommet på Drag City.

Feature May 22 2015

Western Skies Motel – Fri mønstermusik som en bro mod transcendensen (interview)

3rd bridge

Af Mikkel Arre – foto: René F. Hansen

Der udkommer næppe andre danske plader i år, der lyder som ”Prism”, den første fuldlængdeudgivelse fra soloprojektet Western Skies Motel. Når jeg tør konkludere det, er det ikke, fordi René Gonzalez Schelbeck, der står bag Western Skies Motel, har fundet et helt særligt komplekst udtryk, som ingen vil kunne gøre efter. Tværtimod er det bemærkelsesværdige ved ”Prism”, at Schelbeck får enormt meget ud af et helt nedbarberet set-up: en akustisk guitar med en lille modifikation – og så ellers masser af tid.

Det strålende resultat er på én gang rolige og søgende kompositioner, hvor fingerspillede guitarmønstre glitrer og changerer, så betoningerne hele tiden varierer. Det er eftertænksom musik, der imidlertid aldrig bliver meditativ eller stillestående. Skal man trække paralleller til nogle samtidige musikere, er folk som James Blackshaw og Norberto Lobo gode bud. ”Prism” fremstår dog lidt mere åben og udforskende, hvilket måske hænger sammen med, at pladen i høj grad er improviseret frem.

Hele ”Prism” kan høres i SOUNDS, og nedenfor fortæller René Gonzalez Schelbeck om at komponere spontant, om at gøre guitaren til en harpe og om længslen efter at blive ramt af skønheden. Læs resten

Feature May 20 2015

Jørgen Teller – “Som altid er det mere nødvendigt end nogensinde at blive ved” (interview)

jteller

Af Simon Christensen

Jørgen Teller er ikke til at komme udenom, når man taler om den danske eksperimentalscene de sidste 30 år. En personlighed, multiinstrumentalist og instant composer med et hav af meritter. På 35. år hamrer han med sin helt egen udknaldede tilgang til støjmusik, performance og free stadig løs på den samme sten, dog med forskellige spirituelle indfaldsvinkler.

Læs også Jørgen Teller har nok Danmarks vildeste hjemmeside: www.jorgenteller.dk

Teller startede i bands som Tredje Tilstand og Wadudu Magic i slut-70’erne og blev fra 1988 en stærk drivkraft i musikforeningen Skræp sammen med navne som P.O. Jørgens, Peter Friis-Nielsen og Henning Frimann. Foreningen, som stadig er aktiv, er på nogle måder en forløber for kollektiver som Mayhem, Barefoot og ILK, og den spreder sig bredt fra freejazz, impro og noisemusik. Samtidig har Teller arbejdet med et performativt spor med dans, poesi, installationer etc., og for tiden har han gang i en stribe musikprojekter. Mest aktivt i øjeblikket er bandet Jørgen Teller & The Empty Stairs (m. Henrik Olsson, Søren Gorm og Tomas Ortved), samt Static Teller, Muld Raga og Kaptajn Ørentwist (m. P.O. Jørgens), hvor han på skift trakterer guitarer, elektronik og stemmebåndene ad libitum og infinitum.

Med de virkemidler for hånden og en tilpas åben musikfilosofi har Teller i årevis rejst både før, på og helt klart også efter bølgen af sin samtids ånd, men hvad gør det egentligt, når musikken har sit eget formål, og når tiden alligevel spejler sig i fortidens og fremtidens fata morgana?  Det nye Jørgen Teller & The Empty Stairs-album “Lazy Monster” udkommer i denne uge, og derudover er han aktuel med kassettebåndet Muld Raga. Skræp er her i foråret særligt aktive med minifestival i Koncertkirken og koncerter på Mayhem, og derudover er Teller også bagmand i projekter som HY! Festival og den omrejsende Sparkling Sound Festival. Interview herunder.

Læs resten

Feature May 17 2015

Sejerø Festival 2015 – De første musiknavne, kritisk interview og blandede billeder

sejerøfestival

Af Simon Christensen – Fotos: Kathrine Uldbaek Nielsen, Søren Lose og Kasper Lynge Jensen. Digt af Theis Ørntoft. Plakat af Sejerø Festival.

Den vanligvis udsolgte outsider-festival Sejerø Festival, der har fokus på kunst, alternativ musik og bevarelsen af gården Marebjerg, vender tilbage for fjerde år i slutningen af juli. Oprindeligt havde arrangørerne annonceret, at der ikke ville blive noget kurateret musikprogram på festivalen, og at adgangen derfor ville blive gratis, men efter en god måneds tid måtte Kasper Lynge Jensen og Thomas Buhl-Wiggers trække i land med det, de kaldte en økonomisk utopi.

“Det kan ikke lade sig gøre, som vi håbede, at skabe ordentlige vilkår for kunstnere, musikere, medhjælpere, naturen, gården, jer og os selv i år – uden at det koster en halv landbrugsruin. Vi har prøvet at vende, skære, klippe og slippe alt, hvad vi kunne, men vi står med et udgangspunkt og et ambitionsniveau, der koster nogle penge. Vi undskylder, at vi tidligere har meldt ud, at årets billet ville være gratis, og at der blot ville være mulighed for at støtte projektet via donation,” skrev festival på sin hjemmeside for nylig.

Den gode nyhed er til gengæld, at Sejerø vender tilbage, som vi kender den – med både et kunstprogram og et lidt forkortet musikprogram. Billetterne koster lidt mindre i år, 250 kroner, og er netop sat til salg, og de første tre navne på musikprogrammet er offentliggjort i denne uge:

Belgiske Mittland och Leo fra Ultra Eczema, italienske STILL fra Hundebiss-labelboss Simone Trabucchi (ex-Dracula Lewis) samt det lokale diskotek på festivalen, Discoteque Palmen. Interview med arrangørerne herunder. Læs resten

Feature May 15 2015

Click Festival – At invitere ekstremerne ind i værftshallerne

ellenfullman

Af Simon Christensen

I denne weekend starter den femte udgave af Click Festivalen i Helsingør, og mere end nogensinde arbejder arrangementet med ekstremiteterne. Først og fremmest ved at kuratere et benhårdt musikalsk program af noise-, techno, ny pop, lydkunst og kompositionsmusik i samarbejde med bl.a. Mayhem, Posh Isolation, Yoyooyoy og Escho, men også ved at insistere på, at musikfestivalen skal afholdes som et 24-timers event på Kulturvæftet i Helsingør.

I år er der som udgangspunkt to større nyheder. For det første bliver der væsentligt mere værft end kulturhus, idet størstedelen af koncerterne flyttes over i det tilstødende tidligere skibsværft. Her har der de tidligere år primært været workshops og (teknokratiske) kunstinstallationer, men har med stort held præsenteret enkeltstående koncerter f.eks. med Søren Kjærgaard på solopiano og med Homies. Rummet er stort, og hvis arrangørerne også får styr på akustikken, så tegner det til at blive en forfriskende justering ift. tidligere år. Dark Matters står for de overordnede visuals i hele bygningen.

Den anden del består i, at Click i år har taget de tidligere to-tre dages musikprogram og lagt det ind i en +24 timers musikmarathon fra lørdag middag til søndag eftermiddag kl. 14. Netop denne ændring har været et omdiskuteret emne: ”At køre i 24 timer i streg lyder måske ekstremt, og det er også meningen. Vi har forsøgt at arbejde med en underspillet dramaturgi i planlægningen, så vi indholdsmæssigt starter i den tunge ende og splitter eventen op i forskellige muligheder, efterhånden som vi skrider ind i natten og efterfølgende ud på morgenen”, fortæller festivalbooker Georg Rasmussen.

Hvis du skal på Click Festival og ikke har planlagt, hvad du skal høre endnu: Læs resten

Feature May 10 2015

Cheval Sombre – “Imagining some sort of graceful, gentle force” (interview)

cheval sombre liverpool

Tekst og foto: Andreas Melchior

I efteråret 2012 udgav Cheval Sombre, hvis eneste faste medlem er den New York-baserede sangskriver Christopher Porpora, det formidable album “Mad Love”, som også blev omtalt her på bloggen. Porporas tyste og bevægende sange er bygget op omkring en akustisk grundstamme med spor fra åndrig folk, blues og gospel, som kamufleres af en synæstetisk wall of sound. Til dette års Pop Revo kan man opleve en af de forholdsvis sjældne Cheval Sombre-koncerter, når Christopher Porpora spiller et solo-set på Radar. Dette interview er foretaget, inden Cheval Sombre blev booket til Pop Revo.

P/A: I watched your performance at Liverpool Psych Fest 2014. It seemed to be a very emotional experience for you. What do you experience when you play in front of an audience?

Christopher Porpora: “It was — it always is. I find playing music a highly charged moment, whenever and wherever I play. The trick is always how to hold it together. And the tricky thing is that the trick always changes, as all things must and do. Sometimes it’s focusing on one spot in the room, or closing the eyes, imagining some sort of graceful, gentle force which holds me as I play, which gets me through. Other times it’s other things — unprintable here — other ways of being.

The show in Liverpool was particularly overwhelming as a result of many things. A dear friend of mine had recently passed away — and that was very much with me — it still is. Also, Pete Kember and Alison Cotton were on stage with me, both playing devastatingly gorgeous swells of music, which could have easily swallowed me into some luxurious death. Under such circumstances, I do hang on best I can, trying to play the songs all the while.”

P/A: Pete Kember (Sonic Boom) plays a significant part in Cheval Sombre. He has produced both of your albums and also joined some of your live performances. How did that collaboration come about and what does he bring to Cheval Sombre?

CP: “Indeed, he has. What does he bring? An exquisite beauty — depth of colour, shades. He brings distraction — and he has told me so — but let me explain. I have encountered much generosity in this world I should say, and just recently was asked which musician I would like to see most give a performance. The price of the ticket not a worry, the venue, the country, the time, the place — all mine to decide. I thought about it seriously for a few minutes, considering this rare offer.

I had always wanted to see Leonard Cohen, and I did, luckily, a few years ago. Who else, I wondered. And I said it — it would be Pete. His music struck me when I was very young. And it helped to redeem a life which I suspected might be drab, empty, lifeless. So playing beside him has always been a deliverance. When the beauty of our worlds come together something extraordinary comes forth. If I can’t catch him on his own I suppose I do so when we play together. I must do. The sounds he produces make the moment better for me, as they always have. But he is the one who reminds me not to get distracted when we play. He doesn’t like my songs to suffer while I am getting lost in his parts. Læs resten

Danish Music June 27 2015

Sammenstøbninger af musik og lyd – Andreas Høegh og Argot udsender nyt på Blodrøde Floder

AH

Af Alexander Julin

På sin debutudgivelse, “Between Every Day”, kombinerer Andreas Høegh en særdeles musikalsk ambiens med rå lyd. Uanset om melodierne hurtigt passerer forbi i enkelte strøg, eller de følger lytteren til ende i stykket, indebærer en klar genkendelighed. Jeg vil med andre ord påstå, at alle vil føle sig hjemme i Høeghs musik, såfremt de har den mindste kendskab til ambient eller, om ikke andet, kompositioner uden en traditionel start, midte og slutning – måske som resultat af Daniel Lopatins senere værker, der i høj grad har vendt en specifik (men nærmest unævnelig) fremmedgørende lyd til at være et tydeligt billede af en menneskelig verden. Læs resten

Det glemte guld May 26 2015

Woo – Stadiet mellem legesyge og meditation

0004131504_10

Det glemte guld – en serie af Mikkel A. Kongstad

I snart 30 år har de engelske Ives-brødre, Mark og Clive udforsket stedet mellem legesyge genrenedsmeltninger og meditativ musik. Hvad der umiddelbart lyder som et oxymoron, er dog alt andet end en omgang indre konflikt sat på lyd. I stedet er resultatet et sært dragende mix af medrivende minimalistiske krøller og beroligende landskaber. Alt sammen med et herligt twist af venlighed og lun humor, der fortæller at Woo vil dig det absolut bedste.

Gudskelov fik Drag City i 2012 den glimrende idé, at genoptrykke Woo’s mesterstykke fra 1989, ”It’s Cosy Inside”. Og det er derfor jeg skriver til dig nu. For at fortælle dig, at dette produkt, der altså er blevet lanceret af to omgange, i 1989 og 2012, forsat fortjener al den opmærksomhed, det endnu mangler til fulde at få. Læs resten

Danish Music May 8 2015

Help Recordings – Kantet klubmusik til hjemmeaftener og udødelige nætter

help

Af Alexander Julin

Det elektroniske label Help Recordings blev etableret tilbage i 2014 af Tobias Sachse og brødrene Milan og Natal Zaks, der længe har rumsteret med et utal af projekter i og uden for hjemstavnen Aarhus. Efter en række specialudgivelser samt debutudgivelser med projekterne Lester (der består af de tre bagmænd fra Help) og Central (N. Zaks) er selskabet i øjeblikket aktuelt med sin første LP-udgivelse, “A Compilation of Relevant Material“. Læs resten

Danish Music April 27 2015

Aerosol – Snurrende synth–svingninger i nyt dybdeperspektiv (premiere)

aerosolPA

Af Mikkel Arre

Gennem de seneste år har Rasmus Elm Rasmussen indspillet og optrådt med så vidt forskellige bands som Faust, F.E. Denning Descension Orchestra og Øresund Space Collective. Kendetegnende for dem alle – og for Causa Sui, som han er en fast del af – er det, at lydbilledet ofte er så mættet og hektisk, at Rasmussens synthesizere er svære at skelne. Siden 2001 har han udsendt soloudgivelser under navnet Aerosol, og selv om han her har været alene og fri for at blive overdøvet, har også hans lavmælte og harmoniske electronica sine steder fremstået lidt anonym. Men det er det slut med på hans nye og tredje album, ”Leave”, som Passive/Aggressive holder snigpremiere på i denne uge.

Det lyder måske banalt, men et af plusserne ved ”Leave” er, at der er kommet mere bund i Aerosol-kompositionerne. Læs resten

Danish Music April 24 2015

count 0 – En manifestation af technoens potentiale

count0

Af Alexander Julin

Count 0 er navnet på et nyligt opstartet technoselskab med base i København. Indtil nu har selskabet demonstreret en bred musikalsk spændvidde med udgivelser, der enten har haft fokus på ren melodi eller rå støj inden for de ligeledes brede rammer, technoen som genre indebærer – eller i hvert fald burde indebære i count 0’s optik.

Med debutudgivelser fra Generic Face, Second Heart og Funeral Future er selskabet langsomt ved at bryde med technoen som et genremæssigt “klaustrofobisk begreb” for til gengæld at folde det ud i dets fulde mening. Technoen skal tages tilbage til sin oprindelige natur, og denne proces involverer både et teknisk aspekt – i kraft af en uortodoks tilgang til hardware og diverse esoteriske kilder – og et ideologisk plan, hvor det handler om at tage genren tilbage til den “pionerånd”, der til start prægede genren, som count 0 selv formulerer det. Læs resten

Radikal Kultur April 22 2015

Goodiepal – Rejsende i Audio$var

Goodiepal SMK

Af Simon Christensen

Den aarhusianske technokriger/kompositionsmusiker/kunstner Goodiepal (Kristian Parl Bjørn Vester) rejser for tiden rundt med et solcelledrevet trådløst netværk, hvor det er muligt at downloade alle hans ca. 100 Audio$var – hans foretrukne udgivelsesform de seneste fem år. Mange af hans LP-/kassette-udgivelser i denne periode er reissues.

De seneste par uger har han rejst med dette åbne netværk på caféer og stationer mv., men ifølge Parl har meget få benyttet sig af tilbuddet, antageligvis fordi han ikke har angivet sin lokation på forhånd… I denne uge vil det imidlertid været muligt at få adgang til Goodiepals materiale, når han og “alt hvad han ejer” flytter ind på Statens Museum for Kunst – og derfor for en tid rykker ind på en af Københavns dyreste adresser. Gå på WIFI-netværket DJ Audio$var, når det er muligt.

DJ Audio$var kan downloades/streames gratis på en stribe forskellige domæner på nettet, men er ikke samlet i sin helhed før nu på Goodiepals nyhackede netværk. Musikken er i øvrigt copyright-free at distribuere, hvis man skulle have lyst til at udgive dem selv (send gerne et par kopier med post til Parl). En stor del af audiosvarene er ledsaget af tekst og grafiske notationer i bogen “El Camino Del Hardcore”.

Info: Goodiepal har adresse på Statens Museum for Kunst i de kommende dage. Vi har tilføjet et par af hans bedste og nogle af hans allerførste DJ Audio$var til SOUNDS.

International April 15 2015

Robert Aiki Aubrey Lowe & Ariel Kalma – Med fuglene som stemmegaffel og vandløbet som metronom

ariel

Af Mikkel Arre

Som det allerførste løber rislende vand ind i ørerne, og 70 minutter senere er fugle og insekter det sidste, man hører. Det er en perfekt indramning af ”We Know Each Other Somehow”, der er et samarbejde mellem amerikanske Robert Aiki Aubrey Lowe og franske Ariel Kalma, og som i høj grad lader sine meditative lydlandskaber tage afsæt i naturen.

Ligesom pladens indledning og afslutning er også titlen meget velvalgt. På trods af at de aldrig tidligere havde mødt hinanden, og at Lowe er næsten 30 år yngre end Kalma, sender de to eksperimentalister tilsyneladende på helt samme frekvens. Læs resten

Danish Music April 10 2015

First Flush – En tempeltur i en musikalsk hvirvelvind (premiere)

first flush 2

Af Simon Christensen

First Flush er et på alle måder ret utraditionelt band. Det er et af de yngste bands omkring musikerkollektivet Af Med Hovedet, men også et af dem, der vifter mindst med armene. Jonathan Carstensen, Jeppe Davidsen og Alexander Weile mødtes i skoletiden i Odense og var lige dele interesseret i punkmusik, syrerock og det danske sprog, men er ligesom vennerne fra Synd & Skam og Seksuelle Mennesker inspireret af internetkulturens bredspektrede brug af effekter/samples/synthesizer og æstetiserede videoer (fx. “Mit tempel”).

På sit andet fuldlængdealbum, der er bandets klart mest gennemarbejdede udgivelse, aflægger First Flush en visionær og frigørende tilstandsrapport på en eksperimenterende musikscene, der normalt er så flygtig, at den er svær at komme ind på livet af.

Men det kommer man til gengæld med First Flush, der genopfinder ømhed i naivisme, begrebet tempel og generelt holder tempoet lavt, hvilket ligger i forlængelse af “Lykkeven” fra debutpladen samt sideprojekter som Forgiver Forever og Rød Himmel. Når First Flush er allermest flippet, blandes vidt forskellige virkemidler fra glat vocoder-hiphop, fodboldslagsange, no wave-lyd, korharmonier og rene pianoklang til et punkt af uforståelig overdrivelse og pastiche. Men sådan må det være, når man kommer ud af scenen for ny dansk kærlighedsmusik, der gør det modsatte af at skabe en skjult autenticitet med et meget organisk lydbillede: Nemlig ved at markere musikkens virkemidler og fejllyde ved at flytte dem helt frem i produktionen.

“Min Erindring” udkommer på CD (!) i 200 eksemplarer og sendes fra Odense; det er bandets udgangspunkt, selvom de nu fire medlemmer er spredt mellem Odense, Kerteminde og København. Ligesom debutalbummet “På Tinden” er det nye album produceret med hjælp fra Asger Hartvig og Holger Hartvig og mastereret af Peter Peter. Forsanger Jonathan Carstensen forklarer til Passive/Aggressive: Læs resten

Det glemte guld April 3 2015

Niagara – Vildtvoksende rytmiske tableauer instrueret af Klaus Weiss 1971–1973

0

Det glemte guld – en serie af Mikkel A. Kongstad

Niagara er hjertebarn af den tyske kraut- og avantgardejazz-trommeslager Klaus Weiss (1942-2008). Et projekt, der i starten af 70’erne, indgående udforskede percussion og trommers musikalske potentiale ved at sætte dem i centrum for komposition og produktion. Undervejs i projektets kortlivede karriere nåede et væld af (især percussion-) musikere fra stort set hele verden at byde ind, heriblandt Udo Lindenberg, Dave King (Embryo og Toto Blanke) og Daniel Fichelscher (Amon Düul, Gila og Popol Vuh) som de mere prominente navne.

Resultatet er et unikt ritualistisk produkt, der anvender rytmisk eksplorativitet til at nedbryde rammerne mellem jazz, rock, kraut, avantgarde og jeg-ved-snart-ikke af kontrollerede termer. Oh, ”world music” – don’t get me started! Læs resten

International March 25 2015

Kendrick Lamar – En generations talsmand sætter sig selv i scene

lamar

Af Lasse Winther Jensen

Det er svært at skrive noget interessant om Kendrick Lamars nye album, ”To Pimp a Butterfly”, hvilket paradoksalt nok kommer sig af, at der er alt for mange åbenlyst interessante aspekter ved pladen. Med sin major label-debut, ”good kid, m.A.A.d city”, manifesterede Lamar sig med ét som hiphoppens mest substantielle nye stemme, og ”To Pimp a Butterfly” har været et af de mest længe ventede albums, lige siden forgængeren blev udråbt til en moderne klassiker i det sekund, den blev udgivet. Ganske som ventet har pladen allerede været genstand for en syndflod af think pieces, rosende anmeldelser og generelt uhæmmet hyldest. Det er et værk, der nærmest tigger om at blive nærstuderet fra første til sidste sekund, og dermed er det i fare for næsten at drukne i sin egen reception.

Alligevel skal der her knyttes yderligere ord til pladen, for der er vitterlig på alle planer tale om en monumental udgivelse. Læs resten

Danish Music March 20 2015

øjeRum – Akustisk sårbarhed på fire spor

DroemtEfterDoeden

Af Mikkel Arre – collager: Paw Grabowski

Da jeg lige efter nytår opdagede kunstnernavnet øjeRum på en blog, troede jeg først, at der var tale om en amerikansk musiker, der havde taget et skandinavisk navn for at være eksotisk. Men nej, øjeRum hørte til i Danmark, og det viste sig endda, at han havde en ganske betydelig diskografi bag sig – åbenbart uden for alvor at blive bemærket af nogen herhjemme.

Når man lytter til øjeRums nyligt udgivne kassettebånd ”Fraværsminder”, er det da heller ikke musik, der trænger sig på. Optagelserne er så nøgne, at vejrtrækningen og synkebevægelserne kan høres, og hvert et greb på den akustiske guitar er tydeligt, som sad man lige ved siden af ham i en nattemørk lejlighed. Læs resten

Det glemte guld March 15 2015

Neil Ardley – Kaleidoskopiske regnbuer i syv suiter

Colin Richardson with Neil Ardley and musicians from Kaleidoscope of Rainbows

Det glemte guld – en serie af Mikkel A. Kongstad

Den engelske komponist/pianist/forfatter Neil Ardleys “Kaleidoscope of Rainbows”, er et vildt og sprudlende værk fra 1976, der arbejder med jazzens grænseløshed, nedbryder rammer og formulerer nye retninger i musikken. Pladen blev remasteret og genudgivet efter hans død i 2004.

Albummet er i dag en milepæl i den britiske jazzhistorie, men da det udkom blev der på jazzscenen rystet på hovedet af Ardleys kosmiske amalgam af udtryk og genrer. Tilsyneladende blev det ikke betragtet som “rigtig jazz”, at skille samtidens mangeartede musikalske strømninger ad og samle dem på ny i et banebrydende og fremadrettet udtryk.

Læs resten

Danish Music March 12 2015

Nobody – Befrielse af krop, berigelse af ånd (premiere)

nobody

Af Simon Christensen

Da Kim Las impromptu dannede Nobody til en stribe mindre spillejobs som support for bl.a. Daughn Gibson og Merchandise (Wasn’t Born to Follow), mødte han op i kjole og læbestift sammen med tre supermusikere: Jannis Noya Makrigiannis, Oliver Hoiness og Rasmus Valldorf. Med fire så stærke kapaciteter kunne man sagtens have forvandlet bandet til en kommerciel succes, men det, der i stedet opstod, var et anti-konformt, eksperimenterende undergrunds-popband uden ansigt, attitude og salgsargumenter. Nobody-personaen optræder i øvrigt både som band, koncertarrangør og dj, hvilket bare understreger pointen.

Nobodys første udgivelse er nummeret “Customers”, et seks et halvt minut langt stykke popskabelon med 80’er-virkemidler skudt ud af retning med (noget, der lyder som) filmsamples, oldschool synthesizer-æstetik, trommemaskine og en strukturel opløsning, der som en intertekstuel kommentar frisætter fire meriterede musikere til at gøre fuldstændigt, som de vil. Det er i virkeligheden det, der er på spil her, og det lyder godt!

Lyt til Nobody herunder. Interview med Kim H. Pedersen (Kim Las, Menthol, Money Your Love, Nobody) fortsætter efter musikken. Læs resten

Danish Music March 10 2015

Christian Rye Hougaard – En rejse gennem guitarpedaler og synthesizere med ambient–ekspressen

foto

Af Alexander Julin og Simon Christensen

Aarhus-via-Aalborg musiker Christian Rye Hougaard har over en årrække manifesteret sig inden for genrer som ambient, doom og drone gennem en række cd- og båndudgivelser under navnene Space Program, CR Hougaard og med The Manipulated.

Endnu en farve er nu tilføjet til Hougaards musikalske palette i kraft af hans techno-projekt, Soft Armour, hvis eponyme bånd også er det seneste fra hans side, hvori den førhen oftest sfæriske lyd er blevet tilsidesat til fordel for et mere kontant og techno-orienteret. Der er tale om (tidsmæssigt) små præstationer af et kvantespring fra den vante ambient til technokratiske kompositioner, hvis kvantitative væsen er begrænsede, men kvalitativt dybt imponerende. Læs resten

Mixtape March 5 2015

andreas führer – mix 15

Mixtape fra Andreas Führer; guitarist, komponist, multimedie-artist og den ene fjerdedel af musikerkollektivet yoyooyoy. Han har blandt andet udgivet lp’en “Obligatorisk Undervisning”, kassettebåndet “Trylle Trylle Trylle”, videoen “Engang var en Kapitalisme” og har medvirket i grupperne Fjernsyn Fjernsyn, Kirsten Ketsjer, Slütspürt, Smilets By, CAAST samt Andreas Führer & The New Brown.

AF har sendt dette mixtape med titlen “Mix 15″.

Danish Music March 4 2015

Halshug – Lemmeknusende sonik med afgrundsdyb lyrik

Halshug_pressphoto_web-1

Af Mikkel A. Kongstad 

Halshugs debutalbum, ”Blodets Bånd”, udkommer via Southern Lord (Earth, Sunn O))), High On Fire m. fl.), som vel nærmest har specialiseret sig i dyster og tonstung musik, der bevæger sig langt under det antal BPM, Halshug opererer i. Så hvorfor giver dette match mellem et dansksproget band som Halshug og det store amerikanske label Southern Lord alligevel absolut mening?

Svaret må umiddelbart findes i Halshugs interessante kobling mellem en genre, der ofte virker nærmest slasket tumultarisk, og så en imponerende produktion og spillemæssig disciplin med øre for detaljen. Således tvinger Halshug nye nuancer af afgrundsdyb desperation, dynamik og dyster energi ind i hardcore crust/punk på smukkeste brutale vis. Læs resten