Passive/Aggressive

Goat – svensker-shamanistisk afropsych

October 15 2012 , af redaktion

Prøv at luk øjnene og forestil dig lyden af et svampe-induceret voodoo-ritual bestående af et musikalsk (delvist nekrofilt) firkants-orgie mellem Can, Fela Kuti, Prince Rama og Dungen. Hvis du ikke lige kan høre det for dig, så er det helt forståeligt, men tag så lige at give svenske Goat en tur på anlægget. Det er nemlig sjældent, at man ser så friskt og kompromisløst et bud på psych-musikken.

Udover at være smittet med afrobeat, funk og prog, så males der også med actionpaintede krautrock-penselsstrøg, som prøvede de at genskabe 60’ernes Amon Düul-bevægelse.  Musikken indbyder til hallucinationer hos lytteren med ’Goathead’ som det bedste eksempel med en absolut hysterisk men stadig melodisk kvindevokal, der guider lytteren igennem musikkens vildnis. Også live lader det til at være et band med særdeles shamanistisk og mystisk lokkende fremtoning. Så frem med bongo-trommen, tilkald heksedoktoren og få dit groove på.

“World Music” udkom den 10. oktober på Stranded Records. Goat giver koncert den 26. oktober på Debaser i Malmø (gratis entré før kl. 21.00). RSVP