Passive/Aggressive

SOPHIE – En forvrænget syntese af kunst og produkt

Blog December 3 2015, af mikkelarre SOPHIEPRODUCT

Af Joachim Haugbølle

Sammen med det britiske label PC Music er SOPHIE bannerfører for genren bubblegum-pop, der tager lyden og det visuelle fra dance- og populærkulturen omkring årtusindskiftet samt K-Pop og EDM og fordrejer og overdriver det hele. Resultatet, som også kommer til udtryk på SOPHIEs nyligt udgivne opsamling ”PRODUCT”, balancerer et sted mellem samfundskritik af forbrugerisme, populærkultur og en postmoderne joke om popmusik og vareliggørelsen af musikken (som også ligger i eksplicit i opsamlingens titel) – og virkelig fængende melodier.

”PRODUCT” opsummerer de seneste godt to års singler og udskejelser inden for popmusik og forvrænget populærkultur. Bag navnet SOPHIE gemmer sig den engelske producer Samuel Long, der bl.a. står bag musikken til numre med XCX Charlie (der bl.a. medvirker på Iggy Azaleas ”Fancy”), Madonna og rapperen Le1f.

Både musikken og det visuelle udtryk fremstår syntetisk og i overhalingsbanen.
Vokalen på numrene er højt pitchede (hvilket gør det svært at bestemme sangerens køn), synthesizeren er lettere fordrejet i lyden, og numrene er fulde af computerskabte lydeffekter. Oftest lyde, der skal forestille en vanddråbe eller en ballon. Intet er naturligt fremstillet, og alt er syntetisk. Elementerne skaber til sammen sprudlende melodier, der det ene øjeblik er så catchy, at det lyder som et sukkersødt sommerhit, for derefter at blive fordrejet og gentaget. Numre som ”Bipp” og ”Hard” stopper og starter i ét væk, og de bygger sig konstant op til et kommende drop, hvorefter nummeret falder fra hinanden, og det hele gentager sig igen.

”Lemonade” er EDM-modstykket til Kelis’ ”Milkshake” med en tekst, der har en folkeskolenaivitet over sig. Lyddesignet centrerer sig også omkring læskedrikken og gengiver poppende bobler og “that fizzy feeling”, som omkvædet nævner.
Den skarpt skårne ”Elle”, den bouncy ”Vyzee” og ”MSMSMSM”s repetitive trap er solide numre, der skaber en god afveksling fra det heftige tempo på opsamlingen, om end udførelsen på de to sidstnævnte savner lidt af niveauet fra opsamlingens fire første numre.
”L.O.V.E.” vender formlen på hovedet. De fire bogstaver repeteres i den evigt højtpitchede vokal over atonal støj, der lyder som luften, der går af en ballon, og afbrydes kun kortvarigt af 10 sekunders boblende melodi. Det er en god afveksling og fungerer i teorien, men i praksis holder det ikke til mange gennemlyt.

Opsamlingens sidste nummer, ”Just Like We Never Said Goodbye”, er trods stærk konkurrence højdepunktet. Ud over at være spækket med patos føles det som én lang bridge – dér, hvor nummeret går i overdrive og skal til at vende tilbage til omkvædet og sin normale struktur. Det er her, SOPHIE er stærkest. Dér, hvor melodierne og produktionen er for meget, men man ønsker mere.

Præsentationen af musikken er svær at adskille af fra selve lyden, og det er uundgåeligt ikke at nævne den, når man beskæftiger sig med SOPHIE og PC Music. Markedsføringen er hovedsageligt digital. Ligesom musikken er det visuelle udtryk sukkersødt, men så karikeret og kalkuleret, at det samtidig føles næsten sjælløst. Samtidig gemmer Samuel Long sig i kulissen under shows klædt ud som bodyguard, mens transvestitten Ben Woozy udgiver sig for at levere det præ-optagede set. Samme formel blev også brugt hos sideprojektet QT (med produceren og hovedmanden bag PC Music, A.G. Cook), der blev lanceret sammen med en læskedrik. Markedsføringsmanøvrerne leder tankerne tilbage på dem, der var populære hos store pladeselskaber omkring årtusindskiftet. Det ses også med cd-udgaven af ”PRODUCT”, der blev lanceret på lige fod med en række andre produkter, herunder et par Buffalo-støvler, en pufjakke og en dildo. Gennemgående fremstilles musikken som værende lige så vigtig som brandingen.

Derfor er det heller ikke overraskende, at SOPHIE igennem 2015 lige så stille har sneget sig ind i den populærkultur, som efterlignes. McDonalds valgte i sommer at bruge ”Lemonade” i sin markedsføring, og i en smartphone-reklame benytter Samsung sig både af musik produceret af SOPHIE samt virkemidler og et visuelt look, der læner sig op af det syntetiske, sukrede udtryk, man finder hos SOPHIE og PC Music. Det viser, hvor lille afstanden mellem undergrundsfænomener og mainstream er.

PC Music tog ligeledes springet fra undergrunds- og internetfænomen til mainstream i oktober, da Danny L Harle skrev kontrakt med Columbia Records. Han er ét blandt mange navne på produceren A. G. Cooks selskab, der siden 2013 har udfordret, hvad pop kan være, gennem mere eller mindre fiktive personaer. Hannah Diamond har haft succes med sine naive bubblegum-popnumre – bl.a. ”Hi” og ”Pink and Blue” – mens easyFun, Danny L. Harle og A. G. Cook lyder som en overgearet pastiche på eurodance. Et højdepunkt er især Cooks ”Beautiful”.

Selvom det hele godt kan virke som én stor joke, er ”PRODUCT” netop interessant, fordi den balancerer mellem den rendyrkede glæde i musikken og det falske udtryk. Grunden til, at det virker, er i høj grad, at opsamlingen indeholder en række gode popmelodier, der gennem fordrejningen formår at være overraskende og genkendelige på samme tid.

Har man mod på at dykke ned i andet PC Music og SOPHIE kan det anbefales at lytte til opsamlingen “PC Music Vol. 1” eller Paris Suit Yourself – ”Won’t K (Sophie remix)”, QT – ”Hey QT” og Le1f – ”Koi”.

Info: ”PRODUCT” udkom i november. Samtlige numre kan høres via SOPHIEs Soundcloud-side.