KYO w/ Jeuru – Ny form til den ulmende længsel og det knugende vemod
KYO w/ Jeuru “All the Same Dream” (Posh Isolation, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin
Duoen KYO har siden 2016 udgivet en række bånd og LP’er via Posh Isolation, hvor de har udfoldet et ofte dramatisk, eventyrligt og umådeligt stemningsmættet udtryk bygget op om lige dele elektroniske og akustiske elementer. Fra debuten “Aktuel Musik” til sidste års “I Musik” har duoen bevæget sig længere og længere væk fra sentimentalitet og melankoli mod et mere letsindigt og åbent udtryk. Bandets musik og udvikling har dog indtil nu ikke fremstået særligt vovet; der har været tale om en glidende overgang i de primære stemninger, som duoen har udpenslet, men især kompositionsmæssigt har projektet virket forholdsvist fastlåst.
Dette bryder Hannes Norrvide og Frederik Valentin imidlertid for alvor med på deres tredje regulære albumudgivelse, “All the Same Dream”, der er et samarbejde mellem KYO og den amerikanske vokalist Jeuru. Det er ikke, fordi KYOs egne kompositioner hidtil har føltes utilstrækkelige, at Jeurus stemme i så høj grad klæder KYO som projekt. Men valget af at underordne de instrumentale kompositioner Jeurus stemme vidner også om en tillid til musikkens potentialer. Samarbejdet er en genopfindelse af KYO i den mest positive forstand, hvor kompositionerne ikke længere kan få lov at stå alene, men må forholde sig til den vokal, der er spundet ind i dem eller messer over dem. Det gælder både udgivelsens mere dvælende og semi-ambiente kompositioner såvel som de mere rytmisk drevne, hvor Jeuru fremtræder. Man føler så at sige et stemningsmæssigt samspil mellem eksempelvis det sparsommelige og skrøbelige klaverspil på “To All My Future Lovers” eller den dundrende basrytme på “Take Me Home” og Jeurus egen vokal.
KYOs musik er ladet til bristepunktet med sensibilitet, hvorfor den også fortsat lyder klart bag ved og omkring Jeurus stemme, om den så er højstemt og dramatisk på åbningsnummeret “To All My Future Lovers”, nonchalant og sensuel på “Candy” eller skrøbelig på “Because of You” og titelnummeret. Men det er bestemt også et spørgsmål om, at de to komplementerer hinanden, idet Jeuru bl.a. formår at tydeliggøre den farefulde længsel og knugende vemod, KYO’s kompositioner ofte emmer af. Det er med andre ord, som om Jeurus vokal såvel som KYOs instrumentelle kompositioner er henvendt til hinanden med intentionen om at kaste lys over det følelsesliv, de hver især fremmaner. KYOs musik ville altså ikke blive kedsommelig eller endimensionel på “All the Same Dream” uden Jeurus vokal. Men netop i kraft af vokalpræstationerne og de lyriske henvendelser til den sønderknusende kærlighed og de kommende nætters elskere og elskerinder får den ulmende længsel og begær i KYOs musik også en form, der kun gør dens indtryk stærkere.
Info: “All the Same Dream” er ude nu på Posh Isolation.
