Skammens Vogn – Noget med en rasteplads
Af Simon Christensen. Foto ukendt.
Dét har længe været uklart for mig, om Skammens Vogn i virkeligheden har været dem, de andre medier ikke ville røre ved, eller ikke. Anmeldelserne vælter sig i fart-, uheld-, bil-metaforer og taler om forloren amatørisme, ironisk distance og andre litterære fjollerier.
Sjovt nok er det anmeldelsernes egen knudrede ironi, der har fortabt sig i tågerne, mens jeg altid har hørt Skammens Vogn som ærlig umiddelbarhed, der nydes med samme afmålte absurdisme som Peter Seeberg.
Efter fem års albumpause er trioen Oliver Hoiness, Jakob Millung og Nikolaj Zeuthen tilbage med “Asfalt”, der er et oplivende*, dansende musikalsk gadekryds mellem funkjammere, synthesizerkærlighed og ustressede melodier med hjælp fra Valby Vokalgruppe og Firgårdes Ungdomskor.
Der er en åben ende på lyrikken og de musikalske indfald, der gør det til en uforlignelig og uforudsigelig oplevelse at lytte på; ikke mindst fordi produktionen stadig føles frisk og relativt ubearbejdet, og fordi referencerne skyder i alle retninger. (*Særligt oplivende idet Zeuthen er modtager af Statens Kunstråds Litteraturudvalgs 3-årige arbejdslegat i 2012.)
Info: Skammens Vogn “Asfalt” er ude nu på Lolita Industri. Der er releasefest i dag torsdag den 3. oktober på Angel’s (RSVP).
