Fei Nie under live performace af Angel Death Traps på TIME OF MUSIC i Viitasaari, Finland NEKO3 & Alexander Schubert – “Angel Death Traps” (Don’t Look Back Records, 2024) – anmeldelse af Kristine Haffgaard Hvad er et menneske? Dette store eksistentielle spørgsmål både udfordrer og udforsker NEKO3 i det nye værk Angel Death Traps, en techno-romantisk sangcyklus skrevet specifikt til ensemblet af den ...

E/I – ”explicit isolation” (mappa, 2024) – anmeldelse af Kristoffer Møllegaard Den polskfødte perkussionist og komponist Szymon Gąsioreks har gennem de seneste år foldet sig ud i adskillige musikalske konstellationer såvel som solokunstner. Men selvom jeg tilbage i 2022 allerede stiftede bekendtskab med hans musik i form af soloudgivelsen Pozdrawiam, var det kollektive projekt E/I, hvori han også spiller en central rolle, ...

V/A – Refuse to Surrender (Vinyltroll Records & Virkelighedsfjern, 2024)– anmeldelse af Simin Stine Ramezanali Portishead er et britisk band, dannet i 1991 i Bristol, der er kendt for at være pionerer inden for triphop-genren. Med deres debutalbum Dummy fra 1994 etablerede de en karakteristisk lyd, præget af melankolske melodier, langsomme beats og Beth Gibbons’ intense vokal. Bandet, der også inkluderer Geoff Barrow og Adrian Utley, ...

Aske Zidore – “Lark Animations” (Dacapo, 2024) – Anmeldelse af Kristoffer Møllegaard Sidste år havde jeg muligheden for at opleve komponist og musiker Aske Zidores ”Lærkeanimationer” opført live som en del af nu hedengangne Gong Tomorrows program. Jeg var dengang ikke just imponeret, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at mens ideen bag værket var interessant, så formåede slutresultatet ...

J. Ludvig III – “Emotan” (B4 Sounds, 2024) – anmeldelse af Martin Funder. Foto: PR Jonathan Jull Ludvigsen, som går under kunstnernavnet J. Ludvig III, udkommer i dag med opfølgeren til debutalbummet Sadboy Fusion fra 2021. Hvor debutalbummet var en fusion af emotionelle strømme af dekonstrueret pop, er Emotan en eksplosion af glitchy breakbeats og nostalgiske referencer. Det er et væsentligt mørkere ...

Anton Friisgaard – ”Minor Blossoms” (Vaagner, 2024) – anmeldelse af Kristoffer Møllegaard. Foto: PR Den københavnsbaserede ambientmusiker Anton Friisgaard (tidligere Hviledag) præsenterer med Minor Blossoms en musik, der, i forlængelse af tidligere udgivne værker, føles næsten formløs. En sådan karakterisering skal ikke læses som en kritik, men snarere en opfordring til, at man som lytter indstiller sig på en musikoplevelse, der ikke ...

Blomsten – “Pladsen” (Aar & Dag, 2024) – anmeldelse af Kristoffer Møllegaard, foto: PR Kvartetten Blomsten, bestående af Mads Forsby (aka. Illdjinn), Anders Bach (aka. GNOM), Victor Dybbroe (Girls in Airports) og Anders Vestergaard (ditto), er navngivet efter deres særlige setup, når de skal spille: En tætpakket cirkel fyldt med trommer og andre perkussioninstrumenter. Omkring denne blomst står de fire musikere og spiller på ...

Rune Kielsgaard, Aase Nielsen og Lil Lacy – “20_14 trio 1 w/Lil Lacy Aase Nielsen Rune Kielsgaard” (20_14, 2024) – anmeldelse af Claus Haxholm Rune Kielsgaard er en dansk trommeslager, der har arbejdet med et væld af både internationale og danske musikere indenfor et bredt genrespekter inklusiv den mere eksperimenterende musik, bl.a Mija Milovic, Clarissa Connelly og Cæcilie Trier. Over de sidste ...

Fire! – “Testament” (Rune Grammofon, 2024). Anmeldelse af Jon Albjerg Ravnholt. Fra den ene yderlighed til den anden: Den svenske jazztrio Fire! skraber alt væk, så kun skelettet af musikken står vaklende tilbage på pladen “Testament”. På den måde bliver den antitesen til sidste års maksimalistiske “Echoes”.