Passive/Aggressive

Gossiwor – Moderne folklore-hymner

Kritik March 5 2019


Gossiwor “Domestic Saga” (5 Gate Temple, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen

Duoen Gossiwor består af John T. Gast og Asger Hartvig. John T. Gast har ud over sine soloudgivelser på bl.a. Blackest Ever Black og Planet Mu også samarbejdet med Inga Copeland. Efter at være startet i hedengangne Synd og Skam har Hartvig været involveret i en række musikalske projekter, solo såvel som i samarbejde med andre. Senest som en del af duoen Brynje samt i ensemblet Boli Group, der sidste år debuterede med albummet “N.P.D.S.”. Gossiwor debuterede også i 2018 med “Lighthouse”, en ni numre lang USB-udgivelse. Senest har duoen udgivet 12’eren “Domestic Saga”, der samler tre af numrene fra deres debut på et mere traditionelt medie.

Man kunne forestille sig, at de tre numre “Domestic Saga #2 (All Is Lost)”, “Ava Maria” og “Thank You Lord” ville fremstå svagere, når de blev hevet ud af den sammenhæng, de oprindelig indgik i. Men i stedet former de nærmere et hele på ny og virker fortsat som et helstøbt værk i kraft af både den samlede spilletid på 35 minutter og den stemning, de skaber. “Domestic Saga” fremtræder med andre ord som mere end blot et fragment af den foregående udgivelse.

Første nummer, “Domestic Saga #2 (All Is Lost)”, fremstår som en moderne form for folklore og udfolder en umådeligt uncanny stemning gennem fløjte- og strengespil samt lyse, underspillede synthmelodier, der får lov til på mere eller mindre repetitiv vis at fortsætte i knap et kvarter. Det er mere end rigeligt til, at man føler sig sat i samme sindsstemning som ved oplevelsen af Robin Hardys film “The Wicker Man” (1973), der skildrer en politimands møde med et afsondret folks dyrkelse af en art keltisk paganisme. “Ava Maria” og “Thank Your Lord” fortsætter den ceremonielle stemning. Gennem størstedelen af “Ava Maria” ligger en nærmest messende melodi bagerst i lydbilledet; en messen, der fremstår særdeles meditativ, men aldrig underminerer den latente uro, der hersker på tværs af alle tre numre.

Omfavnelsen af en folklore-klingende stemning, der nok mest af alt kommer til udtryk gennem brugen af sopransax og fløjte, skaber en eventyrlighed i musikken. Derfor føler man sig også ført umådeligt langt væk fra hverdagens virkelighed i løbet af udgivelsens spilletid. Men på sidste nummer, “Thank You Lord”, lyder en stemme som fra et telefonopkald på et uvist sprog. Denne – for mig – meningsløse henvendelse vækker mig fra den surrealistiske slumren, som Gossiwars kompositioner hensætter sin lytter i, og bygger en bro tilbage til den verden, jeg befandt mig i, før jeg lagde øre til “Domestic Saga”.

Info: “Domestic Saga” udkom i slutningen af januar.