Passive/Aggressive

Passive/Aggressive

Snuggle – hjertedrevne sange (mixtape)

Blog Mixtape November 17 2023, af alexanderjulin

Af Alexander Julin Mortensen, foto af Nis Bysted

Den danske duo Snuggle består af Vilhelm Tiburtz Strange (tidl. guitarist og producer i Liss m.m.) og Andrea Thuesen (sangskriver og sanger i Baby in Vain). Duoen debuterede tidligere i år med det vanedannende lo-fi rocknummer “State of Mind”, der med sine søvnige vokalharmonier og fængende guitarriffs markerede projektet som forholdsvist unikt i det aktuelle landskab af mere niche-prægede rockudgivelser i Danmark. Istedet synes de umiddelbare referencer og paralleller i langt højere grad at kunne trækkes til udenlandske bands end hvad, der ellers rører sig i Danmark i disse år.

Snuggles lyd minder mig om et sammensurium af ellementer fra de mere upolerede Beach Boys-udgivelser, Pavement og tidlig My Bloody Valentine. Den lo-fi æstetik der ofte er forbundet med shoegaze og såkaldt slacker rock. Den tydeligere fascination af og fokus på gode melodier og sangskrivning. De til tider drømmende undertoner. Snuggle gør langt fra noget nyt med det musikalske ophav, jeg oplever deres lyd som i forlængelse af, men dét som de derimod formår er ikke desto mindre at skrive vedkommende, gennemarbejdede og fængslende numre.

Snuggle er højaktuelle med deres selvudgivne debut EP Calendula, og vi bringer I den forbindelse et mix af bandet, der bl.a. byder på inspirationskilder til udgivelsen samt aktuel musik fra Danmark.

Om mixet fortæller Snuggle:

Vores hjerter er guitarister, derfor har vi fyldt mixtapet til P/A op med mange hjertedrevne sange, som Andrea og jeg begge har lyttet til og blevet inspireret af i den korte tid, vi har kendt hinanden. Sangene spænder over forskellige stilarter, fra egne demoer til klassikere, og sammensætter et lydspor, der strækker sig gennem både rum og tid.

Tracklist

Snuggle, Jacob Kaarsberg – 21 violins
Snuggle – Cyanide
Ada Ida Fuglsang – penguins in NREM2
Mica Levi – Blue Shit
Snuggle – Sword
Voice Actor – Another Day
Lewis – Even Rainbows Turn Blue
Fine – Adore You
Strandarvegur 1(memo)
Loren Connors, Suzanne Langille – Evangeline
Lomelda, More Eaze – Scaredy’s World
Ernest Hood – Sunny Banks
My Bloody Valentine – Lose My Breath
Ssaliva – The Longest Sleep
Seefeel – Moodswing
Alpha Maid – SUM1
Mija Milovic – still life
Duster – Gold Dust
Silver Mt. Zion – 13 Angels Standing Guard ’Round the Side of Your Bed
Beth Gibbons, Rustin Man – Mysteries