Passive/Aggressive

Brutal Blues – Spastisk amokløb gennem en sø af science fiction-rumklang

Blog October 18 2014 brutalBlues

Af Rasmus Moesby

HVEM: Brutal Blues (NO) + Dead Instrument (DK) + Dogmatist (DK)

HVAD: Norsk psykotisk grindcore møder dansk psykotisk grindcore og ditto knallerthardcore.

HVOR: 21/10, BumZen, Baldersgade 20­22, København N

Grindcore er i sagens natur en polariserende genre. For nogle er det den perfekte symbiose af ekstrem metal og ditto punk, alle overflødige fedtlag af prætentiøs, selvabsorberet vrøvl behændigt skåret væk (med motorsav). Langt de fleste andre ser dog i bedste fald genren som ugennemtrængelig, hvis ikke decideret fjendtlig, og i værste fald som rent sonisk affald. Hvis du hører til i sidstnævnte gruppe, holdt du sandsynligvis op med at læse for omkring 70 ord siden. Er du derimod i den førstnævnte, så beklager jeg: Tilstanden er permanent, og der er ingen kur. Vi kan tilbyde midlertidig behandling med blid, blid 90’er-ambient, men det er stadig på forsøgsbasis, og resultaterne har hidtil været entydigt uoverbevisende.

Jeg har tidligere sunget lovsange for de to danske bands, der optræder på denne aften her, så ingen yderligere årsag til at beskæftige sig med dem her (medmindre du endnu ikke har tjekket dem ud, i hvilket tilfælde du afgjort bør gøre det, inden du læser videre). Men tilbage i slutningen af maj havde jeg og cirka 15 andre betalende publikummer fornøjelsen af at opleve den norske duo Brutal Blues på Mayhem, og jeg var sikker på, at det skulle ende som et af 2014’s bedste shows. I hvert fald indtil det blev offentliggjort, at de gale nordmænd, anført af kultfiguren Papirmøllen, ville vende tilbage til Danmark, hvilket giver alle jer, der valgte at blive væk sidste gang, muligheden for at blive knust til subatomart støv, i samme grad som jeg og de øvrige, der vist hovedsageligt var kommet for at høre Taco Bells, gjorde sidst.
Læs resten

En introduktion til Raw Birth Records

February 13 2014

deadinstrument_live3

Af Rasmus Moesby

Det er ikke just fordi, det fantastiske internet ligefrem bugner med information om københavnske Raw Birth Records. En hurtig, overfladisk søgning vil afsløre en forbindelse til DIY-scenen omkring Ungdomshuset, de undergrundsorienterede, men internationalt velrenommerede festivaler Heavy Days In Doomtown og Killtown Death Fest, samt bookingbureauet Killtown Bookings. De fleste opdateringer fra selskabet (via rawbirthrecords.blogspot.dk) afleveres i form af en til to sætninger, uden videre udenomssnak eller salgstaler, og ofte med måneders mellemrum. For de fleste, der er bekendt med selskabet og dets udgivelser står det dog ret hurtigt klart, at ordknapheden efter al sandsynlighed skyldes et ønske om lade musikken tale for sig selv – en indgangsvinkel, der ligeledes lader til at deles af kunstnerne, der opererer under Raw Birth-banneret.

Selskabets musikalske profil taler om ikke andet sit eget tydelige sprog; grundlaget er hardcore-punken og de mere ekstreme genreafskydninger deraf i hver sin ende af ekstremitetens spektrum; fra flænsende hurtig grindcore til rødøjet sludge i snegletempo. Alt det slam, der løber i kloakken under den i stigende grad domesticerede danske metalscene. At den iboende ekstremitet hos eksempelvis Dead Instrument aldrig nogensinde ville kunne gøres spiselig for den brede befolkning, lader til at være en naturlig selvfølge, et accepteret eksistensvilkår for Raw Birth, der med et skuldertræk gang på gang fodrer hårdhudede trommehinder med afsindige udgivelser på vinyl og kassettebånd, eksklusivt. Skønt Raw Birth er et dansk foretagende, rækkes der af og til også ud til ligesindede i udlandet; således er sludge-psykopaterne Meth Drinker fra New Zealand og senest det canadiske doom-outfit IRN også blevet tilføjet selskabets rækker. Begge bands trækker, i ligeså høj grad som deres danske kolleger, seriøst tænder ud på lytteren.

Indtil videre er Raw Birth Records’ katalog ret overskueligt, men for nationalfølelsens skyld har jeg udvalgt udgivelser fra tre danske kunstnere, der spænder forholdsvis bredt i deres individuelle tilgang til musikken, men som alle udspringer fra samme forurenede kilde. Spoiler alert: hvis du er typen, der føler, at brugen af intenst overstyrede guitarer og eksplosive blastbeats mest af alt lyder som en løbsk motorsav i en tætpakket hønsegård, bør du sandsynligvis klikke tilbage til hovedsiden nu. Men husk på, at det nogle gange kan være en meget givende oplevelse at få udvidet sin musikalske horisont og åbnet sit sind.

Med en motorsav.

Bottom Feeder – ”Grinding Teeth” LP (2013) Læs resten