Hel “Mehr Licht” – Goethe, slow motion heavy metal og fantasiens frisættelse
Hel “Meht Licht” (Brystet, 2016) – anmeldelse af Nils Bloch.
Ifølge myten fordriver de tre bandmedlemmer i Hel tiden med at ”lytte til metal og læse Goethe” og det er, på sin egen kryptiske måde, en ganske rammende beskrivelse af deres første album ”Mehr Licht”, som er ude nu på det relativt nye aarhusianske båndlabel Brystet, der blandt andet står bag nylige udgivelser fra Exercist og Blod. På det nye kassettebånd er der nemlig passager, der tangerer en art slow motion heavy metal og efter sigende skulle ”Mehr Licht!” have været den tyske forfatter Goethes sidste ord. Nu har jeg aldrig læst Goethe, så hvorvidt der er et større intertekstuelt faustisk projekt på færde, vil jeg overlade i hænderne på mere litteraturkyndige lyttere, men der synes bestemt at være elementer af ”Sturm und Drang”-æstetik i pladen storladne og følelsesmættede lydunivers.
Musikken på ”Mehr Licht” er præget af et tonalt set meget harmonisk lydbillede, der længselsfuldt udfolder sig over to suiter: ”Psychosis” og ”Variation”. Her præsenteres vi for to længere musikalske rejser, som dog synes væsensforskellige i deres udtryk.
For hvor “Psychosis” med sin langsomme puls og skrattende drone holder lytteren fanget i et klaustrofobisk og sumpet lydbillede, der kun momentant afløses af hallucinatoriske udbrud, føles “Variation” som den nødvendige udfrielse fra dette auditive fængsel. Her er det tomrummet der spiller hovedrollen og man får som lytter ofte lov til at dvæle i tonernes hensygnen når et melodisk motiv slutter. Også vokalerne spiller forskellige roller. På “Psychosis” træder de i karakter som ordløst munkekor, mens de på “Variation” også får lov til at stå alene og bævende fremsætte lyrikken, og der er noget nærmest James Blakesk i klangen, når de lagrede koraler lukker pladen med ordene ”Killed it in action”.
Pladens instrumentering er grundlæggende meget konventionel (vokal, klaver, kontrabas, trommer), men ofte er den strakt og forvredet på en måde, så det til tider er svært definitivt at bestemme, hvilket instrument, det er, man lytter til. Som en kammerkoncert hørt gennem et prisme af digitaliseringens muligheder, konfronteres man konstant med en unheimlich følelse af genkendelse og fremmedgørelse. Det skaber en følelse af at miste overblikket over musikken, som understreges af det ocean af forskellige rumklange og støjflader, der konstant omslutter musikken. Nogle som direkte følge af instrumenterne, andre afskårede fra samme – selvstændige melodiske negativer. Konstant titter de frem og syntes at obstruere enhver homogen oplevelse af den ellers simple instrumentering.
De melodiske og dynamiske strukturer bliver således opslugt af disse abstrakte flader på en måde, der fratager dem deres narrative funktion, så de blot må stå og sitre, som små krøllede drømmesyn i musikkens altopslugende rumlighed. På denne måde skaber Hel på ”Mehr Licht” en uforløst spænding mellem det figurative og det abstrakte, og mere end man syntes at blive skulle forholde sig til forskellige musikalske fortællinger på de to kompositioner, føler man sig placeret i to modstridende rumligheder, der alligevel er bundet uløseligt sammen (er det monstro her Goethes romantiske dialektik indfinder sig?).
Dette resulterer i en dvælende lytteoplevelse, hvor musikalske crescendoer fratages deres fortællende funktion og i stedet fremstår som abstrakte bølger af lyd, grove penselstrøg skabt af et hav af små melodiske figurer.
Det spændende ved dette er, at der ikke blot er tale om et totalt fravær af fortælling, som man kender det fra ambientmusikken, men snarere er tale om en dekonstruktion af det fortællende element, der lader lydende åbne lytterens fantasi. Associationerne raser rundt, og man får lov til at høre Metallica transformere sig til Goethes sidste åndedræt med en hastighed, som kun den menneskelige fantasi kan opbyde. Man står overfor en art narrativ i fluks, der ikke lader sig indfange, men som må stå skrøbeligt eksponeret for alle fantasiens vinde.
Info: Hel “Mehr Licht” er ude nu på kassettebånd hos Brystet og kan streames i fuld længde i Sounds.
Redaktørens note – Alexander Julin, der skriver for Passive/Aggressive, er en af personerne bag Brystet.
