Passive/Aggressive

Danielle Dahl – I kødets udflydende jungle

Kritik April 23 2018 Danielle Dahl

Danielle Dahl “Loosening Orions Belt” (Abstract Tits 2018) – anmeldelse af Mads Kjeldgaard Nielsen

Det kropslige, kødelige og korporlige manifesterer sig fra første skæring af komponist, performer og improvisator Danielle Dahls (Dirty Nun Tekno Crew, Tigers Mind, Lumphy Space Princess m.fl.) debut, “Loosening Orions Belt: En højfrekvent knitren som små fingre, der stryger hårene inde i dit øre og får neuronerne til at tænde. En dyb, monoton synthesizer-tone dukker op. Den vokser sig langsomt bredere i spektret og i stereobilledet. Det er en elektronisk “centrering” af selvet, som var det en meditation, en centrering af både det lyttende og det lige om lidt syngende, og det begynder i berøringen. Det er en særlig form for monotoni, indser man, ligesom tonen akkompagneres af sparsomme trommer, harske overtoner og Dahls nærmest ceremonielt messende stemme synger “To return to the body where I was born”. Læs resten

Mikhail Chekalin – Det undervurderede, post-impressionistiske geni bag jerntæppet

October 13 2017

chekalin - cover1

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uge står i Phono-festivalens tegn, og derfor har nærværende signatur udvalgt et g(l)emt elektronisk album, der helt i tråd med Phonos tema ‘Encourage’, er en kolossal og grænseudvidende oplevelse for det nysgerrige og åbne sind. Vi skal se nærmere på den russiske synth-komponist og -avantgardist, en af Ruslands mest indflydelsesrige, moderne komponister Mikhail Chekalin (f. 1959) og et af hans hovedværker. “Post-Pop-Non-Pop” fra 1989 er et electro-avantgardistisk og post-symfonisk værk, der på trods af Chekalins høje status i Sovjetunionen aldrig rigtigt er nået ud af den nu forhenværende unions skrumpende grænseområder. Læs resten

Musik Til Mor – Virkelighedsfugt

Kritik September 5 2016 MTM_

Musik Til Mor ”Fakles” (Aftenrutine 2016) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Musik Til Mors nye udgivelse, ”Fakles”, er sært poetisk popminimalisme, der sensitivt registrerer små detaljer i et usædvanligt sprog. Albummet er bagmanden Rasmus Baks syvende udgivelse som Musik Til Mor på bare fire år. En imponerende produktivitet, selv om ikke alle udgivelser er fuldlængdealbum.

Det ville være uartigt at sige, at udtrykket ikke har ændret sig på de fire år, men på den anden side er det også en ros til Musik Til Mor, at projektet fra start har haft så klart et udtryk, der er Rasmus Baks eget. Ikke at det er unikt. Tværtimod er det så basalt, at det opløser sammenligninger. Det lyder umiddelbart som singer/songwriter, og måske i en tradition som Nikolaj Nørlund har dyrket herhjemme, men det er lige så relevant at pege på Frisk Frugts naivistiske lyd- og tekstunivers. Det er hverken eller. Musikken er, som Rasmus Bak selv bemærker i et interview, centreret omkring en klassisk popinstrumentering bestående af trommer, bas, guitar og sang. Men den er nærmest bevidst gjort anonym. Den er ikke-produceret. Ingen effekter. Læs resten

Sami Baha – En udkrystallisering af episk melodiøsitet

Blog March 31 2016 Sami_Baha

Af Alexander Julin

Tyrkiske Sami Baha har inden for de seneste år markeret sig på Soundcloud med en række numre og mixes, der alle har vidnet om hans decideret sublime evner som melodiskaber. Heller ikke på hans debutudgivelse, “Mavericks”, varer sangene meget mere end to-tre minutter, men de formår både hver for sig og ikke mindst som dele af en helhed at omfavne en moderne popsensibilitet, uden at Sami Baha på nogen måde giver afkald på sin kunstneriske integritet.

“Mavericks”, der udkommer via Planet Mu, består af seks numre og når kun lige at runde et kvarter. Som man kunne forvente ud fra Sami Bahas forrige sange, er EP’en en udkrystallisering af episk melodiøsitet, som kommer til udtryk i et altid knivskarpt lydbillede, der dikteres af tikkende beats og klare synthesizermelodier på samtlige numre. Læs resten

Vellness – Et bud på dansk popmusiks renaissance (interview)

Feature January 16 2016 12378114_839566099475581_6345051984235979184_o

Af Alexander Julin

Kollektivet Vellness Plader opstod i 2015 og kan ses som et udfald af den musikalske velvilje, der har bredt sig i bl.a. Kolding og Svendborg, og som endnu en gang har manifesteret sig i Odense gennem bookerne Under Livet, hvor adskillige af de forskellige bagmænd nu også er samlet under Vellness Plader. Men mens de fleste musikalske initiativer, der er opstået i de respektive byer, har hørt til en eller anden niche inden for alternativ rock (fra punk til shoegaze, etc.), præsenter Vellness Plader en bred vifte af unge musikere, der alle berører en form for popmusik, som langt de fleste såkaldte “musikentusiaster” normalt lægger bag sig. Musik, der er blevet blåstemplet som klassiske eksempler på en markedsført musik, der har givet afkald på al kant til fordel for folkeligheden (her sigtes mod Helmig, Linnet, m.fl.).

Men adskillige af de kunstnere, der er med på Vellness Pladers nylige nytårsmixtape, formår i høj grad at gøre denne musikkultur til deres egen – uanset om det kommer til udtryk gennem en form for opdatering af den danske poppatos (bl.a. projektet Sjæl i Flammer) eller mere voldsom og alternativ modificering (såsom Family House Studio Apartment). Kollektivet rummer projekterne Sjæl i Flammer, Animax, Animaux Animé, Anders Boserup, Kirsten Kirsten, Kvindekamp og Franske Piger. Herudover er der inviteret adskillige andre projekter med på Vellness’ nytårsmixtape, som du kan høre nederst i indlægget.

De enkelte numre er anbefalelsesværdige i sig selv, men det er det overordnede helhedsudtryk, der for alvor giver håb om en ny æra i dansk popmusik. Læs resten

Julia Holter – Kunst, pop, cembalo og hunde

Blog November 2 2015 RVNGNL14_PIC005_RICK_BAHTO

Af Martin Hjorth Frederiksen – foto: Rick Bahto

Sympatien er essentiel. Når den er etableret, er der basis for tillid. For musikkritikere plejer italesættelsen af det sympatiske imidlertid at være en formildende omstændighed eller en måde at være flink på: ”Det er sgu ikke et mesterværk, du har lavet, men det er et sympatisk forsøg…”

Julia Holter har imidlertid begået en sympatisk og forrygende plade med ”Have You In My Wilderness”. Der er ingen vej udenom, men der er heller ingen direkte veje. Klassiske instrumenter blander sig med synthesizer, jazz bliver til pop og lejlighedsvis kunst. Alt snor sig som ældgamle oliventræer i Agrigento eller beskedne bække omkring Ry. Stort og småt, altid med værdighed: Julia Holters seneste udspil er fyldt med idéer, der bliver doseret så fornemt, at man endog kan tale om (gisp!) hendes mest fokuserede samling sange til dato. Læs resten

Gäy – grumsede vandstriber over Grenå

Blog September 13 2013 gay2

Asger, Thor, Jakob og Jonas er fire drenge, der spiller punket new-wave med naive hjerte-smerte melodier; ”I’ve got a black scar on my blue, blue heart / blue blue heart, tear it apart”. De kalder sig Gäy. På kort tid har de allerede opbygget et spændende arsenal af demoer, heriblandt de John Maus-lydende ”Pool of Blood” og ”Black Scar”. Bag umiddelbarheden ligger der – ligesom hos Maus men også Girlseeker – en høj musikintelligens, hvor man konstant bliver i tvivl om klassiske musikbegreber som “autenticitet”, “inderlighed” og “seriøsitet”. Det er sjovt – men det er sekundært. For musikken er ganske simpel ikke til at stå for. Læs resten