Passive/Aggressive

Passive/Aggressive

Taarnet Tapes – Et stillbillede af dagligdagen eller et århusiansk oplysningsprojekt?

March 11 2017, af Alexander Julin

 

17149106_10211200395621501_1169111799_o

 

Af Alexander Julin

Det aarhusianske Taarnet Tapes opstod i 2015 og består af en lille varierende gruppering af mennesker, centreret omkring lejligheden med tilnavnet “Taarnet”. Mens venner og tidligere bofæller også har del i initiativet er det i øjeblikket primært drevet af Jesper Moeslund (Blod, Urr), Kasper Skotte (Narcosatanicos) og Kristian Obling. Siden da har de udgivet en CD-r såvel som seks bånd (20-30 ex.), der musikalsk spænder bredt indenfor et spektrum af støjende eksperimentalmusik, rock og dronemetal, men alle præsenterer et spektre af det aarhusianske musikliv, eller artister med en vis form for tilknytning dertil.

Foruden to nye udgivelser med projekter som Moth Tower (oprindeligt som lydside til en kunstudstilling om Steven Seagal) og Murrude har labelet også indenfor den seneste tid udgivet et livebånd med rockorkestret Hunger, et med det atmosfæriske blackmetal-band Sunken samt Štin, som labelet selv beskriver som lyden af “brudt kærlighed i østeuropa”; alle debutudgivelser fra bands med geografisk forankring i Aarhus. Derudover oplyser Taarnet Tapes, at man har syv kommende udgivelser i støbeskeen. P/A bringer i den anledning et interview med labelet om deres motivation og tilhørsforholdet til byen såvel som det evindelige spørgsmål; “hvorfor bånd?”

P/A: Hvordan opstod jeres interesse for selv at udgive musik?

TT: “Når man er en del af en scene som den i Århus, har det vel altid været et spørgsmål om tid før man begyndte at udgive musik selv. For os handlede det bare om at tage springet, og se hvad der skete. Det kan også ses i at vores tre første udgivelser er fra egne projekter. Skæbnen ville også, at én – i et båndselskabs øjemed – ret så praktisk båndduplikator landede i skødet på os, og som derved også fik en plads i lejligheden. Maskinen er et værdsat delebarn, som også hjælper flere andre små båndprojekter i Århus.”

P/A: Hvad betyder det for jer, at jeres label er knyttet op omkring jeres eget hjem?

TT: “Navnet Taarnet Tapes kommer ganske uinspirerende af, at vi kalder vores lejlighed for Taarnet, så uden at vide det, lod vi nok konceptet gennemsyre af en uformel følelse af hjem. Vi har sammenlagt en stor vennekreds, der er mange der kommer og går, drikker kaffe eller øl, fester, overnatter og generelt bare hænger ud oppe hos os. Så det at knytte Taarnet Tapes op på vores eget hjem, føler vi, er med til at give et reelt og ærligt indtryk af os som båndselskab, et dokument eller stillbillede af en dagligdag. Vi søger ikke en bestemt stil eller et særligt udtryk, derimod må lejligheden siges, at være medskabende i udgivelsernes umiddelbarhed. Helt praktisk gør det også, at vores lejlighed i nogle perioder er et stort kontor, og det er fedt.”

P/A: Hvad skal der til, for at vække jeres interesse for at udgive noget?

TT: “Vi siger jo: “venner udgiver venner”, og den tilgang prøver vi næsten dogmatisk at styre udgivelserne efter. Så interessen kommer gerne meget naturligt, om det så er til små koncerter, i øvelokaler, eller at vi sidder med dem og lytter deres musik igennem. Forhåbentligt er opfattelsen, som den i hvertfald er er hos os, at dette simple dogme på en og samme tid virker både utroligt snævert og vanvittigt bredt. Vi vil helst ikke søge kunstnere, hvis vi ikke kender dem personligt, så er det så heldigt at virkeligheden tillader, at man hurtigt kan få sig nye bekendtskaber.”

P/A: Hvilken rolle spiller musikmiljøet i Aarhus for jer som label?

TT: “Alt; vi vil hverken undsige os det eller give det alt kredit. Vi er en del af et miljø, som vi sætter enorm pris på, men samtidig havde vi aldrig startet Taarnet, hvis vi synes at alt var perfekt. Det skal ikke forståes som et opgør med noget eller nogen, slet ikke, men vi startede, fordi vi følte at noget musik var underrepræsenteret på udgivelsesfronten. Kort sagt, at et projekt som vores havde sin berettigelse.”

P/A: I hvilken forstand føler I, at I bidrager til det musikalske lokalmiljø i Aarhus? Føler I et ansvar for de musikere (eller det miljø) i repræsenterer og i så fald hvordan?

TT: “Når man udgiver musik, føler man altid et ansvar overfor dem, man repræsenterer. Men mht. det miljø, som vi befinder os I, følte vi, at der manglede et forum for alt det, der er niche i Århus. Århus er ikke stor nok til at have ‘hele’ miljøer omkring forskellige udtryk, det er en af de ting, der gør den til et spændende sted at være; at vi alle på tværs af genre mødes over musik generelt. Det gør desværre også, at der kommer en tendens hos udefrakommende til at se meget sort/hvid på miljøet. Derfor er der mange udtryk, der ikke bliver set, små skæve projekter, der allerede alene i sin tilblivelse har en kvalitet, og det er dem, vi gerne vil hjælpe frem i lyset, såvel som andre labels i Århus også gør det.”

P/A: Hvorfor er det vigtigt at værne om den musikalske lokalitet frem for at øge opmærskomheden på musik på tværs af by- og landekoder?

TT: “Århus er og bliver en provinsby par excellence. Så når byrådet og den generelle befolkning, hovedsageligt baseret af unge universitetsstuderende, ikke gider at støtte op om det vanvittigt frugtbare musikmiljø, må vi andre jo slå et slag for det og fortælle folk, at der sker andet i Århus end trivielle rockbands, der søger stjernestatus i P6’s rotationstid. Så ja, der går lidt lokalpatriotisme i den, men det skal ikke forståes som et København mod Århus, men mere et århusiansk oplysningsprojekt.”

P/A: Jeres udgivelser spænder musikalsk utroligt bredt. Hvilken mening tillægger i musikalsk pluralitet? Hvorfor ikke bare præsenteret et lydligt spektre af den musikalske scene?

TT: “Vi vil gerne vise den musikalske mangfoldighed, der eksisterer i Århus. Det var den fascination, der ramte os, da vi flyttede til Århus; der var så mange udtryk, og der skete så meget på tværs af bands, personer og genrer. Det er utrolig frugtbart. Vi vil bare prøve at indfange lidt af det og vise det frem. Vi ved, at vi kender folk der går rundt med et unikt projekt, album, eller en lille EP, måske helt uden at de anerkender dens fulde potentiale. Så projektet handler så at sige også om, at få forklaret kunsterne, at deres projekter er relevante.”

P/A: Hvilken betydning har båndet som medie, eftersom i med undtagelse af jeres første udgivelse udelukkende har udgivet bånd?

TT: “For os kommer det som et modspil til det skred, internettet har skabt, og i stor grad stadig skaber. Der skal ikke siges et ondt ord om den måde, internettet har formet og hjulpet undergrundsmusikken, men som det ligger i ordet modspil, så vil vi gerne spille op imod den non-fysikalitet, det har bragt med sig. Det fysiske format er der, hvor interaktionen sker. Alle har prøvet at sidde med hvilket som helst kunst i fysisk format og blevet bundet af dets udtryk. Man kan sidde med en bog i hånden i lang tid uden at læse et ord af dens indhold, for der er mere indhold i en bog end blot dens ord. Ligeså vel er det vigtigt at beholde de fysiske musikformater i live, så man stadig kan kommunikere med kunstneren gennem mediet, og ikke blot stirre ind i en skærm.

Så det er ikke fordi båndet har en ophøjet værdi for os, det er rent pragmatisk; den er billig og holdbar, plus det er meget nemmere med vores århusianske båndduplikator. Når vi bliver præsenteret for noget musik, der kunne ende som en udgivelse, eller når vi selv forsøger at overbevise kunsterne, så sker det altid i samspil med andre. Og denne fællesfølelse eller sociale interaktion, om man vil, er båndformatet særligt er garant for. Streamet musik isolerer dig ofte i spændet mellem dine høretelefoner og din afspiller, modsat det fysiske format, der har en indbydende karakter.“

Info: Murrude, bestående af Kristian Obling og Jesper Moeslund, udkom som det seneste på Taarnet Tapes fredag den 10. marts.