Danielle Dahl – I kødets udflydende jungle
Danielle Dahl “Loosening Orions Belt” (Abstract Tits 2018) – anmeldelse af Mads Kjeldgaard Nielsen
Det kropslige, kødelige og korporlige manifesterer sig fra første skæring af komponist, performer og improvisator Danielle Dahls (Dirty Nun Tekno Crew, Tigers Mind, Lumphy Space Princess m.fl.) debut, “Loosening Orions Belt: En højfrekvent knitren som små fingre, der stryger hårene inde i dit øre og får neuronerne til at tænde. En dyb, monoton synthesizer-tone dukker op. Den vokser sig langsomt bredere i spektret og i stereobilledet. Det er en elektronisk “centrering” af selvet, som var det en meditation, en centrering af både det lyttende og det lige om lidt syngende, og det begynder i berøringen. Det er en særlig form for monotoni, indser man, ligesom tonen akkompagneres af sparsomme trommer, harske overtoner og Dahls nærmest ceremonielt messende stemme synger “To return to the body where I was born”.
Dahls debut er et netværk af berøringer, der bevæger sig over huden fra det dybeste, mest private traume til den højeste seksuelle transcendens, men altid med et helt ekstremt potentiale til følge. Ikke kun kroppen og lyden er flydende, men også de musikalske rammer og forventningerne dertil. Hele vejen igennem er instrumenteringen uforudsigelig og nærmest bizar i sin sammensætning: Feltoptagelser, klaver, analoge synthesizere, techno-trommer og fløjter sammensat i stramme, dansende mønstre.
Dahl har base i Københavns eksperimentelle undergrund, hvor hun har optrådt i flere forskellige konstellationer, der favner fra latex-nonnekostume-klædt techno-duo til fri jazzimprovisation. Fælles for alle projekterne er Dahls søgen efter at skubbe til musikalske, konceptuelle og institutionelle forestillinger.
Et af de mest påfaldende eksempler på forventningsbrud er i “Utopian Love Song”, som umiddelbart giver mindelser om Magnetic Fields’ berømte “69 Love Songs”-projekt og dets naive udtryk, men lytter man efter, hører man en helt vild tekst om en kærlighed, hvor alle berøringer fører til ekstreme kropslige reaktioner: “As you touch me, my flesh falls off the bone” og “As you hold me, my spine begins to leak”, etc. Lyden rundt om Dahls stemme består indledningsvis af et stueorgel-beat, en blød synthesizer-akkord samt en “ah”-, “åh”- og “ooh”-syngende mandestemme, som til sidst penetreres, dette flotte, glinsende pop-univers, af en stigende, højfrekvent sinustone, så man næsten ikke kan holde ud at høre det sidste minut af sangen og dens slimede fortælling om den utopiske kærlighed.
Således er “Loosening Orions Belt” ikke så meget et kammerværk, som pressemeddelelsen siger, men nærmere et grænseoverskridende kammerspil med lytteren som deltager i en relation, der er både intim og pervers i sin psykologi – en slags popmusikkens BDSM, hvor man altså ikke kan gøre sig magelige forestillinger om, at der er afstand mellem lytter og værk. Man kan ikke læne sig tilbage og bare tage imod, værket nægter at være underholdning, men forgriber sig i stedet på lytteren og dens position og tvinger et nærvær frem.
Det er en del af den større bevægelse og måske i virkeligheden den filosofi, der ligger bag Dahls værk. Kroppens væskende udflåd, dens reaktion på berøring og generelle værende-vand, der gør os i stand til at flyde sammen med omgivelserne – og det samme gælder lyden, underforstået. Det mest radikale udtryk for dette hører man på “Liquid Body”, som igen er en sang, der giver sig til kende med en vis naivitet, men hurtigt bliver grænseoverskridende, denne gang i sin beskrivelse af gruppesex, cuckolding, bondage og partnerbytte. Det er helt fantastisk vulgært, og man hører i baggrunden et dryp-dryp-dryp, som muterer til et enormt, altoverskyggende hav, mens teksten lyder: “The thought of getting fucked by some other guy, while you’re sitting next to me holding my hand, opens up my whole being, skin and tissue melting away. You liquify me… There is no end or beginning of me.”
Info: “Loosening Orions Belt” udkom 20. april 2018 på det danske label Abstract Tits. Danielle Dahl spiller sammen med Son Ash på Alice i København 24. april (RSVP).
