Når industrien giver kunstnerisk afkast – 12 solide genudgivelser fra 2016 (udvalgt af redaktionen)
Hvis der blev lavet en undersøgelse af antallet af genudgivelser, så ville det sikkert vise sig, at 2016 har væltet lydmuren ved rystelserne af det kvantitative omfang alene. Det massive antal reissues skyldes bl.a. et nyklassicistisk vinylboom, hvilket har sat ‘industri’ tilbage i musikindustrien. Men det har også positive konsekvenser, nemlig at tilgængeligheden og prisen for genpres af musikalsk pionerarbejde er tilbage inden for rækkevidde, og at udgivelser fra fjerne egne, i år f.eks. Algeriet, Brasilien og Finland, og også i forståelsen ‘fjern’ fra datidens mainstream i form af tysk avantgarde, ny spiritualisme og normfri moderne komposition, har fået ny aktualitet.
Det her er en liste i tilfældig rækkefølge med 12 af de genudgivelser, midt i et hav af genudgivelser, vi rent faktisk har fået hørt og sætter pris på i 2016. Udvalgt og redigeret af redaktionen. Foto Ahmed Malek / Habibi Funk Records.
Pedro Santos “Krishnanda” (1968/2016, Mr. Bongo)
I år (igen) præsenterede engelske Mr. Bongo Records en sand kongerække af genudgivelser af eftersøgte, nærmest mytiske, brasilianske plader. Den mest bemærkelsesværdige er perkussionist, komponist og instrumentbygger Pedro Santos’ eneste solo-album, “Krishnanda” fra 1968. Pedro Santos blev af mange af sine musikalske peers betragtet som en filosof og en slags åndelig leder, og “Krishnanda” er ganske rigtigt også gennemsyret af spiritualitet, psykedeliske klangflader og ritualistiske rytmer fra traditionelle såvel som Santos’ egen hjemmebyggede instrumenter (heriblandt en tamba, der er en art elektrisk bambustromme). “Krishnanda” er et album, der i sin amazon-loungede særegenhed vækker mindelser om såvel Eden Ahbez’ drypstenshule-jazz, Miecio Askansys banebrydende arbejde med brasiliansk musik på “Tam… Tam… Tam…” (1958), og ikke mindst Lex Baxters tropisk drømmende soundtracks. Samba, folk og afro-brasiliansk musik hældt ned i et mildt syrebad tilsat spirituel lyrik. Åndelig easy-listening fra øverste hylde. (MAK)
https://www.youtube.com/watch?v=DRk-4WdsN9w
Ahmed Malek “Musique Originale de Films” (1970-1984/2016, Habibi Funk)
Det tyske label Habibi Funk, der er dedikeret til at genoplive hengemt arabisk funk, udgav i år den afdøde algierske film- og tv-komponist Ahmed Maleks “Musique Originale de Films”. Ahmed Malek bliver ofte betegnet som den algierske Ennio Morricone, og der er ganske rigtigt også flere lighedspunkter mellem de to filmkomponisters musikalske tankesæt og kompositioner. Således er Ahmed Maleks musik også forførende legesyg og naivistisk, imens den ligeledes omfavner melankolien og nostalgien. Musikken tør både være letbenet og tungsindig, ofte i en og samme fine lille komposition. Et ganske enestående musikalsk produkt, der forbinder psykedelisk jazz og støvet lounge-musik med kosmisk funk og ethio-jazz. (MAK)
https://habibifunkrecords.bandcamp.com/album/habibi-funk-003-musique-originale-de-films
Roberto Musci “Tower of Silence” (1974-1985/2016, Music From Memory)
“Tower of Silence” består af 23 numre fra den italienske komponist Roberto Muscis bagkatalog samt enkelte aldrig udgivne numre. Numrene varierer ekstremt meget i sin karakter og strækker sig mellem små simple viser til rytmisk kompliceret ambient, droner og new age. Vi skal tilbage til 1974 og frem til 1985, hvor Musci tilbragte sin tid med at indsamle field recordings fra både Indien, Asien og Afrika. Han optog lyden af traditionelle instrumenter, som han efterfølgende har manipuleret og kombineret med synthesizer i Italien. Ikke desto mindre er pladen mange rotationer værd, og det kan komme bag på én, hvor mange gange i træk B1 kan køre – en side, der understreger, hvor instinktiv og naturlig musik kan være. (SSB)
http://www.musicfrommemory.com/product/roberto-musci-tower-of-silence
Pekka Airaksinen “Vitae Tennis Nest” (1998/2003/2016, One Point Life)
Solopiano-plade med et strejf af new age fra Pekka Airaksinen, der i slut-60’ernes Helsinki var en del af den ‘ultra-radikale og skandaløse proto-noise-gruppe’ The Sperm. Efter opløsningen af bandet påbegyndte Airaksinen en lettere spirituel solokarriere, hvor han bl.a. har udgivet eksperimenterede plader som “One Point Music” og “Buddhas of Golden Light” samt mere end 100 totalt uopdrivelige udgivelser på eget cd-r-label. Hans mål var og er fortsat (!) at lave et album til hver af de 999 buddhaer, fremgår det af en biografi af Anton Nikkilä. Airaksinens fascinerende historie får med hans første LP i årevis, “Vitae Tennis Nest”, en ekstra krølle. For mens omverdenen for længst har glemt den radikale ener, så sparker han tilbage med hjemmeproduceret musik, der lyder som knækket Philip Glass eller en mønsterudgave af Cecil Taylor. Og nu er han fandme også begyndt at spille koncerter igen. (SC)
http://passiveaggressive.dk/pekka-airaksinen-skudt-af-i-de-999-buddhaers-land/
Joanna Brouk “Hearing Music” (1970-1985/2016, Numero Group)
“Hearing Music” blander en række hidtil uudgivne numre med svært tilgængelige kassettebåndsudgivelser fra Joanna Brouks hånd. Joanna Brouk studerede komposition hos bl.a. Josephine Mills, Terry Riley og Robert Ashley på Mills College Center For Contemporary Music, og hendes kompositioner synes at bevæge sig i naturlig forlængelse af hendes mentorer og har således et særligt fokus på musik som geometriske former. Genremæssigt befinder Brouks sig et perfekt sted mellem minimalistisk, drone, ambient, new age og klassisk, på tværs af elektronisk og akustisk musik. I virkeligheden er hele det genre-ræs stærkt begrænsende for forståelsen af Brouks projekt. Det her er ikke bare musik. Det er en kanalisering af naturen og dens sjæl. Rendyrket og ukomprimeret skønhed med grund- og loftløse perspektiver skabt gennem dialogiske kompositioner, der ofte er bundet op på instrumenters svævende kontakt mellem hinanden. (MAK)
https://www.youtube.com/watch?v=CDy1dDijsIs
Chris Marker: “La Jetée” (1962/2016, Superior Viaduct)
I 1962 udkom forfatteren, fotografen og filminstruktøren Chris Markers lille mesterværk af en ‘kort film’, som bliver hyldet for sin på dette tidspunkt revolutionerende fortælleform. Franske “La Jetée” er 28 minutters science-fiction om tidsrejser og totalitarisme, som består af stillbilleder (ved udgivelsen kaldt en fotoroman), hvorfor lydsiden naturligvis har været et bærende element. Superior Viaducts’ vinyludgivelse “La Jetée” udkommer med hhv. fransk og engelsk voice-over på hver sin side af vinylen, og derudover består scoren af komponeret orkestermusik, samt realoptagelser af kirkekor, samtale, hvisken, hjertebanken, fly som letter, skud osv. Det er teknisk set ikke en genudgivelse og heller ikke ‘musik’, men en nyskabende lydroman, som for første gang udkommer på et fysisk format. (SC)
http://passiveaggressive.dk/chris-marker-soundtrack-til-et-af-filmhistoriens-smukkest-fortalte-mareridt/
Anna Homler & Steve Moshier “Breadwoman & Other Tales” (1985/2016, RVNG Intl.)
»Do you remember her singing to you. When you where a little one and afraid of the dark. She is singing to you now. She will gather you up with the warm arms of her voice and hold you as quietly as sleep in the cave of her heart…« Dette er linjer taget fra bagsiden af det originale kassettebånd fra 1985. Historien om Breadwoman er historien om en moderne konstruktion af en esoterisk myte. Breadwoman er en tværdiscplinær kreation af performancekunstner Anna Homler og komponist Steve Moshier, der sammen skabte dette dubbede kassettebånd, bestående af simple loops, der gradvis tilføres lag af manipulation. Det er smukt, dissonant, minimalt og velkomponeret. Og så er det i år blevet genudgivet på det New York-baserede favorit-label RVNG Intl. (SSB)
https://rvng.bandcamp.com/album/breadwoman-other-tales
Becker/Stegmann/Zeumer “Ich Träume So Leise Von Dir” (1987/2016, Music From Memory)
Dette er resultatet af mødet mellem trompetisten Heinz Becker, pianisten Karl-Heinz Stegmann og skuespilleren Isabel Zeumer, der sammen har skabt “Ich Träume So Leise Von Dir” på baggrund af værker fra den ekspressionistiske digter Else Laker-Schüler (1869–1945). EP’en er et mix af jazz og tysk avantgarde-poesi; umiddelbart en blanding, som kan forekomme at være en stor mundfuld, men EP’ens fire numre eksperimenterer let med synths, ambient og new wave – og altså med tyske gloser indover i en perfekt kombination. (SSB)
https://music-from-memory.bandcamp.com/album/s-t
Manuel Göttsching “E2-E4″ (1984/2016, MG.ART)
Ah, E2-E4. Ground zero, a record that paved the way for so much of what FACT (not to mention elsewhere) holds true, yet for decades plagued by the sonic limitations of the physical form, until the advent of the CD. Even then, it still sounded like shit for many more years. Guitarist and boffin genius Manuel Göttsching goofed around and essentially invented the next few decades of club music without even intending to get his groove on. Originally intended to be a personal meditative tape for travel, Göttsching has spent the better part of his career after E2-E4‘s 1984 release date making sense of his creation, the same way we continue to revel in its mesmerizing symmetrical beauty. FACT
https://www.youtube.com/watch?v=qtMVpL3B_6Y
Wolfgang Voigt – GAS Box (1995-2000/2016, Kompakt)
Muligvis en anelse snyd at kalde dette for én enkelt genudgivelse, da der er tale om en samling af 10 LP’er og fire CD’er, der indeholder en lang række af 90’er-ambientens højdepunkter. Nu har label-boss Wolfgang Voigt forenet sin imponerende samling af GAS-udgivelserne i et luksuriøst boxsæt på sit pladeselskab, Kompakt. Knap 20 år senere minder denne genudgivelse os om ambiensens ægte terapeutiske egenskaber med blød bas, rolige rytmer og blide lyde. (SSB)
https://www.residentadvisor.net/reviews/19986
Hans-Joachim Roedelius ”Piano Piano” (1991/2016, Song Cycle Records)
A stunning collection of quiet and soft piano pieces by the legendary German keyboardist Hans-Joachim Roedelius, co-founder of seminal krautrock bands such as Cluster and Harmonia. Inspired by the monumental work of Eric Satie, the album was originally released in 1991 and is recommended to fans of Max Richter, Goldmund and Sylvain Chauveau. This reissue comprises two 180-GRAM VINYL platters, mastered at 45rpm for the best possible sound. The set is packaged in a gatefold sleeve and contains the bonus track ‘In Der Dämmerung’. Soundohm.com.
http://www.soundohm.com/product/piano-piano/pid/27269/
Julius Eastman “Femenine” (1974/2016, Frozen Reeds)
Eastman figurerede i New York som danser, sanger og ikke mindst komponist. Hans kompositioner indeholdt ofte en politisk dimension, og flere kredser tematisk om homoseksualitet. At homoseksualiteten var udgangspunkt for Eastmans musik, udfordrede heteronormativiteten inden for den minimalistiske kompositionsmusik. Det er absurd at tænke på, at der skulle gå 42 år fra opførslen af “Feminine” i 1974 til i dag, hvor Frozen Reeds nu endelig har udgivet værket. Som et ekko fra fortiden af en mand, der blev sat fri; et ekko, der varigt hænger i luften og håndgribeliggøres af den nu fremlagte dokumentation. AJ
http://passiveaggressive.dk/julius-eastman-femenine-en-frasigelse-af-fravaeret/
NB: Se også alle Mikkel Kongstads favorit 20 reissues fra 2016 – her.
