Northside Festival – fødder, ører og pludselige indskydelser

June 20 2012, af passive/aggressive

Af Rune Finseth, New York. Dette er en del af Favorite People – en åben klub for gæsteskribenter.

Hej,

Jeg var til Northside Festival og programmet stod på Jens Lekman, of Montreal, Ceremony, Asobi Seksu, Crystal Stilts, Beach Fossils og mange flere (den 14.-21. juni). Northside Festival i Århus er nu veloverstået, og hvad jeg hører fra afstand var, at det gik godt. Jeg valgte dog at tage vest på til en navnebror til den nu tre år gamle festival i Århus. Northside Festival i New York blev afholdt for fjerde år i træk i områderne Williamsburg, Greenpoint & Bushwick i Brooklyn.

Northside Festival – ikke den i århus – er på mange måder den frække lillebror. Over fire dage fokuseres der på et tætpakket musikprogram, og i ugen derefter afholdes en film festival. Der er derudover et gennemgående program med kunst og iværksætteri.

Musikprogrammet består af mere end 350 bands, alle sammen kastet rundt på mere end 50 steder; diverse musikhuse, DIY-steder, gallerier og små barer. Sådan som man også kender det fra festivalerne by:Larm i Oslo & Iceland Airwaves i Reykjavik. At have forhåbninger om at planlægge sig rundt i programmet er en håbløs tanke. Med endnu flere koncerter uden for programmet, koncerter der skrider i planen og mere musik end hjertet kan begære, er der ikke andet at gøre end at overgive sig; lade fødder, ører og pludselige indskydelser føre sig. Stoppe op, og i stedet nyde tilstedeværelsen til koncerterne.

Det er nu anden gang, jeg er til Northside Festival, og jeg finder festivalen utrolig charmerende. Koncerter ned til vandet, i parker og på små gallerier – fester på tage og nedlagte fabrikker – lækre kaffebarer, innovative restauranter og kompromisløse barer. Kvalitet og nytænkning synes værende et fællestræk. Alt indbyder til en livsstil, der ikke tilnærmelsesvis imødekommer overlevelse på SU. Northside Festival tiltrækker med sit fokus på ny og nyskabende musik mennesker med hang til det næste. Nyrige kunstnere & kreative og unge bøsser med en trust fund flokkes. Men også oprigtigt imødekommende mennesker med en brændende interesse for musik. Alle her er professionelle og hårdtarbejdende.

Nogle musiskalske højdepunkter var meditations troldmanden J.D. Emmanuel som sammen med den legendariske Keith Fullerton Whitman tryllebandt publikum i repetativ trance. Moderne bands som Oneohtrix Point Never & Emeralds har deres tydelige referencer til de gamle herre. Desuden gav de to søstre i Zambri og Frankie Rose stærke ekspressionistiske kvindlige optrædener. De to søskende har tidligere sunget vokal i gruppen Hooray For Earth. Warthog åbnede Glasslands Gallery til Sacred Bones Records’ showcase. Hvilket ildpåsatte en aften, hvor alt viste sig at kunne ske. Warthog består af blandt andet af Chris Hansell fra The Men.

Med sin insisteren på at tillade kvaliteten i bredden ved at give plads til det unge, uprøvede og eksperimenterende har Northside Festival utvivlsomt en plads blandt de mange festivaler. Men hvad, der for mig berettiger festivalen og gør den unik, er – udover sin sikre hånd, når der bookes internationalt – at den er kanal og platform for den frugtbare lokale scene, med utallige bands der alle kæmper samme kamp om at komme ud med deres musik på det blødende og blodige marked. Denne konkurrence sikrer en standard i musikprogrammet, der sjældent gør en koncertoplevelse ligegyldig.

Jeg vil slutte af med at opfordre alle til at droppe de fængslende begrænsninger og tage væk og opleve verden i resten af Verden.

Beklager det har taget lidt tid (efterfest søndag med Sacred Bones-folkene og svært at finde et sted, der digitaliserer analoge billeder), hvad jeg har skrevet er ret personligt, nok ikke så journalistisk, men håber I kan lide det. Der er billeder og musik fra mine højdepunkter fra festivalen herunder – og interviews på vej.

Festivalen var forresten fantastisk, I bør komme herover næste år! ^÷^
Rune

Deafheaven – http://youtu.be/rUJoPoNYQQI