Skee Mask – Vægtløs i storbyens altomsluttende ambiens og mekaniske jungle
Skee Mask “Compro” (Ilian Tape, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
München-baserede Bryan Müller udgav for en måneds tid siden sin anden LP under det bankrøver-agtige alias Skee Mask. Albummet hedder “Compro” og er, ligesom sin forgænger “Shred” (2016), udgivet på det glimrende, ligeledes bayerske label Ilian Tape, der til dagligt drives af brødrene bag technoduoen Zenker Brothers.
“Compro” består i al sin enkelthed af to elementer, der sættes i scene på en række forskellige måder: Ambient/choral MPC-pads og breakbeat-trommer. På numre som eksempelvis “Cerroverb”, “Vli” og “Calimance (Delay Mix)”, som alle befinder sig i den mere percussion-fattige ende, kan man drage klare lydmæssige paralleller til 90’ernes store IDM-helte Aphex Twin og Autechre (især tænkes her på Autechres “Amber” (1994) og Aphex Twins “Selected Ambient Works 1985-1992”). Overordnet er der dog på “Compro” en anden rytmisk energi at spore end på disse albums, hvilket især skyldes den dynamik, som Müllers insisterende brug af breakbeats skaber. Müller udviser på albummet en utroligt veludviklet evne til at bruge sine ambient-teksturer til at danne rum, der på samme tid er så faste og så porøse, at de bare står og flagrer – og derefter lade disse breakbeats flakke ind i, ud af og rundt i disse rum som dopede kæmpenatsværmere. De påvirker hinanden gensidigt, men sommetider på en så subtil frekvens, at man kun gradvist lægger mærke til det.
På denne måde kan ambientfladerne og percussionen siges at inkarnere to tidslige intensiteter, som mestendels bevæger sig parallelt, men sommetider ikke kan undgå at blive flyde ind i hinanden og dermed blive til noget andet. “Compro” indkapsler i sit møde mellem ambient, techno og jungle på sin vis en slags paradoks: At der via en podning af disse intensiteter kan opnås en helt unik form for ro, som netop kun kan forefindes gennem en tilpasning til miljøer, der er karakteriseret af uro. Eksempler kunne være “Via Sub Mids” eller “Soundboy Ext.”, der begge henleder tankerne på den meditative tilstand, man kan lulles ind i, når man bevæger sig igennem en helt fyldt storbygade og den hastighed, man bevæger sig med, lige pludselig bliver så mekanisk, at den føles intuitiv.
Mens det smukke hos Autechre eller Aphex Twin kan siges at være den kølige, kontemplative “tomgang”, som lytteren arbejder sig ind i, er det hos Skee Mask snarere, at numrenes repetitive strukturer faciliterer en mere finkornet sanselighed, der gør at man bliver mere opmærksom på dét, der er omkring én. Kombinationen af simple synthmønstre, choral pads og cykliske breakbeats indgyder – hvilket nummeret “Rev8617” er et pragteksempel på – en særlig følelse af vægtløshed, tidløshed, renhed – en suspension, som kun er mulig gennem sin modsætning, den hastighed og intensitet, som metropolens heftige sansestimuli er indbegrebet af.
For “Compro” er et album, der er mærket af storbyens intensitet og tempo. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Men det er samtidigt et album, der netop arbejder med denne erfaring og bruger den til at skabe nogle mellemrum, hvori man kan tænke og ånde til trods.
PS. Et bud på en samtidig, dansk pendant til Skee Masks percussiondrevne ambient kunne i øvrigt være Mini Esco, som debuterede med nummeret “Dreamer” på Posh Isolation-kompilationen “I Could Go Anywhere But Again I Go With You” fra tidligere i år. Stor anbefaling herfra.
Info. “Compro” udkom på Ilian Tape d. 15. maj 2018. “I Could Go Anywhere But Again I Go With You” udkom på Posh Isolation d. 19. januar 2018.
