Passive/Aggressive

Brutal Blues – Spastisk amokløb gennem en sø af science fiction-rumklang

Blog October 18 2014, af mikkelarre brutalBlues

Af Rasmus Moesby

HVEM: Brutal Blues (NO) + Dead Instrument (DK) + Dogmatist (DK)

HVAD: Norsk psykotisk grindcore møder dansk psykotisk grindcore og ditto knallerthardcore.

HVOR: 21/10, BumZen, Baldersgade 20­22, København N

Grindcore er i sagens natur en polariserende genre. For nogle er det den perfekte symbiose af ekstrem metal og ditto punk, alle overflødige fedtlag af prætentiøs, selvabsorberet vrøvl behændigt skåret væk (med motorsav). Langt de fleste andre ser dog i bedste fald genren som ugennemtrængelig, hvis ikke decideret fjendtlig, og i værste fald som rent sonisk affald. Hvis du hører til i sidstnævnte gruppe, holdt du sandsynligvis op med at læse for omkring 70 ord siden. Er du derimod i den førstnævnte, så beklager jeg: Tilstanden er permanent, og der er ingen kur. Vi kan tilbyde midlertidig behandling med blid, blid 90’er-ambient, men det er stadig på forsøgsbasis, og resultaterne har hidtil været entydigt uoverbevisende.

Jeg har tidligere sunget lovsange for de to danske bands, der optræder på denne aften her, så ingen yderligere årsag til at beskæftige sig med dem her (medmindre du endnu ikke har tjekket dem ud, i hvilket tilfælde du afgjort bør gøre det, inden du læser videre). Men tilbage i slutningen af maj havde jeg og cirka 15 andre betalende publikummer fornøjelsen af at opleve den norske duo Brutal Blues på Mayhem, og jeg var sikker på, at det skulle ende som et af 2014’s bedste shows. I hvert fald indtil det blev offentliggjort, at de gale nordmænd, anført af kultfiguren Papirmøllen, ville vende tilbage til Danmark, hvilket giver alle jer, der valgte at blive væk sidste gang, muligheden for at blive knust til subatomart støv, i samme grad som jeg og de øvrige, der vist hovedsageligt var kommet for at høre Taco Bells, gjorde sidst.

Papirmøllen er en enigmatisk skikkelse i skandinavisk ekstrem-musik og er nok mest kendt som manden bag projekter som Parlamentarisk Sodomi og PSUDOKU, hvori han selv spiller samtlige instrumenter og synger. Parlamentarisk Sodomis stærkt politiske og (i musikalsk forstand!) konservative grindcore er spædet op med en anarkistisk og lummer sans for humor med sangtitler som ”Glattbarbert Oppnedkors” eller ”Tverrpolitisk Tarmskylling”, mens PSUDOKUs psykedeliske ”space grind” uproblematisk blander blastbeats og staccatoriffs med bizarre syntheffekter, orgler og deslige. Papirmøllen har før udtalt, at hans forkærlighed for soloarbejdet skyldes et ønske om at undgå at skulle gå på kompromis med eller udvande det musikalske output, men i Brutal Blues bryder han dette paradigme ved at samarbejde med trommeslageren Anders Hana, der tidligere har spillet guitar for de ligeledes splittergale noiserockere Noxagt.

Rent musikalsk ligger Brutal Blues dog ikke langt fra Papirmøllens normale modus operandi. Der er stadig tale om grindcore, det er stadig så spastisk og idiosynkratisk som mandens andre projekter, og der er ret langt til de pentatonskalaer og sange om dagligdagens tristesse, som bandnavnet ellers kunne antyde. Vokalen, som deles lige mellem de to medlemmer, består hovedsageligt af uforståelige råb druknet i rumklang og delay, således at den mest har karakter af bizarre rumpistol-lyde fra den mest obskure science fiction, der svæver retningsløst over de nådesløst hurtige blastbeats, kaotiske riffs og umenneskeligt stramme breaks, der stopper og starter uden varsel eller omtanke for lytterens fysiske eller mentale helbred.

Alt det ovennævnte er i øvrigt ment på den mest positive måde muligt. Hvis du altså skulle være i tvivl. Der er lagt i ovnen til en hjernesmeltende brutal og bindegal tirsdag aften på Nørrebro.