Perfect Prescription: Leaves Festival (Odense)
Leaves Festival en ny festival for den eksperimenterende og grænseudforskende gren af musik, der gerne vil være den odensianske pendant til fx. Pop Revo og Festival Of Endless Gratitude – navnene er dog primært fra Odense, nogle få fra andre steder i Danmark – og hele organiseringen foregår på et frivilligt basis med en ambition om at præsentere det bedste fra Odense. Læg blandt andet mærke til grupperne Causa Sui, The Dove Is Dead og First Flush (prod. af Jens Benz og en del af AF MED HOVEDET, som p/a skrev om i september).
Nye navne offentliggjort i dag: Syringe og Echo Vamper
“Odense lider af et mystisk og oldgammelt fænomen, som man vil kunne døbe flugtkulturen – et fænomen som lyder på, at alle unge i det øjeblik de har modtaget deres eksamensbevis, spurter ud af hoveddøren for enten at flytte til Århus, København eller Berlin. Dette skyldes primært, at mange unge odenseanere ikke føler, at de kan få tilfredsstillet deres kulturelle behov i Odense, og unge kunstnere føler ikke, at de har mulighed for at blive hørt og anerkendt. Her er en mangel på kulturelt initiativ for dem som er interesseret i, og selv spiller alternativ rytmisk musik, og det er dét hul, som Leaves Festival ønsker at udfylde. Et hul som er paradoksalt i forhold til det odenseanske vækstlags potentiale. Vi satser helhjertet på, at festivalen kan blive det odenseanske potentialefyldte vækstlags stemme, både lokalt og nationalt, og at festivalen kan præsentere en lyd af Odense mange år frem endnu – såvel at potentialet forbliver intakt.”
Festivalen koster 100 kr/350 billetter i salg. Det er et røverkøb. Leaves finder sted den 30.-31. marts.
Leaves har kompileret dette mixtape til passive/aggressive med musik fra årets offentliggjorte kunstnere: