Passive/Aggressive

Collider – Kondenseret eufori

Blog September 23 2016, af passive/aggressive collider

Af Nils Bloch

Collider er et spritnyt band på den danske scene, som gør sig i drømmende guitarmusik med en aggressiv undertone. Det er svært at komme uden om de tydelige musikhistoriske spor, bandets lydbillede trækker til såvel slut-80’ernes britiske shoegaze-scene som 90’ernes slackerrock, men de synes alligevel at præsentere sammenstillingen af referencer på en sådan vis, at der skabes et spændingsfyldt univers, hvormed de får pustet liv i skidtet.

I øjeblikket arbejder Collider på en fuldlængdeudgivelse, men indtil videre må vi tage til takke med de to sange, der har fundet vej til Soundcloud: ”Bruno” og en demooptagelse af nummeret ”Daisy”, mens Collider samtidig er ved at spille sig i form og kan opleves på undergrundsscenerne. Bandets faste medlemmer tæller på skiftende instrumenter Troels Damgaard-Kristensen, Mikkel Trøjborg Fink, Marie Nyhus Janssen, Johan Polder og deres producer, Jens Aagaard.

“Bruno” indledes med hakkende guitarer og hektiske trommer, der efter få takter gøres selskab af to slørede vokaler. Derfra folder nummeret sig tempofyldt og euforisk ud med begejstrede melodilinjer og velkendte guitarlyde, før et brat break transformerer sangen til en tåge af rumklang og lavmælte stemmer – måske de paranormale oplevelser, der ifølge bandet selv tjener som inspiration. Et aggressivt trommeloop sætter ind og afslører en langt mere dyster åre i musikken, der sætter de foregående minutters lyde i et nyt skær.

“Daisy” kan bedst beskrives som febrilsk. Nye stykker introduceres konstant, og nummeret svinger på splitsekunder fra det ekstatisk pulserende til det tåget udflydende, som når en fløjte introduceres, og det hele lyder, som havde Vashti Bunyan forvildet sig i studiet med Kevin Shields. Lydbilledet er ikke decideret atonalt, men virvaret af melodilinjer og -stykker placerer noget uharmonisk midt i alt det livsglade og dur-prægede.

Det er, som om Colliders musik konstant befinder sig lige dér, hvor euforien er ved at kamme over. Lige før den bliver vanvid. Sangene synes aldrig at peake, men er som en fantastisk energi, der aldrig manifesterer sig i struktur. Musikken vil fremad og opad, men kan ikke lette – en ungdommelig positivitet, der aldrig finder retning og derfor bliver til indestængt aggression. Livslysten, der har forvildet sig ind i shoegazens tåger og nu ikke kan finde ud.

Info: Collider spiller koncert på Ungdomshuset lørdag d. 24. september med Big Mess og Revulva (RSVP).