Tongues “Hreilia” (I Voidhanger Records, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Nøgne mennesker nedtrykte og forpinte. De er tydeligt tyngede og kan allerhøjst sidde på knæ og kigge op mod den kraft, der trykker dem. Og den kraft er ikke synlig. Kun naturen, der tårner sig over dem, mens månen anes i det fjerne. Pladecoveret rammer tonen og temaerne på “Hreilia” ganske godt. Her ...

Af Kim Elgaard Andersen Mens indie i 00’erne forsøgte at eksperimentere med samplere for at gøre indiepop/-rocken mere farverig, så synes der at have været en erkendelse i det meste af 10’erne af, at indierocken som genre, der dækker en bestemt fremkomst af ‘uafhængig musik’, efterhånden er blevet etableret som noget, der blev udført bedst i 80’erne og 90’erne. Sådan noget som Milk Music, ...

Et ordløst omkvæd med en guitar, der lyder som om, den har slugt en saxofon. Det burde ikke være opskriften på en frodig og kalejdoskopisk stener-pop-perle, men i hænderne på den århusianske oktet Waldo & Marsha, er det lige hvad det er. Et soundtrack til (u)lykkelige forelskelser og beduggede cykelture i de lyse morgentimer. Melankoli og eufori i akavet symbiose. Med andre ord, det ...