Jens Franco nominerer årets udgivelser – Moth, Fejlfix og The War Goes On
Skribent og Tumor Warlord-sanger Jens Franco nominerer tre hårde 7″ere til årets bedste danske udgivelse. Jens Franco skriver blandt andet for Devolution og er vært hver søndag på Christianshavn Radio.
The War Goes On – This Shitty Life 7” (New Dark Age Records)
Årslister. Nu igen. Jeg er blevet bedt om, at nævne de tre bedste danske udgivelser, så jeg har udvalgt nogle syv tommere, der har gjort størst indtryk på mig i årets løb. K-town-legenden Ronni, udødeliggjort på J.P. Bonneman singlen ”Jeg Kendte Dem Ikke”, har tidligere været medlem af hæderkronede Jagtvej 69-bands som Snipers og No Hope For The Kids. Hvor Snipers mest var fascineret af horrorfilm, handlede No Hope For Kids’ tekster i høj grad om krig – både 1. og 2. verdenskrig. Som bandnavnet antyder fortsætter The War Goes On sidstnævntes univers. Jeg har tit siddet på bænken foran Repo Man-pladebutikken på Nørrebro og hørt Ronni uddele af sin store viden omkring 2. verdenskrig, specielt om tysk krigsførsel.
En 5-track demo cdr har cirkuleret rundet i undergrunden det meste af 2011, da The War Goes On var en trio. Tre af disse (”This Shitty Life”, ”Counter Attack”, ”Good Days Are Numbered”) er inkluderet på denne sublime vinyl udgivelse. En anden K-town veteran er også kommet med som leadguitarist, nemlig Lasse fra Hjertestop (RIP), der har spillet adskillige koncerter med The War Goes On. Han har også indspillet og mikset syveren. Musikalsk minder bandet en del om No Hope For The Kids tilsat lidt melankolsk Motörhead. Der er på ingen måde noget nyskabende i The War Goes On’s punkrock. Det er bare så utroligt iørefaldende håndværk på den klassiske K-town måde, som næsten ingen spiller mere. Tre rå men melodiske skæringer af ufattelig høj kvalitet, specielt titelnummeret (…when I die/I’m gonna die alone!). ”This Shitty Life” er et absolut must for enhver, der interesseret i dansk punk og hardcore. Krigen fortsætter. Kan vi snart få et album? Til orientering tager trommeslageren Troels sig også af tønderne i det mere twangede Two Trick Pony.
Moth – S/T 7″ (selvudgivet)
Det retro-futuristiske Moth er lidt af et undergrunds-allstar band med Patrick på vokal (Melting Walkmen, Invasion), Kim fra Chainsaw Eaters på guitar og vokal, Ellisiv (ex-Melting Walkmen) på synth og vokal, mens bassen klares af Rune fra Torpedo Zombies. Der er ingen organiske trommer, det klarer en smart maskine.
Forstil dig at Mad Max kører rundt i en Blade Runner-by, som er lettere Escape From New York hærget, og du har en idé om Moths ultra dystre og kolde, men smukke univers. Bandet er ikke overraskende store fans af tidlig engelsk synthpostpunk. Jeg kan høre rigtigt meget John Foxx (ex-Ultravox) og hans 1980-album, “Metamatic”, i flere af Moth-ep’ens numre. Et nyere synthpostpunk-band som Soft Moon dukkede også frem i min postapokalyptiske hjerne som reference. Musikken er på en og samme tid både klassisk retro, tidløs og hypermoderne. Moth har international klasse og er lysår bedre og mere interessant end de rædselsfulde danske Depeche Mode-wannabe-bands, som altid pryder forsiderne af GAFFA. Den travle Peter Peter har masteret, og sangeren Patrick har produceret. Et lille mesterværk af en debut – go for it, minimal wave cyborgs!! Single nummer to er snart på vej.
Fejlfix – Ensom Blandt Mennesker 7” (Spaghetti Cassetti Records)
Til sidst skal vi en smut til Fyn, nu da den gæve Fejlfix-trio tilbage har udsendt en ny fremragende 7″’er, “Ensom Blandt Mennesker“. Samme koncept som deres forrige “Langsom Død” EP; otte sindssvagt hurtige hardcore-skæringer på knap otte minutter, tilsat misantropiske sortsynstekster om håbløshed og selvhad. Hvis tidlig D.R.I. (Dirty Rotten Imbeciles) er sagen, er “Ensom Blandt Mennesker” et obligatorisk indkøb. En 100% no-brainer. Fejlfix er også store fans af Jørgen Ryg-kultfilmen, “Syg & Munter”, hvorfor side 2’s første nummer “Menneskehed” starter med et par linjer fra dette herlige danske mesterværk. Teksten til “Jeg Har En Angst Som Aldrig Før” er forfattet af en vis H.C. Andersen. Synes faktisk, at denne skive er lidt af en forbedring i f.h.t. deres debut, og jeg elsker rumklangen på vokalen. Kom snart til København igen, Fejlfix!
P.S. Jeg skal også lige til aller sidst anbefale nogle af årets danske bedste metal albums, nemlig dødsmetal-heltene i Undergangs “Til Døden Os Skiller”, samt Dead Instrument og deres ultra brutale grindcore-massakre, “Violent Death”.
