Splash Pattern – Funktionelle og detaljerige produktioner formet af Jagtvej 69 (interview)
Interview af Alexander Julin Mortensen, foto af Christian Klintholm
Tobias Rye Adomat udgav sidste år sin debut-ep “Sentinel” efter at have medvirket på en kompilation fra selskabet Kulør tidligere på året. Siden har udgivelsestempoet været relativt højt, idet han både har udgivet en EP i samarbejde med Misantrop samt medvirket på den seneste kompilation på Petrola 80, “Expand”. Nu er han så klar med sin næste solo-udgivelse, “Up Next New Season”.
EP’en fortsætter i høj grad, hvor debuten i sin tid slap: Over fire numre demonstrerer Adomat, hvordan man kan skabe et relativt simpelt udtryk, der dog fortsat vidner om en optagethed af auditiv detaljerigdom. Selvom numrene ikke fremstår dybt komplekse rent kompositionsmæssigt, er der nemlig meget at gå på opdagelse i, hvad angår de enkelte lyde, som han inkorporerer: Lyde, der ofte virker mekaniske, men også enormt levende i den kontekst, de inkorporeres i.
I det danske musikmiljø skiller Splash Pattern sig ud med et udtryk, der bl.a. vækker associationer til electroens (potentielt) rå æstetik, samtidig med at den fremstår enormt velovervejet og gennemarbejdet, hvad angår de enkelte elementer i lydbilledet. I anledning af udgivelsen af “Up Next New Season”, der udkommer i dag, bringer vi her et et interview med Splash Pattern om udgivelsen og sit projekt.
P/A: Hvad er din musikalske baggrund, og hvornår begyndte du at arbejde på din musik som Splash Pattern?
TA: “Jeg har med vekslende dedikation spillet trommer siden 10-års alderen samt spillet i bands i mine teenageår. Samtidig blev jeg introduceret til elektronisk musik og DJ-kultur i miljøet omkring Jagtvej 69. Særligt til nogle af de arrangementer, de havde med reggae og nogle af de disko-fester, der var derinde. Jeg var generelt en meget nysgerrig teenager, så jeg sugede alt til mig, hvis der var noget, jeg blev interesseret i, hvilket også gjorde, at jeg nærmest blev absorberet af drum’n’bass, da jeg opdagede det i 2006. Dengang var jeg 17 år gammel og måtte ud og anskaffe et lydkort, et midi-keyboard og en cracked udgave af Fruity Loops, så jeg selv kunne producere. Løbende har jeg fået øjnene op for mange andre typer af elektronisk musik, som i sidste ende har ledt til, at jeg lagde mit daværende alias på hylden, så da jeg startede med at arbejde under Splash Pattern-navnet i 2018, havde jeg altså været i gang et godt stykke tid allerede. Ud over at producere elektronisk musik er jeg stadig aktiv trommeslager og har bl.a. været en del af Katinkas band siden 2017.”
P/A: Hvordan adskiller “Up Next New Season” sig fra din debut og din EP med Misantrop?
TA: “”Up Next New Season” adskiller sig måske primært fra min EP med Misantrop. Med “Idée Fixe”, som vi faktisk gik i gang med, inden jeg overhovedet havde fundet på Splash Pattern, var udgangspunktet, at vi ville lave musik, der skulle lyde super-kunstig. Lydene var nok i virkeligheden ret inspirerede af, hvad SOPHIE lavede (R.I.P.) Selvom udtrykket er så anderledes end på “Sentinel” såvel som “Up Next New Season”, gav det alligevel mening at bruge Splash Pattern-navnet til min og Misantrops musik. Mange af de produktionsteknikker, jeg bruger som Splash Pattern, er også fremtrædende i numrene på “Idée Fixe”. På “Up Next New Season” forsøger jeg at bygge videre på de samme principper, der udgjorde “Sentinel”- EP’en, men der er flere melodiske elementer i spil.”
P/A: “Up Next New Season” byder på noget af den første musik, du lavede som Splash Pattern. Har det været en udfordring at færdiggøre musikken, eftersom den først udkommer nu?
TA: “Siden jeg færdiggjorde titelnummeret “Up Next New Season” har jeg selv tænkt, at det var et vildt godt nummer, som jeg gerne ville have ud til folk. Det var et spørgsmål om selvtillid og om at stole på projektet, der har gjort, at jeg har ventet så forholdsvis lang tid med at udgive “Up Next New Season”. Jeg startede som sagt med at producere musik som Splash Pattern i 2018, men det var først året efter, at jeg sendte musikken til nogen uden for min egen inderkreds. Heldigvis har reaktionerne, jeg har fået tilbage, når jeg har sendt musikken til DJs, være enormt gode og bekræftende. Jeg har aldrig udgivet noget selv før, så “Sentinel” var også lidt en test, som jeg heldigvis selv fandt succesfuld.”
P/A: Hvordan vil du beskrive din arbejdsproces med musikken på EP’en?
TA: “Mit mål er stort set altid at lave nogle numre, som er funktionelle, men også så detaljerede, at der er noget at gå på opdagelse i, når man hører det i mere rolige omgivelser end f.eks. på en klub. Desuden forsøger jeg at have en stærk rød tråd numrene imellem, så man forhåbentligt altid kan kende et Splash Pattern-nummer. Derfor genbruger jeg altid mit forrige projekt, når jeg skal i gang med noget nyt. Selvfølgelig kommer der altid noget nyt til i forløbet med at lave et nyt nummer. Men dét at tage udgangspunkt i det sidste, man har færdiggjort, binder på en måde projekterne sammen. Jeg arbejder mest software-baseret. Så det er lidt den modsatte tilgang end at hive alle kablerne ud af sin modularsynth, når man synes, at man er færdig. Trommerne, som er det mest centrale i alle mine numre, bruger jeg meget tid på at skabe rum omkring, og jeg arbejder som regel med en blanding af trommemaskinelyde, samples og trommer, jeg selv optager. Kombinationen af alle tre ting synes jeg giver de mest interessante lyde. Det er, som om det er ved at vende, men jeg har oplevet, at der er en del berøringsangst over for akustiske instrumenter i elektronisk musik. Men jeg kan godt lide lyde, som har både elektroniske og akustiske karaktertræk. Man får også en masse dynamik foræret ved at arbejde på den måde.”
P/A: Du arbejder i øjeblikket på et audiovisuelt projekt, der skal akkompagnere titelnummeret fra din nye EP. Kan du fortælle nærmere om projektet og hvordan det adskiller sig fra ‘bare’ at være en musikvideo?
TA: Forskellen er måske nok subtil, og det startede også ud med tanken om at lave en musikvideo. Men det var faktisk slet ikke min egen idé. Jeg blev kontaktet af filmskaberen Nicolee Tsin, der er bosiddende i London, som havde hørt min EP “Sentinel” og gerne ville lave en video til et af numrene derfra. Jeg foreslog, at hun kunne lytte til et uudgivet nummer i stedet, fordi jeg tænkte, at det ville være sjovere for os begge at arbejde med noget, der lå ude i fremtiden. Jeg har en forholdsvis ny fascination af kroppen, efter at jeg et godt stykke inde i livet er blevet venner med min egen, så jeg delte nogle af de tanker med Nicolee, som også resonerede rigtig godt med hende. Efter at have sendt idéer frem og tilbage overtog Nicolee og hendes kusine Cheryl projektet. Som sådan adskiller resultatet sig ikke fra at være en almindelig musikvideo, men Nicolee og Cheryl har truffet nogle bevidste valg i forhold til cast og det produktionshold, der har lavet videoen; det handler om at fremhæve talenter fra underrepræsenterede grupper både foran og bagved kameraet.”
P/A: Du har medvirket på kompilationer både fra Kulør og Petrola 80. Som jeg hører din musik – bl.a. dine bidrag til de to kompilationer – skiller den sig markant ud fra meget andet af tidens elektroniske musik i København. Hos hvem finder du musikalsk inspiration, inden for såvel som uden for Danmarks grænser?
TA: “Jeg har altid forsøgt at lave musik, som jeg selv synes mangler, det sted hvor jeg er. Det er en lidt ensom tilgang, men jeg synes dog, at jeg nu har fundet en del artister, som jeg deler dette udsyn med. Jeg er meget inspireret og fascineret af den opmærksomhed til detaljen, der er i musikken hos M.E.S.H. Jeg bliver også inspireret til at overveje mine kunstneriske valg – og hvad de betyder – af at arbejde med Misantrop. Jeg har selv en meget umiddelbar og pragmatisk tilgang til at vælge lyde og sikre sammenhænge mellem numre, men Misantrop er nærmest provokerende grundig. Det er super-inspirerende at blive tvunget til at tage et skridt tilbage engang imellem, selvom jeg måske føler, at jeg er parat til at tage et hop fremad.
Jeg vil også gerne fremhæve object blue som en af mine helt store inspirationskilder. Hun inspirerer mig om DJ, da hun altid giver plads til nye og spændende artister i hendes shows på Rinse FM. Det er lykkedes hende at hive mange artister frem, og jeg føler også, at jeg skylder hende en del af æren for den succes, jeg har haft. Derudover inspirerer hendes egne produktioner mig også. Hendes seneste EP “Grotto” føles så levende, og den er vildt dramatisk.
Ud over Kulør og Petrola 80 er jeg også inspireret af Alec Pace og hans label Early Reflex samt DJ Pitchs All Centre. Begge labels spiller en vigtig rolle for det musikalske miljø, som jeg føler mig som en del af, hvor vi forsøger at skabe en klubmusik, der hele tiden afviger lidt fra opskriften. Der er altid lige et nyt krydderi eller en ingrediens, der skal skiftes ud for at se, hvad der så sker med retten.”
P/A: Din musik appellerer i høj grad til at blive hørt sammen med andre i en klub-kontekst. Hvilken indvirkning har de corona-relaterede restriktioner og nedlukninger haft på dit eget musikalske perspektiv?
TA: “I løbet af det seneste år er det blevet tydeligt for mig, hvor vigtigt det er at føle sig som en del af et fællesskab, og hvor meget sociale oplevelser betyder for vores trivsel. Det frirum, en klub-kontekst kan medvirke til at skabe, savner jeg rigtig meget, og jeg håber, at min musik på et tidspunkt kan være med til at give andre mennesker en følelse af frihed og et afbræk fra, hvad end de måtte kæmpe med eller mod. Fordi Covid-19 fjernede alle muligheder for samvær i store grupper af mennesker, har drømmen eller fantasien om at være ude blandt andre været en enormt god drivkraft for at lave og arbejde med musik, der egentlig er tiltænkt en klub-kontekst.”
P/A: Hvad er dine øvrige musikalske planer for 2021?
TA: “Jeg kommer til at medvirke på et par kompilationer. En af dem på Early Reflex, der udkommer midt i maj måned. Derudover medvirker jeg på to andre opsamlinger, som jeg ikke kan fortælle mere om lige nu. Afslutningsvis håber jeg på at selvudgive en EP mere, inden året er omme.”
Info: “Up Next New Season” udkommer i dag, d. 16. april.
