Loke Rahbek – En intim nydelse af det maskinelle
Kritik
May 23 2017, af mikkelarre
Loke Rahbek “City of Women” (Editions Mego, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen. Foto: Jane Pain
For første gang har Loke Rahbek udsendt en soloudgivelse under sit eget navn (selvom han førhen har udgivet både under mellemnavnet Sebastian Kruse og under initialerne LR). Pladen “City of Women” udkommer via Editions Mego, og altså ikke på Posh Isolation, som mange sikkert vil ...
Læs resten
Mr. Mitch – Grime uden smuds, følelser uden omsvøb
Kritik
May 9 2017, af mikkelarre
Mr. Mitch “Devout” (Planet Mu, 2017) – anmeldelse af Mikkel Arre
De seneste par år har grime nået et uvant stort publikum, og med opbakning fra megastjerner som Kanye West og Drake er den hårdtslående genre kommet langt uden for scenens epicentrum, London. Det hårde liv i hovedstaden afspejles dog stadig tydeligt i teksterne – med våben, masser af territorieafpisning og generel macho-brovten – ...
Læs resten
IBON – Alene-techno til late-night ensomheden
Blog
April 26 2017, af mikkelarre
Af Emil Nené Rasmussen
Dansk-norske IBONs debut-EP, “Three Ways”, på det københavnske label Ectotherm følger i hælene på Rune Bagges fremragende EP, “Ingen Tak Til Systemet”, men udvider igen selskabets profil – denne gang mod skizoide, indadvendte stemninger.
Læs resten
Jonas Kasper Jensen – En lydskulptur hørt fra syv forskellige vinkler
Kritik
April 25 2017, af mikkelarre
Jonas Kasper Jensen “Layers of Bridges” (clang, 2017) – anmeldelse af Joachim Haugbølle
Jonas Kasper Jensen er uddannet ved kunstskolen i Frankfurt og har hovedsageligt beskæftiget sig med lydkunst – både under eget navn og som en del af gruppen WULKAN. På hans fjerde udgivelse, “Layers of Bridges”, fornægter hans kunstbaggrund sig ikke, idet albummet beskæftiger sig indgående med lytterens opfattelse af lyd. Det ...
Læs resten
Kvartalets bedste sange #5 – Psykosesoundtracks, sørøver-riffs og syntetisk panfløjte
Blog
April 8 2017, af mikkelarre
Kvartalets bedste sange – udvalgt af Adam Thorsmark
Fire gange om året samler jeg ud fra fuldstændig subjektive kriterier op på de bedste nye numre fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra gemmerne), som har sat det tydeligste præg på mig i det forgangne kvartal. Et miskmask af både oversete og mere kendte sange med én rød tråd: ren kærlighed til det, ...
Læs resten
Angeles & Internazionale – Desolate electronics and echoes of abandoned spaces
Kritik
April 4 2017, af mikkelarre
Angeles & Internazionale ”Vigilance” (Janushoved, 2017) – Review by Ivna Franić
Copenhagen tape label Janushoved kicked the year off with several new cassette releases of recordings by Liberty Uganda, Mercury Ribbon, Tevere, and one intriguing duo. Angeles & Internazionale is a collaboration between Soho Rezanejad – whom you might have heard on Croatian Amor’s latest record, if nowhere else, and Mikkel Valentin Dunkerley ...
Læs resten
Soft Armour – Nye digitale landskabsmutationer
Kritik
March 29 2017, af mikkelarre
Soft Armour “Multi Terrain” (Infinite Waves, 2017) – Anmeldelse af Sandra S. Borch
Titlen på danske Soft Armour aka Christian Hougaards seneste udgivelse, “Multi Terrain”, er også betegnelsen for en ny type camouflage, som den britiske hær udviklede i 2009. Multi Terrain er en hybrid af et firefarvet skema sat sammen i et særligt mønster, der gør uniformen brugbart i flere forskellige terræner, deraf ...
Læs resten
Kyo – Udforskning af dualiteten
Kritik
March 22 2017, af mikkelarre
Kyo “I Musik” (Posh Isolation, 2017) – Anmeldelse af Joachim Haugbølle
Kyo er et samarbejde mellem Hannes Norrvide og Frederik Valentin, der også er kendt fra henholdsvis synthpop-udfoldelserne i Lust For Youth og et soloprojekt under eget navn. På duoens seneste album, “I Musik”, udforsker de dualiteter via melankolsk, men dog optimistisk ambient samt akustiske elementer, der hylder fremtiden gennem modsætningerne.
Læs resten
Dune Messiah – Sortromantikkens røst
Kritik
March 2 2017, af mikkelarre
Dune Messiah ”The Iron Oak” (Premium Abundance/Third Coming Records/Instruments of Discipline, 2017) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Dune Messiah kan bryste sig af en kraftfuld, vidtspændende vokal. Han skal bare finde ud af, hvad han vil sige med den.
Bag navnet Dune Messiah står Magnus Westergaard. Han er tidligere guitarist i støjrockbandet The Woken Trees, der udgav sin debut i 2013 og spillede på ...
Læs resten