Audiodrome #6 – A for Artemyev, Eduard
En serie af Simon Tornby
Eduard Artemyev (f. 1937, Novosibirsk) er en russisk synthesizerpionér, som er bedst kendt for sit samarbejde med filminstruktøren Andrei Tarkovsky. Som ung klassisk komponist mødte Artemyev i starten af 1960’erne ingeniør og matematiker Yevgeniy Murzin, der var i gang med at udvikle en synthesizer. Dette resulterede i den esoteriske ANS-synthesizer og starten på Artemyevs udvikling som filmkomponist.
Han har komponeret omkring 150 soundtracks og anses derfor for at være én af grundlæggerne af russisk elektronisk musik. Musikken spænder fra orkestermusik til mere progressiv rock og synthesizerdrevet musik, der kan minde om eksempelvis Tangerine Dream og Klaus Schulze.
Artimyevs navn bliver primært forbundet med filmmusik, men hans repetoire byder også på andre interessante udgivelser, bl.a. synthprog-pladen “Warmth of Earth” (1985) og “Metamorphoses” (1979) lavet med Yuri Bogdanov. Sidstnævnte er en plade, der indeholder synthesizerfortolkninger af klassisk musik.
Temaet fra Andrei Tarkovskys ikoniske rumfilm Solaris er baseret på en fortolkning af Bachs “Ich Ruf’zu Dir, Herr Jesu Christ”. Det kan jo bringe tankerne hen på Kubricks brug af musik i filmene 2001: A Space Odyssey (1968) og Clockwork Orange (1971), samt herunder igen Wendy Carlos’ plade “Switched on Bach” (1968).
1. “Theme” Solaris (Andrei Tarkovsky, 1972)
2.”La Mort du Heros” Siberiade (Andrei Konchalovsky, 1979)
3.”Stalker” Stalker (Andrei Tarkovsky, 1979)
4.”Training Ground” Moon Rainbow (Andrei Yermash, Vladimir Karpichev, 1983)
5.”Station” Solaris (Andrei Tarkovsky, 1972)
6.”Meditation” Stalker (Andrei Tarkovsky, 1979)
7.”Collection of Past Times” Moon Rainbow (Andrei Yermash, Vladimir Karpichev, 1983)
8.”Theme” The Mystery of Edwin Drood (Alexander Orlov, 1980)
9.”Theme” Seek The Wind (Vladimir Lubomudrov, 1978)
10.”End credits” Stalker (Andrei Tarkovsky, 1979)