Fanø Free Folk Festival 2012 – Den frie musiks yderste, danske bastion

August 4 2012, af passive/aggressive

af Simon Christensen, fotos Alf Lenni Erlandsen

For tredje år kunne musikmagasinet Geiger i weekenden den 27.-29. juli præsentere Fanø Free Folk Festival i landsbyen Sønderho, der i sin stråtækte lavtloftede vadehavsidyl blandt andet også er hjem for traditionel folkemusik i form af sønderhoning og fungerer som digterrefugium. Nåja, og det er så netop i et 90 års gammelt forsamlingshus på Fanø, at ca. 150 musikere og gæster samler sig om en kejtet musikfestival, der skyder de sterotype grænser for folk i sænk med alt fra middelaldermusik og traditionel folkemusik, til mysticistisk akustisk musik og neofolk, elektrisk og elektroniske dybde, free og abstrakte formater, – dog gerne med et litterært snit.

Fanø Free Folk får for sin størrelse mange internationale kunstnere til landet og generelt originale, ukendte og nye projekter, som kan være mere eller mindre vellykkede på koncertdagen, men i al sin loopede virkelighed, skovhuggende, lutvirtuose og coltraneske mangfoldighed, så må festivalgængeren vælge sine kampe. For eksempel husker man:

Forfatter Jeppe Brixvold med en næsten Bill Callahansk ro med det snart albumaktuelle band Red Shifter. Den andægtige hollandske lutspiller og ret hyppige danske gæst Josef van Wissem. Det nyfødte Yoyooyoy-barn toto med dobbelt trommis i form af Tobias Kirstein og Toke Tietze og prominent gæsteoptræden af den evigt agile T.S. Høeg. Den engelske ganske underholdende Dead Rat Orchestra med både sang, huggen brænde og skemaløst cellospil – og det ditto engelske 12-strengede soloprojekt Alex Monk. Mikkel Elzer og Sarah Hepburns nye duo Blood On A Feather, og i den relation også Kloster i en simplistisk opsætning i dagligstuen i digterhjemmet og endda også med vilde instrumentale elementer. Musikkollektivet Lille Kommune med blandt andre Solhorn i et Lucky Dragons-lignende lyssensitiv dronearrangement. Samt ikke mindst Shiggajon i fremragende mystisk freejazz-eksplosion med både stryg, reeds og mangedobbel percussion.

De små danske musikfestivaler af denne type, dvs. fx. foreningsdrevne og internationale, er kunstnerisk i fin form, men økonomisk i konstant krise. Lad os hjælpe dem lidt og holde liv i den alternative musikkultur ved at besøge festivalerne, sprede ordet osv. Uden at jeg egentligt kender visionen bag Fanø Free Folk, så er det dog befriende at forlade bylivet og tage et musikprogram, man kender så lidt til, og alligevel opleve folkmusik, som genre, folde sig ud så forskelligt og åbent. Den fornemmelse er turen værd alene – til den yderste danske bastion for den frie musik.

Dedikeret til de danske musikmedier.