Kelela “Take Me Apart” (Warp, 2017) / Kelela, live at Pumpehuset – review by Ivna Franic. Photo by Anna M. Kanabas. Los Angeles-based Kelela’s 2013 mixtape Cut 4 Me was not only an introduction to a new, powerful voice of contemporary r&b: it was also a demonstration of an original approach to the genre’s sometimes not-overtly-exciting musical backdrop. As much as Cut ...
Læs resten
Anmeldelse af Sonny “C.E.” (Koldt Bord, 2017) – Af Emil Grarup Australske Xavier Bacash debuterede den 8. december med EP’en “C.E.” på det nyligt opstartede Københavns-baserede pladeselskab Koldt Bord, som den herboende australier også selv er én af kræfterne bag. EP’en er 17 minutter lang og består af 4 numre, hvortil en oplagt stilmæssig parallel at drage ville være jazzfuturisterne fra Los ...
Læs resten
Truce “An Olive Branch on the Bed, Pictures of Christ and Military Clothes” (Janushoved, 2017) & Rosen og Spyddet “Fantasia” (Janushoved, 2017) – review by Alexander Julin Since the label’s first release, the compilation “Ny Dansk Romantik” from 2014, Janushoved has manifested itself as one of the most prominent Danish labels when it comes to synth-oriented lo-fi aesthetics. Back in ...
Læs resten
Tongues “Hreilia” (I Voidhanger Records, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Nøgne mennesker nedtrykte og forpinte. De er tydeligt tyngede og kan allerhøjst sidde på knæ og kigge op mod den kraft, der trykker dem. Og den kraft er ikke synlig. Kun naturen, der tårner sig over dem, mens månen anes i det fjerne. Pladecoveret rammer tonen og temaerne på ...
Læs resten
Anmeldelse af DJ Lycox “Sonhos & Pesadelos” (Principe, 2017) af Emil Grarup. Det portugisiske pladeselskab Principe har siden 2011 dedikeret sig til at udgive elektronisk musik i et væld af stilarter. Fællesnævneren for disse udgivelser er, at musikerne som oftest er stammer fra slumkvarterne i og omkring Portugals hovedstad, Lissabon, samt at lyden mestendels kan kategoriseres som forskellige ...
Læs resten
Anmeldelse af Call Super: “Arpo” (Houndstooth, 2017) – af Emil Grarup. Den 10. november i år udkom Joe Seatons andet album under hans primære alias, Call Super. Seaton, som også har produceret under navnene Elmo Crumb og Ondo Fudd, er baseret i London og er tæt affilieret med pladeselskabet Houndstooth, der fungerer i forlængelse af den anerkendte London-klub Fabric. På ...
Læs resten
Rabit “Les Fleurs Du Mal” (Halcyon Veil, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin Texanske Eric Burton, bedre kendt under sit alias Rabit, har på mange måder været en hovedaktør inden for det, man med en lidt gennemtærsket term kan kalde kluborienteret eksperimentalmusik. Sammen med adskillige producere, der bl.a. har udgivet på Halcyon Veil, PAN, NON, Janus, Quantum Natives og Tri-Angle, ...
Læs resten
Minais B “Deep Care” (Anyines, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen Minais B alias Villads Klint udgav i september albummet ”Deep Care”. For nogle vækker navnet måske mest af alt associationer til den nye gruppe Khalil, men han har tidligere udgivet to bånd som Minais B på Blodrøde Floder samt en EP på Petrola 80. At kalde “Deep Care” et ...
Læs resten
Knud Viktor “Ambiances” og “Images” (Institut for Dansk Lydarkæologi, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen Som en anden Zarathustra sad han på sit bjerg. Han optog de lyde, der var omkring ham, også de lyde det blotte øre ikke kunne nå. Sådan sad han og åbenbarede en verden for os, der skulle lytte. Sådan sad han på sit bjerg, den ...
Læs resten