“Nyt år” – Musikalsk modgift til tidens uro
V/A, “Nyt år” (Forlaget Kornmod, 2021) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen
På årets første dag udgav Forlaget Kornmod bl.a. kompilationen “Nyt år”, i kølvandet på en lind strøm af udgivelser fra 2020, heriblandt det fænomenale debutalbum fra Køs. Med “Nyt år” præsenterer Forlaget Kornmod – foruden en feltoptagelse – musik fra syv forskellige projekter, hvoraf flere udgav musik via selskabet i 2020.
Med undtagelse af A. Fabrin spiller forlagets fire bagmænd og -kvinder på kryds og tværs i de øvrige projekter, der repræsenteres på opsamlingen. Det kan man egentlig også godt høre, eftersom udgivelsen har en klar rød tråd: afdæmpet og lunefuld ambient og synthesizer-musik.
Båndet åbner med det varme og vedkommende nummer “Morgenhymne” af Mellow Ginger, der med sin lune stemning og fængende melodi minder mig om Mort Garson anno “Plantasia”, om end mindre gakket. Det er et noget mindre ekstrovert udtryk, man til gengæld møder på det efterfølgende nummer fra Jakob Folke Ivarsson og senere hen igen på “Gennem Tåge” af Hermes. Den ubetitlede komposition fra Ivarsson føles decideret skrøbelig grundet de fine, lange toner, der får lov til at hænge og præge lydbilledet så længe, at man tænker, de må briste flere gange i løbet af den otte minutter lange spilletid. Nummeret indkapsler en særlig ro, der adskiller sig fra åbningsnummeret. Mens “Morgenhymne” titlen tro lyder som en sang, der passende kunne akkompagnere den tidlige opvågning til en ny dag, er der derimod noget beroligende over Ivarssons bidrag.
Den førnævnte varme på “Morgenhymne” går dog også igen i Ivarssons musik – og i Jonas Torstensens tre minutter lange orgel-nummer “Det Ny År, hvis instrumentering og tempo vækker klare associationer til Kali Malones senere udgivelser.
Samme grundstemning fortsætter i “Dagene bliver længere” af Forankring, hvor fløjtespil bryder igennem den bomuldsbløde synth, der varer ved gennem nummeret. Inddragelsen af analoge instrumenter klæder desuden udgivelsen som helhed, da det øger den stilistiske spændvidde. Den samme pointe gør sig ligeledes gældende for “Less Professional”, hvor A. Fabrin bidrager med udgivelsens eneste vokal. Men selvom nummeret på den måde selvsagt adskiller sig åbenlyst fra den øvrige musik, flugter den stadigvæk med den overordnede varme og tilbagelænede stemning.
“Nyt år” slår mig som en modpol til meget af den melankolske elektroniske musik, som bl.a. Janushoved og Posh Isolation har markeret sig med gennem de senere år. Jeg har ingen overordnede anker mod denne musik, men efter en længere årrække, hvor megen instrumental synthesizer-baseret musik i Danmark har været præget af variationer over dette stemningsleje, er det kærkomment med en udgivelse, der på samme vis som Grøns album “Aldrig mere vinter” fra sidste år byder på et mere ubekymret og vedkommende udtryk inden for et mere eller mindre tilsvarende stilistisk spektrum. “Nyt år” føles derfor også meget kærkommen i den på mange måder urovækkende og mærkværdige tid, vi fortsat befinder os i. For musikken på opsamlingen er alt andet end alarmerende, dyster, apokalyptisk eller bare tilnærmelsesvis sørgmodig. Tværtimod er den netop først og fremmest beroligende – hvilket bestemt ikke skal forveksles med kedsommelig.
Info: “Nyt år” udkom d. 1. januar på Forlaget Kornmod.
