Passive/Aggressive

Pedro Santos – Undersøgelser af selvet i den brasilianske regnskov

March 10 2017, af mikkelakongstad

Pedro Sorongo Pesquisando sons, Santa Teresa(casa), RJ

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Ugens album i “Det Glemte Guld”-serien er den brasilianske komponist, perkussionist og instrumentudvikler (helt i naturlig forlængelse af sidste uges album fra Daniel Schmidt & The Berkeley Gamelan), Pedro Santos’ (1919-1993) eneste soloalbum, “Krishnanda”, der efter dets oprindelige udgivelse i 1968, forsvandt dybt ned i obskuritetens uendeligt dybe kasse, og først i løbet af 00’erne begyndte at skabe lidt opmærksomhed omkring sig selv. Alt sammen takket være internettet og et par flittige fildelingslømler, der havde tilladt sig at digitalisere pladen. Sidste år reagerede Brighton-baserede Mr. Bongo endelig på den stigende cybersfæriske hype og genudgav albummet. Gudskelov.

Man kan selvfølgelig spekulere over, hvorfor pladen aldrig fik den fortjente opmærksomhed og kærlighed i første omgang, men den spekulation går vist ikke længere end til den efterhånden velkendte traver om, at samtiden er komplet elendig til at vurdere, hvad fremtiden ønsker af den. Musikalsk og kulturelt som politisk og klimamæssigt. Hvis vi nu alene forholder os til det musikalske produkt, og hvorfor Pedro Santos’ “Krishnanda” først i 2016 (og her hos “det Glemte Guld” i 2017, selvom undertegnede dog – i al beskedenhed – havde den som en sikker nummer 1 på listen over bedste genudgivelser i 2016) kunne bade i velfortjent anerkendelse og fascination, så skyldes det sandsynligvis albummets komplet egenrådige lydverden, der på alle måder må siges at være ved siden af de fleste musiksceners foretrukne trends. For nok kan Santos siges, at have et afsæt i noget genkendeligt, men det er sendt så dybt ind i den brasilianske regnskov, at de fleste civiliserede regler og konventioner for musik synes ophævet.

En bibliotekar eller ekspedient i en musikbutik ville nok placere albummet på hylden med MPB (Música popular brasileira), samba, exotica, bossa nova, eksperimenterende pop eller psychedelia, men det ville stadigvæk ikke yde albummet blot en tiendedel af den retfærdighed, som det fortjener. Hov, hvad var det? Var det lige et strejf af psykedelisk bollywood-funk, der sneg sig ind i mixet? Det stopper aldrig på “Krishnanda”, der tager termen solo-album helt ud i sin (rette?) ekstrem og åbenbarer en forførende, mørk og følsom egenverden, hvor egoet valser nøgen rundt i en jungle af lyd, imens den viser os, ikke bare én men, mange veje videre ind. I os selv. I Santos’ selv og dets dertilhørende regnskov af skvulpende rytmik og lyd.

Santos’ musikalske projekt er i lige så høj grad et spirituelt og selvundersøgende projekt, som det er et musikalsk projekt. Santos var en en spirituel og filosofisk herre, for hvem rytme og lyd var mere end organ til tilfredsstillelse af andre. Det var en vej ind i selvet. Og for at understrege den pointe er albummet i overvejende grad baseret på den selvudviklede sorongo-rytme, ligesom det består af et væld af hjemmebyggede instrumenter som eksempelvis en tamba (en art elektrisk bambus-tromme, der i øvrigt har lagt navn til Tamba Trio, hvori albumproducer og meduvikler af trommen, Helcio Milito spiller på dette tidspunkt) og en berimboca (en Santos-opdatering af jødeharpen). Derudover anvender Santos alt fra vand som perkussioninstrument til en hjemmebygget guitar/citer-mutation og lydcollager af regnskovens dyr. Ok, der er også svimlende strygere, lystige horn, action-guitar og syngende nymfer ombord på “Krishnanda”, så lidt genkendelighed vil du nok finde på albummet.

Selvom Santos’ album fløj kraftigt under stortset alles radar i 1968, så kan finde du Santos’ afsmitning på albums som Lula Côrtes e Zé Ramalho’s “Paêbirú” (1975) og Roger Roger & Nino Nardinis “Jungle Obsession” (1971), og navne som Madlib, Seu Jorge og Floating Points har offentligt fremhævet albummet som en personlig inspiration.

Hvis du mangler et album, der tilbyder en vej mellem Les Baxters ritualistiske jazz, psykedelisk MPB/samba, mørk exotica, afro-brasiliansk folk og easy listening, så formulerede Pedro Santos svaret på “Krishnanda” i 1968, og takket være Mr. Bongo Records, kan de fleste af os nyde, at høre svaret runge og skvulpe dybt inde i amazonjunglen, hvor Santos sjæl lever videre. Nu også på vinyl og CD.

Info: “Krishnanda” (1968/2016) blev genudgivet i efteråret 2016 på vinyl, cd og digitalt via Mr. Bongo Records.