Året der gik – De bedste danske udgivelser i 2019 (udvalgt af redaktionen)
Årets 10 mest værdsatte danske fuldlængdeudgivelser fra 2019 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive
Erika de Casier: “Essentials” (Independent Jeep Music)
Erika de Casiers debutalbum er en troværdig og personlig dyrkelse af et poppet r’n’b-udtryk, som mange nok ville være tilbøjelige til at tilskrive en nu svunden tid. Men “Essentials” kan og bør dog ikke reduceres til en musikalsk stiløvelse, selvom den overordnet vækker klare associationer til en lyd, som Aaliyah (RIP) er en repræsentant for. Sangene og deres produktioner (som bl.a. Natal Zaks står bag) er nemlig meget mere end blot en retrospektiv forherligelse, men vidner også om en forståelse for, hvordan en fængende popsang kan skrues sammen; en kunst, der er alt andet end triviel, selvom det måske ikke er eksperimenterende eller fine art som sådan. (Alexander Julin Mortensen)
Anders Vestergaard: “Prime Float // Unitary Perfect” (Anyines)
Den danske trommeslager Anders Vestergaards seneste soloudspil “Prime Float // Unitary Perfect”, er et svendestykke ud i komplekse, ceremonielle trommer. Der er en vidunderlig dualitet i oplevelsen af tid og puls gennem hele værket, og Vestergaards evne til at eksekvere kropsligt og organisk gør, at man konstant svæver mellem oplevelsen af det hurtige og det langsomme – uden at kunne sætte fingeren på, hvilke elementer der trigger hvilke tidsoplevelser. Det kreative fundament for udgivelsen er delvist Qigong – en fællesbetegnelse for kinesisk meditation/yoga – og den fysiske udgivelse er også akkompagneret af en røgelsespind, håndlavet af den koreanske kunstner Dambi Kim, som kan nydes undervejs. Musikken gør sig dog mindst lige så godt som hovedtelefonssoundtrack i det pulserende byliv eller endnu bedre live på et mørkt dansegulv. (Klaus Q. Hedegaard)
Sofie Birch “Planetes” (Seil Records)
Lydkunstner og komponist Sofie Birch har med ”Planetes” skabt en indtagende og sanselig ambient-udgivelse fyldt med organiske og atmosfæriske lydlandskaber. En fornemmelse af at befinde sig i et drømmende landskab, i en mystisk og ukendt skov, hvor man hele tiden bevæger sig dybere og dybere ind og gør sig nye opdagelser, i takt med at det lydlige terræn lige så stille ændrer sig. I løbet af albummets seks numre skaber Sofie Birch et smukt lydligt univers, hvor de atmosfæriske lydflader og teksturer nænsomt og elegant hele tiden fører lytteren nye steder hen, og hvor der ikke bliver stillet andre krav end at lade sig fortabe i af de organiske lydlandskaber. (Ida Selvejer Faaborg)
Collider: “-><-” (Escho)
While the influence of the shoegaze pioneers saturates Collider’s debut album, the walls of sound deployed on this record aren’t the main site of musical discovery for Collider that they are for someone like My Bloody Valentine’s Kevin Shields. Instead, as the band’s name would suggest, it is the collision of these elements with punk phrasing that’s so jerky it seems to shake off pretension, dissonant riffs reminiscent of Sonic Youth, and some kind of oddly ethereal mysticism. Collider sounds like a band who are trying to capture something that has largely disappeared: guitar music that can engender a sense of the possible without being bogged down in the self-importance of its own mission. “-><-” is a record that is rushing to show the world what it can do, and the excitement it carries with this intention is infectious. (Macon Holt)
Forte: “Intermissions” (Øen Rec.)
Med Forte skaber aarhusianske Asger Bruun atmosfærisk og lunefuld house-musik, der bærer præg af en vis simplicitet og uimodståelig melodiøsitet. Hvert andet nummer er et interlude (heraf udgivelsens titel), hvilket skaber en række kærkomne ånderum for lytteren gennem udgivelsens spilletid, men også opfordrer til at høre albummet i sin helhed. Fortes musik er ikke just krævende – tværtimod – og det er imponerende, at han kan frembringe et så fløjlsblødt udtryk, uden at det bliver kedsommeligt. “Intermissions” byder på knap tre kvarters kærtegnende synth-melodier og vuggende baslinjer, der besidder den dobbelte evne at kunne mane selv det mest urolige sind til ro, samtidig med at musikken har en umiskendeligt dansabel appel. (Alexander Julin Mortensen)
G.E.K.: “Mahatma” (Aether Prod.)
Efter mere end 10 års aktivt virke er G.E.K (Gud Er Kvinde) fortsat dybt forankret i den frie improvisation og udvidede brug af instrumentet. I mange år var duoens liveoptrædener kendt for deres eksplosive ‘blowouts’ og massive lydbillede, men på deres første egentlige fuldlængde-LP, “Mahatma”, er lydkilderne mangedoblet og inspirationerne ligeså. Ved hjælp af eksperimenter med rumlighed, luftighed og tidslighed samt et bredt udsnit af både akustiske instrumenter og synthesizere er Maria Bertel og Johs Lund på opdagelse i et tonesprog, der går på tværs af europæisk freejazz og transkontinental improvisationsmusik, minimalisme og chants.
Jonas Munk/Nicklas Sørensen: “Always Already Here” (El Paraiso Records)
Jonas Munk og Nicklas Sørensen står stille. De er “Always Already Here”. De skal ikke nogen steder. De accepterer til enhver tid deres placering i tid og sted. De nævner selv Steve Reichs og Terry Rileys minimalisme og Brian Enos og Manuel Göttschings ambient og kosmische som inspiration, og man kan indvende, at det virker dovent at lave noget, der så tydeligt nikker til nogle 40-50-årige musikalske inspirationskilder. Men er det ikke lige så dovent at lave popmusik i tidens tone? Dér sætter man vel heller ikke noget på spil? Munk og Sørensen hylder nogle hoveder, der trods alt ikke er overeksponerede, og de fletter deres lyde sammen til deres eget udtryk. Desuden har vi behov for at blive mindet om de hyldede kunstneres pointer. Regneark og Nem-ID-registreringer er ikke saltvandet i vores krop, og alt kan ikke klares med corporate mindfulness. (Kim Elgaard Andersen)
LOL Beslutning: “Destina & Destine” (Mauds Records)
Det efterhånden ikoniske rockband Synd og Skam har længe bevæget sig i grænselandet mellem konventionel musik og performancekunst, ofte under dæknavnet LOL Beslutning. Med udgivelsen af rockoperaen “Destina & Destine” synes metamorfosen fra kådt punkband til anerkendt performancegruppe at være fuldendt. Med Robert Ashley, Kanye West og Dean Blunt som åndsfæller og inspirationskilder følger pladen adskillige simultane spor og præsenterer os for de to karakterer Destina og Destine, ligesom en sag af kafkaske dimensioner om et mystisk dobbeltmord udfolder sig. Albummet fungerer både som en opera med et selvstændigt (om end lidt tåget) narrativ og som en slags metarefleksion/selvmytologisering over gruppens historie og praksis, hvilket blev tydeligt iscenesat i videoen til albummets første single, “Choices”, der i bedste pauseskærmsstil tager os gennem gruppens historie via medlemmernes egne fotos.
Spellcaster: “Inventory” (Visage)
Holger Hartvig er trods sin unge alder allerede et velbeskrevet blad i de seneste 10 års danske musikhistorie. Hans solodebut under navnet Spellcaster er svær af genrebestemme. Både på albummets tekst- og på lydside bliver der eksperimenteret en del: Alt fra middelaldersynth og poesirecitation til minimalistiske guitar- og klaverfigurer og luftige trommer og flanerende synths. Hartvig dyrker på “Inventory” en forestilling om musikken som en form for folkloristisk praksis – og dermed musikeren som en druide, en profet, en bard: Én, der i sin samtid kan se noget, andre ikke kan, og som kan videreformidle denne viden til folket. Denne forestilling føres hele vejen til 2019, hvor druidens magi måske snarere kan tænkes som fortællerens, kunstnerens mulighed for at forholde sig kritisk, at belyse forhold i sin samtid. (Emil Grarup)
øjeRum: “Syv segl” (Obsolete Future)
Ud af øjeRums ni (!) udgivelser i 2019 står “Syv segl” som den mest helstøbte. Udgivelsens syv numre er alle forholdsvist nyindspillede sammenlignet med mange af Paw Grabowskis andre udgivelser, som indeholder optagelser, der i nogle tilfælde rækker længere end 10 år tilbage. De skrøbelige og atmosfæriske numre på “Syv segl” er efterårs- og vintermusik, når den er bedst – ambient melankoli til gåturen, busturen eller til at stirre ud ad vinduet til. (Mathias Ruthner)
Redaktionens note: Denne årsliste over de mest værdsatte fuldlængdeudgivelser bringes i vilkårlig rækkefølge. Den i de kommende dage følgende årlige oddsize-liste omfatter EP’er og andre værkformater. Årslisten er ikke baseret på en kollektiv afstemning eller konsensus-afgørelse på redaktionen, da vi ikke er tilhængere af et mediesystem, hvor “flest stemmer” og “flest lyttere” er lig med “det mest værdsatte” eller “det bedste”. Der er p.t. omkring 15 skribenter og/eller redaktører tilknyttet Foreningen Passive/Aggressive.
