Narcosatanicos – Mindre kaos, mere prog, stadig primalt (interview)
Af Daniel Niebuhr
Der er gået to år, siden Narcosatanicos for alvor meldte sin ankomst på den danske musikscene i en implosion af syre, svampe, saxofon og snuff, som tog den musikalske anstændighed som gidsel og slap mere end succesfuldt af sted med det. Den eponyme førsteskive var en hektisk affære, hvis hensynsløshed og nærmest apokalyptiske intensitet næppe er blevet matchet herhjemme siden – og som om det ikke var nok, er de seks aarhusianeres destruktive lydunivers om noget endnu bedre live.
Det hele startede i sensommeren 2012 til det noget nær mytiske Skovgilde på Djursland og begyndte i det følgende år så småt at tage form: en debutsingle, en kort EP, Psych Fest-optrædener i både Aarhus, Oslo og København, Gutter Island, Roskilde Festival samt en enestående koncert i Blågårds Kirke, den nat terroren ramte København.
”Det var en rimelig vild oplevelse. Det var en total fryd at spille med Get Your Gun til sidst, selvom det stak lidt meget ud, at vi spillede ”Three Sisters” (af Timber Timbre, red.) – men det var næppe vores forslag. Derudover var det generelt bare en meget interessant aften med skyderierne og al forvirringen derude bagefter,” fortæller guitarist Tobias Holmbeck, da jeg fanger halvdelen af gruppen i en taglejlighed midt i Aarhus.
I denne uge er Narcosatanicos klar med deres anden fuldlængdeudgivelse, der har fået titlen ”Body Cults”, hvilket virker meget passende for et band, der opererer med sangtitler som “Vulvic Church”, “Filth” og “Halluzinationsrausch”. Egentlig skulle ”Body Cults” være udkommet en del tidligere, men i stedet er pladen blevet til gennem sessions spredt ud over to år – og står for gruppens vedkommende nu som et mere helstøbt billede af, hvad Narcosatanicos egentlig kan.
TH: ”De numre, der er med her, er jo skrevet i starten af 2014 eller måske i 2013. Noget af det er virkelig gammelt. Noget af det har også udviklet sig en del siden, og nogle af de numre, der er med på Gutter Island-pladen (EP’en ”Live at Gutter Island”, red.), lyder markant anderledes på denne plade. Vi skrottede også nogle numre, fordi vi havde udviklet os i mellemtiden og følte, at det kunne vi gøre bedre.”
Johannes Krøyer: ”Vi er nok gået i studiet for tidligt, og så har vi syntes, at noget af det var noget lort, og så har vi lavet det om.”
P/A: Hvad kan man så forvente af den nye plade?
Kasper Skotte Krogh: ”Den første plade er bare kaos og indspillet, hvor vi står og jammer. ”Body Cults” er gjort på en helt anden måde, hvor vi er gået meget mere i detaljer med de enkelte roller. Hvis man ser ”Narcosatanicos” som denne her ”Fun House”/The Stooges-dyrkelse, er denne her lidt mere ovre i noget Birthday Party King Crimson og Swans. Den er meget mere prog’et…”
JK: ”… der er også mere melodi og sangstruktur. Det, de to plader på den anden side har til fælles, er paradoksalt nok variationen i indholdet. Der er jo ingen af numrene, der lyder ens.”
TH: ”Vi har indspillet et nummer, hvor vel 80 procent af det er meget stille, dronede soundscapes, hvor det bare er os, der reagerer på en fire minutter lang saxofonsolo, før det bryder over i noget meget mere kaotisk til sidst. Men pointen er, at der rent faktisk er stille stykker på pladen, og det har vi vel ikke lavet før.”
P/A: Hvad kan I så bedst lide?
TH: ”Der er noget meget befriende i at kaste sig totalt ukritisk ind i noget på max-volumen og så se, hvad der sker, indtil det falder fra hinanden. Men den måde, vi arbejder på nu, er meget bedre brug af vores tid og overskud.”
P/A: Men hvordan har det så indflydelse på, hvordan I er live?
JK: ”Jeg har det stadig sådan, at vores liveoptræden helst skal føles spontant og løs. Vi er ikke de mest strukturerede musikere, og det kommer især frem live.”
TH: ”Jeg ofrer gerne den dér militante præcision for noget, der lyder lidt mere primalt og levende i situationen. Det bliver også hurtigt lidt for metal’et, hvis vi bare gør det fuldkommen millimeterpræcist.”
P/A: I slår mig også som nogle typer, der helst vil spille live frem for indspille plader?
TH: ”Ja, klart. Vi øver også tingene med fokus på, at det ikke må blive for sterilt, før vi har været ude med det live, hvor det netop får mulighed for at udvikle sig endnu mere.”
Ud over jævnligt at have gæstet danske spillesteder bragte Narcosatanicos’ første plade også stor opmærksomhed fra udlandet med sig. Både Norge og Sverige er blevet flittigt besøgt, mens det også er blevet til optrædener på Eurosonic i Holland og Tallinn Music Week. Og så var der lige Psy High i Tjekkiet…
KSK: ”Det er jo en festival, der skifter lokation hvert år, fordi de ikke må afholde en festival og sælge øl…”
TH: ”… og stoffer: Man kom, fik sit armbånd og en pose hash af organisatorerne…”
KSK: ”Vi tog derned med Spökraket og fik bare nogle koordinater at køre efter. Da vi så ankommer om aftenen, er der bare helt mørkt, så vi sætter vores telt op og går i seng. Da vi står op næste dag, er det det sygeste sted, vi nogensinde har været: Det ligger i det her kæmpe stenbrud blandt bjergtoppe ved en kæmpe sø, hvor man kunne tage ud i en båd, ryge en joint og høre nogle koncerter med et gammelt, tjekkisk slot ude i horisonten. Dagen efter scorede vi os så en koncert i sådan en steampunk-klub i Prag med lysstofrør på alle væggene, hvor folk havde deres egne crackpiber med.”
TH: ”Nu har vi så haft en pause i godt et par måneder, men det har været fint med lidt ånderum op til pladeudgivelse og den næste tour. Og så er planen, at vi over vinter går i gang med den tredje plade, som vi i forvejen har været i gang med i lidt over et år.”
KSK: “Hvis vi er heldige, kommer det så kun til at tage tre år.”
Info: ”Body Cults” udkommer på Bad Afro Records 4/11. Narcosatanicos tager efterfølgende på en kort tur rundt i Danmark, hvor de gæster Loppen 5/11, Atlas 11/11 og Studenterhuset i Aalborg 19/11.
