Suzanne Menzel – Afsked med en smuk begyndelse
Af Lasse Skjold Bertelsen
Omfanget af musikarkæologien på nettet siden de glade dage på SoulSeek i begyndelsen af dette årtusind er af gode grunde svært at overskue som ét samlet fænomen. Det er dog ikke svært ærligt at hævde, at det er nysgerrigheden frem for feticheringen af nostalgi, som både 00’ernes retrobølge og de omsiggribende filatelistiske tendenser på eBay, Discogs etc. var og stadig er eksempler på. En lang række af blogs som Mutant Sounds og Microphones In The Trees kan bedst beskrives som raritetskabinetter, hvor det mere eller mindre obskure indhold blev distribueret som komprimerede filer. Nogle få, men fantastiske eksempler på singer-songwriters, der blev fundet ved arkæologiens agtværdige gravearbejde udført af utrættelige crate diggers, kunne være Vashti Bunyan, Linda Perhacs og Simon Finn. Alle oplevede de på hver deres måde en uventet renæssance i den sidste halvdel af det foregående årti med både genudgivelser af deres debutplader og nye udgivelser efter mange års pause.
Det er i forlængelse af den slags fund fra glemte wunderkamre, at genudgivelsen af sangerinden og sangskriveren Suzanne Menzels ”Goodbyes and Beginnings” skal finde sit perspektiv. Det danske label Frederiksberg Records med base i New York, der de seneste år har genudsendt en håndfuld udgivelser inden for forskellige genrer, står bag det længe ventede genoptryk af denne perle af en LP fra 1981.
”Goodbyes and Beginnings” er et klassisk eksempel på en plade, der i flere år har ligget og vugget på internettets ocean enten sammenpresset til en rar-fil eller opdelt som enkelte sange på YouTube med en stadig større interesse for en egentlig genudgivelse til følge. Imens er den originale LPs pris på Discogs er steget og steget til småabsurde højder (i øjeblikket ligger den i spændet mellem 240 og 400 euro).
Forventningerne har dog været på sin plads, for i Suzannes Menzels tilfælde er det ikke nogen overdrivelse at hævde, at flere af albummets fortrinsvist korte sange er små, men enestående perler i dansk musikhistorie. 10 af pladens 12 sange er skrevet af Menzel selv, og sangene synes ved genhør efter genhør at være særdeles slidstærke trods sangskrivningens gennemgående naive tone og brug af lydlige gloser (som f.eks. ”la la la la la la la la la …” etc.) i både omkvæd eller hele sangforløb i den derfor instrumentale ”Summer Rain”.
Albummet indledes med Menzels nøgne stemme og den engelsk traditional ”Farewell, Nancy”. Med sin højstemte melodi og fortællingen om en ung kvindes plan om at iklæde sig matrostøj for at kunne følge sin udkårne ud på verdenshavene er sangen og dens spartanske arrangement med spansk guitar, keyboards og klokker en velvalgt åbning ind i Menzels særegne lyd og tekstunivers. Straks efter suppleres den fremragende af pladens titelnummer, der med det flerstemmige vokalmaleri, et enestående melodisk sangforedrag og diagonale arpeggioskift mellem guitarer og tangentinstrumenter er en nyklassiker i dansk sammenhæng.
Pladen veksler i det hele taget markant. På den ene side er der de langt overvejende asketiske arrangementer og den intime henvendelse med Menzels stemme i centrum omsluttet af sarte, florlette lydmønstre af forskellige tangenter, synthflader, guitar og mandolin. På den anden side står de skæringer (som f.eks. den Manuel Göttsching-funky ”I Feel It Starts Again”), hvor produceren og studiemusikeren Klaus Schønnings ejendommelige lydeksperimenter folder sig ud i mere voldsomme – og i enkelte øjeblikke nærmest vulgære – arrangementer, hvor trommemaskinerne og de kuriøse keyboardindstillinger presser lytterens evne til at navigere i Schønnings æstetiske vision til det yderste. Det er dog alt sammen ikke at regne for decideret hård kost for nutidens velbevandrede lytter, der har stiftet med det seneste årtis nyfortolkninger af new age, hypnagogic pop og chill/vaporwave.
En særlig perle på pladen er den milde, flerstemmige ”What A Winter’s Day”, der med sin naive rytme og smukke melodi understøttet af bodhrán og harmonika finder sin kontrast i tekstens små erkendelser, der samlet set er af en mere dystopisk karakter. Det er den dystre økologi i en verden, hvor klimaets forestående kollaps, det katastrofisk ulmende sanses i sørgmodige linjer som
”Did you see the snow yesterday?
Was it black or just dark grey?
Did you catch a snowflake with your tongue?
Have you wondered why the taste was wrong?”
Albummet rummer sin helt egen form for hekseri, og Menzels himmelblå vokal trækker på en næsten magisk kobling mellem luft og melodi, intonation og følelse, der i britisk folkloretradition er båret videre af sangerinder som Madeleine Edith Prior fra Steeleye Span, Shirley Collins og Sandy Denny til amerikanerne Carole King og Dory Previn, der samlet set med forskellige vinkler peger samlet frem mod f.eks. Marissa Nadlers mørke ensomhedsfolk den dag i dag.
Trods den frugtbare inspiration fra England og USA er Menzels engelske dog ikke ligefrem lydefrit, men både personligt og småcharmerende, hvor det knækkede engelske intoneres snublende, og eksempelvis glosen ”beautiful” afsluttes med en fuldfed dansk accent. Det er dog ikke andet end personlige skønhedspletter, modersmålets mærke, der sammen med Klaus Schønnings arrangementer, hvad enten de er asketiske eller bombastiske, løfter Menzel og hendes sange ud over den folkemusikalske traditions rammer og giver ”Goodbyes and Beginnings” karakter som et decideret værk.
Det var tilbage i 2001, at Suzanne Menzel tog afsked med livet i en alt for tidlig alder, og som en veninde beskrev det et sted, så ville man ønske, at hun selv kunne have oplevet den tiltagende begejstring for hendes svendestykke, der begyndte som fildelinger kun få år efter hendes død og nu står som en juvel i dansk eksperimentalfolk.
Info: “Goodbyes and Beginnings” blev genudgivet af Frederiksberg Records i slutningen af februar.
