Loraine James – Lysets brydning gennem Londons musikalske glasmosaik
Loraine James ”For You and I” (Hyperdub, 2019) – anmeldelse af Emil Grarup
I løbet af det seneste par år virker den elektroniske scenes politiske dimension til at være blevet mere udtalt; musikken er simpelthen blevet mere engageret. Selvom eksempelvis Drexciyas undervandsmytologier i 90’erne kunne kandidere som et lignende projekt – konstruktionen af et narrativ, der kan kommunikere eller genforhandle en form for minoritetserfaring – forekommer det mig, at denne måde at konceptualisere musik på er meget mere fremherskende nu end for bare fem år siden: Se bare på navne som Lotic, Chino Amobi, Elysia Crampton og Deena Abdelwahed, der fuldt fortjent er genstand for stor opmærksomhed i eksempelvis internationale musikmedier.
Denne udvikling er i min optik mestendels positiv, især fordi de fleste af disse udgivelser er rigtig gode og originale: Væk fra den fade, anonyme Ben Klock-agtige techno og ind med en elektronisk musik, der rent faktisk har noget investeret i det, den udfolder, og som ikke frygter at demonstrere bare en lille smule personlighed, hvor kliché-agtigt dette begreb end kan klinge for den skeptiske læser.
Sådan ville man også nemt kunne kategorisere den britiske producer Loraine James’ album ”For You and I”, omend det måske ikke ville være det mest interessante, man kunne sige om den. Om udgivelsen har hun fx selv udtalt, at den behandler den angst og de problemer, der er forbundet særligt med at vise queer-kærlighed i det offentlige rum.
”For You and I” ikke er blot politisk, fordi den beskæftiger sig med queer-identitet som tema, men ligeledes fordi den inkarnerer denne queerness (hér forstået som ubestemmelighed) gennem sine mange inspirationskilder fra Londons glasmosaik af musikalske genrer. Hvilket netop er det, der gør udgivelsen til et stimulerende bekendtskab på et ikke bare identitetspolitisk plan, men rent æstetisk.
At ”For You and I” er alsidig i sit udtryk, opdager man hurtigt. ”London Ting/Dark as F**k” peger mod grime med forvrænget kickdrum og aggressive bars fra rapperen Le3 Black, ”So Scared” ville snarere skulle indskrive sig under junglens auspicier med sine vokalbidder og breakbeats, mens ”Sensual” næsten er en slags IDM-ballade. Det er dog ikke bare på et overordnet plan, at de forskellige inspirationer kan skelnes, men lige så vel internt i hvert numre. ”For You and I” er i al væsentlighed en hybrid.
En pointe, som ikke bare gør sig gældende for de genrelandskaber, som albummet driver ind og ud af, men ligeledes for de affekter, albummets virkemidler hvirvler omkring som en dis. James er slet ikke kun ekstrovert og aggressiv, som eksempelvis Chino Amobi er det på ”Paradiso” (2017), men ligeledes øm, kærlig og sårbar som på den forstadsdrømmende ”Words Ears Mouth” eller på førnævnte ”Sensual”, hvor der fraseres lækkert over blide synth-arpeggioer og sammenfoldede snares.
På denne måde kunne man tænke ”For You and I” som et album, der beskriver James’ hjemby London som sted. Her mener jeg ikke så meget Londons fysiske eksistens, men i højere grad stedet som det forhold, James har til byen. Stedet etableres gennem en personlig, historisk relation, hvori positive og negative elementer sammenblandes og udskilles ustandseligt.
Således er ”For You and I” hverken en hyldest eller en kritik, men en undersøgelse, et cruise rundt i byen og dens forstæder for at indånde atmosfæren.
Info: ”For You and I” udkom på Hyberdub i september.
