Passive/Aggressive

JRMMT – En musikalsk bevidsthedsstrøm

Kritik April 6 2020

Af Emil Grarup

Jeg har observeret en sjov tendens igennem de seneste par år. Medlemmer fra indierock-grupper, som var store i Danmark i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne vender sig pludselig mod eksperimentalmusik af den ene eller anden art som en slags overgangsrite til voksenlivet. Aske Zidore og Malthe Fischer fra den hedengange Aalborg-kvintet Oh No Ono har udgivet eksperimenterende klubmusik som hhv. An Gella og Scandinavian Star, Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine har dannet leftfield-pop-trioen Khalil. Nu gør Jens Ramon, forhenværende keyboard-spiller i den nordjyske 00’er-indie-gruppe Figurines og producer for bl.a. The Entrepreneurs, The New Spring og Young Dinosaur, dem kunsten efter og debuterer på pladeselskabet Anyines med albummet ”Palimpsest”.

Selvom ”Palimpsest” ligesom meget andet moderne eksperimentalmusik er vanskelig at henføre til én specifik genreskabelon, kunne man kalde albummet en slags ambientmusik Albummet placerer sig et spændende sted mellem flere forskellige af de udtryksskemaer, som denne type musik har manifesteret sig i gennem de sidste par år. Man kan eksempelvis høre lange, sitrende rytme- og melodifraseringer i rumlig suspense på ”III”, industrial-inspirerede field recordings og samples i stil med Croatian Amor på ”IIIIII”, atmosfærisk Eno-agtig klaverklimpren på ”IIIIIIII” og noget, der kunne ligne en form for rytmiseret konkretmusik på ”I.”

Fælles for alle disse numre er, at de arbejder med ambiens, omgivelsernes klangunivers, som primærstof, hvad enten ambiens her skal forstås som atmosfærisk stasis eller støjende dynamis.

Dette vil også sige, at rytmisk organisering ikke spiller en særligt væsentlig rolle på albummet, hvilket gør, at man får et indtryk af musikken som en slags auditiv stream-of-consciousness: At numrene med deres abrupte stilskift og underlige fremmedartethed har samme karakter som en menneskelig persons kun delvist regulerede bevidsthedsstrøm.

I dette henseende bliver albummets titel, ”Palimpsest”, relevant. En palimpsest er et begreb for en bestemt type pergament, hvorpå én tekst bliver afskrabet og en anden påført, en praksis, der var almindelig bl.a. i middelalderens Europa. Titlen er interessant for os, for så vidt, at palimpsesten rent strukturelt fungerer nogenlunde ligesom albummet – som en fortløbende udviskning af indtryk.

Denne palimpsestiske kvalitet er både Ramons force og brist på hans debutudspil. En force er det, fordi albummet af den grund bliver varieret og udfordrende; en brist, fordi denne variation simpelthen forekommer mig at være for vidtrækkende og at albummet derfor kommer til at fremstå en smule usammenhængende, hvilket er en skam, da der ingen tvivl er om, at Ramon er en yderst både kreativ og kyndig musiker.

Info: ”Palimpsest” udkom 20. marts 2020 på Anyines.