Anders Lauge Meldgaard, Mette Moestrup og Halvcirkel – “Øjenlåg af violer og roser”
Halvcirkel
Anders Lauge Meldgaard, Mette Moestrup og Halvcirkel, “Fragment 94” (Aar & Dag, 2021) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen, billede af Jakob Oksbjerg
Den græske digter Sapfo, der levede omkring 600 år f.Kr., har de seneste år oplevet en markant renæssance. Hendes digte kredser om skønhed, begær, længsel og kærlighed ‒ universelle tematikker, der fortsat føles vedkommende. Sidste år udkom “Roser fra Piería” på Wunderbuch og “Jeg er grønnere end græs” på Klim. Tidligere i år blev endnu en gendigtning og oversættelse så føjet til rækken: “Sapfo”, der udkom på Gyldendal og er blevet oversat og gendigtet af filolog Mette Christiansen og forfatter Mette Moestrup.
Det er også Moestrup, der bidrager med oplæsning på den nyligt udkomne udgivelse “Fragment 94”. Musikken er komponeret af Anders Lauge Meldgaard (tidligere Frisk Frugt) og spilles af kvartetten Halvcirkel. Titlen har sit navn fra et af Sapfos digte, der i Moestrups gendigtning går under titlen “Fragment 94”.
Det er ikke altid, at musikalske kompositioner, der involverer lyriske oplæsninger, fanger mig. “Fragment 94” er dog en klar undtagelse. Først og fremmest fordi der ikke tale om en allestedsnærværende monolog, der overdøver musikken. Tværtimod er Moestrups oplæsning kendetegnet ved lange pauser, hvor det i flere tilfælde blot er enkelte ord, der bliver læst op ad gangen. Hendes oplæsning afspejler i den grad også den fragmentariske tilstand, vi har fået overleveret Sapfos digt i, hvor der er adskillige lakuner i teksten. De lange pauser i oplæsningen føles derfor som en intensivering af de tomrum, der også kendetegner bl.a. “Fragment 94”. Af den grund oplever jegoplæsningen som meget tro mod teksten, som den er overleveret, da Moestrup ikke forsøger at skabe en større sammenhæng i fragmentet, men i stedet gør den tilbagevendende tomhed til en integreret del af digtet.
Der hersker dog også en væsentlig forskel, når det kommer til udgivelsen “Fragment 94” sammenlignet med blot at læse Sapfo. Mellem de førnævnte tomrum er der stadig Meldgaards komposition, der som sagt fremføres af Halvcirkel. Stemningsmæssigt stiger og falder musikken adskillige gange – det ene øjeblik giver musikken en nærmest håbefuld stemning til Moestrups oplæsning, mens den andre gange fremstår mere vemodig. Det tilføjer en bredere emotionel palet til fragmentets tema, som skildrer et digterjeg i sorg over at blive efterladt af en elsker. Når jeg læser “Fragment 94”, oplever jeg først og fremmest vemod, melankoli og fortabthed som centrale stemninger. Meldgaards komposition tilføjer meget mere til teksten, end de følelser som den i og for sig selv fremmaner hos mig. Særligt tydeligt bliver det gennem musikken, at fragmentet faktisk også kredser om en glæde og taknemmelighed over minderne, som digterjeget har oplevet med sin daværende elsker. Det kommer flere gange til udtryk, heriblandt mod sidste del af værket. Her bidrager Halvcirkels musik med en nærmest munter stemning til digterjegets henvendelse til den daværende elsker, hvor det lyder, at “Så mange øjenlåg af violer og roser/åbnede du ved min side/så mange flettede kranse/af blomster/om din bløde hals”.
“Fragment 94” er en dragende og alsidig indgangsvinkel til Sapfos digterkunst, der illustrerer den emotionelle spændvidde i hendes lyrik. På Meldgaards værk går spænding, begejstring og håb side om side med sorgen, mens Halvcirkels fremførelse af musikken også bidrager med adskillige overraskelser i kraft af de pludselige temposkift i løbet af kompositionens 34 minutter.
Info: “Fragment 94” udkom i oktober på Aar & Dag.
