An Gella – Når skønhed og brutalitet smelter sammen
Af Emil Grarup
Det er svært at benægte Aske Zidores musikalske alsidighed. Den København-baserede producer, komponist og musiker har været involveret i et væld af projekter fra alle ender af spektret: Fra den for længst hedengange powerpop-kvintet Oh No Ono over soloprojektet Andrea Welz, psych-bandet Gooms, det eksperimenterende Hong Kong Ladyboys og til soundtrack-projektet Breaker of Horses med Jannis Makrigiannis fra Choir of Young Believers på vokal. Igangsat nu er soloprojektet An Gella. Zidore har med Villads Klint (Minais B, Khalil) grundlagt pladeselskabet Anyines og det er dette selskab, der nu er aktuelt med An Gellas fuldlængdedebut ved navn “Perma”, som udkommer i morgen d. 3 november.
“Perma” besidder på sin vis samme alsidighed som Zidore selv.
Det giver god mening at se udgivelsen som en række udvalgte nedslag i et register over de æstetiske strategier, der gøres brug af i moderne, eksperimenterende elektronisk musik. Dog uden at den kommer til at virke hverken fragmenteret eller katalogisk. Snarere virker den som en række indgangsvinkler eller greb til at organisere det samme stof eller kanalisere den samme stemning.
Med det sagt er de greb, der bliver taget i brug, uhyre forskellige. Der er numre, som dyrker en klassisk ambient-lyd tilsat realoptagelser af strygere og kor; andre numre som resonerer med den allestedsnærværende, eksperimenterende technoæstetik, som Oneohtrix Point Never og pladeselskaberne PAN og Halcyon Veil er garanter for internationalt, og navne som Why Be, Minais B og Severin er herhjemme; og der er de melodiske techno-numre med hurtige, pitchede klange. Der er tilmed ét enkelt, i øvrigt virkeligt suverænt nummer, “Ur Not Alone”, som kun indeholder synthesizer og klassisk spansk guitar, og som lyder markant anderledes end resten af udgivelsen. At det er musik, som benytter sig af bestemte greb eller dyrker en bestemt stil, udelukker dog ikke, at de ikke kan indoptage noget andet. På “Perma” optrækkes og udviskes grænser konstant.
“Permas” ubestridte højdepunkt er dog “Zen Cell”, som er udgivelsens både mest intense, dansable og smukkeste nummer. I pressemeddelelsen beskriver Anyines selv “Perma” som “en mosaik i bevægelse”, og netop hér, synes jeg, beskrivelsen er utroligt rammende. “Zen Cell” sitrer, stikker og pulserer med lige under 150 bpm gennem et hurtigt, krautklingende lag af synth-mønstre, der ligger over et endnu hurtigere arpeggio synth-lag, der mest af alt lyder som et ‘preset’ fra et legetøjskeyboard – hvilket resulterer i, at nummeret får et mere klubbet og legende udtryk på udgivelsen.
Dét er svært at understrege nok, hvor fedt et album “Perma” er. Den måde, kortene blandes på rent genremæssigt, de skift i intensitet og dynamik, der kan høres, samt den måde, hvorpå mange af numrene fremstår både brutale og smukke på samme tid, gør, at jeg mener, at “Perma” er en af de bedste danske albums, jeg har hørt i år overhovedet. Med Minais B’s også voldsomt gode “Deep Care”-album in mente vil jeg spå en meget lovende fremtid for både Anyines og An Gella.
Info: “Perma” udkommer på Anyines i morgen fredag d. 3 november. Albummet er mastereret af Rashad Becker og indeholder optrædener fra fx Tobias Lee (Why Be), Cæcilie Trier (CTM), Villads Klint (Minais B), Pernille Zidore Nygaard (Panxing), Mads Forsby (Illdjinn), Josephine Opsahl samt Ribe Domkirke Kor.
