Passive/Aggressive

artFREQ. Radical High Culture – “Meget er ofte for lidt” (interview)

Feature April 14 2014 goblin

Af Simon Christensen.

Et interview med Lars Top-Galia fra musikforeningen artFREQ. i anledning af deres hidtil mest aktive koncertprogram i foråret 2014. Det startede med Glenn Branca i februar og slutter med Claudio Simonetti’s Goblin i aften på Amager Bio.

Hvad er tankerne bag artFREQ.’s bookinger i dette helt vilde koncertforår 2014? Har I haft intentioner om at steppe koncertaktiviteten op?

artFREQ. arbejder for, at præsentere enestående kunstmusikalske begivenheder. Det gælder også for vores forårsprogram i 2014: GLENN BRANCA + STEPHEN O’MALLEY (Sunn O))) + MICHAEL GIRA (Swans) + OKKYUNG LEE + TANGERINE DREAM + MICHAEL ROTHER presents NEU!/Harmonia (feat. HANS LAMPE, La Düsseldorf + ANIKA) + DIETER MOEBIUS (Cluster & Eno) + BLIXA BARGELD & TEHO TEARDO feat. MESSER KVARTETTEN (X 2) + CLAUDIO SIMONETTI’S GOBLIN + JOZEF van WISSEM + WILLIAM FRIEDKIN.

Vi har haft vores mest aktive forår nogensinde i 2014, så vi får næppe mulighed for, ‘at steppe koncertaktiviteten op’. Vi vil muligvis involvere os i andre kunstneriske områder, men nu må vi se…

Hvad var tankerne specifikt om Glenn Branca og Goblin, som henholdvis åbner og afslutter koncertrækken?

GLENN BRANCA + STEPHEN O’MALLEY var en del af vores “Radical + Solo” program, med 2 x dobbelte solokoncerter. Tanken med BRANCA + O’MALLEY var at præsentere klodens to måske mest betydningsfulde og indflydelsesrige amerikanske støj-guitar-innovatorer. To vidt forskellige skoler fra to forskellige perioder – hér i deres reneste og nøgne form, nemlig solo.

At legenden Glenn Branca så aldrig havde optrådt i København tidligere var et ubehageligt og helt uacceptabelt faktum, som artFREQ måtte reagere på (selvom det tog os nogle år at få på plads…). Den anden af vores “Radical + Solo” koncerter var MICHAEL GIRA + OKKYUNG LEE i Hofteatret den 13. marts.

Goblin er også et projekt, som har været på vej i mange år. Men da vi lagde vægt på, at netop Claudio Simonetti (hovedkomponisten og grundlægger af Goblin) skulle være en del af line-uppet, så har det først været muligt nu. Koncerten foregår på et for artFREQ. uvant venue, Amager Bio, men da netop Argento’s og Romero’s horrorfilm med Goblins rystende soundtracks har spillet der, dengang stedet fungerede som biograf, giver det alligevel mening. Døden vender så at sige hjem.

Goblin ændrede med deres progrock-soundtrack til Argentos film “Profondo Rosso” (Deep Red) fuldstændig præmissen for, hvordan et horrorsoundtrack måtte og kunne lyde med Simonettis insisterende synthesizer-temaer i centrum. Derfor er det absolut artFREQ. Læs resten

artFREQ åbner vildt koncertforår med Glenn Branca

Blog February 11 2014 ascension

Af Simon Christensen

Det var blandt andet artworket, som fik mig til at drømme om og genopdage Glenn Brancas mesterværk “Ascension”, som blev indspillet i New York i 1980, som jeg har fundet, mistet og fundet flere gange i løbet af de seneste år. Coverbilledet er lavet af tegneren Robert Longo og var en del af serien “Men In The Cities” – det ovenstående er brugt på den nylige vinyl-genudgivelse, billedet i bunden er det oprindelige cover. Og netop forholdet, at “Ascension” er ikonisk og en tilbagevendende oplevelse, gør sig gældende både i grafisk og musikalsk forstand.

Med albummet demonstrerede Glenn Branca, hvordan man kunne skabe en elektrisk storm af symfonisk dissonans og smukke spændingsbuer med fire guitarister, bas og trommer (heriblandt Lee Ranaldo og med den glimrende jazz lydtekniker James Farber), der krydsede landskaber over moderne kompositionsmusik, avantgarde og noise, der sammen med ligesindede Rhys Chatham fra samme periode skulle komme til at forme lyden af nowave, støjrock og blackmetal i fremtiden. Ikke mindst fordi musikere som Michael Gira og Thurston Moore faktisk spillede med Branca, som til gengæld udgav de første Swans og Sonic Youth-plader på sit nystartede label Neutral i årene efter.

Siden har Branca også skrevet mere end 30 symfonier med greb fra den klassiske musik, fremført først og fremmest på elektriske (og af og til hjemmebyggede) guitarer.

Albumgennemgang
“Ascension” starter med “Lesson no. 2” – en abrupt sag med masser af luft og pauser, som får det til at gå helt i stå halvvejs i nummeret, inden det starter op igen som en ny ting. Nummeret er i øvrigt en direkte opfølger til titlen på debutalbummet, som udkom året før. “The Spectacular Commodity” er pladens andet og nok mest karakteristiske nummer; en veltilrettelagt manøvre i at fastholde guitarenes call-respons i soniske og rytmiske yderpunkter – og en komposition, der hele tiden lige nøjagtig når at opbygge systemtræk, inden den bryder dem ned igen. Til sidst forvandles temaet fra begyndelsen til et næsten romantisk udtryk med bløde anslag.

Tredje nummer “Structure” er som titlen antyder en mere matematisk sag, som har samme tilgang til guitarens skrigende lyd med små harmoniske forskydninger og skulle lede til Brancas senere eksperimenter med mikrotonalitet. Samtidig bliver det tydeligt, hvor vigtig en rolle trommerne spiller i forholdet mellem de hvinende guitarer, ikke som timekeeper, men med et regelret spil, som guitarerne kan udfolde sig over. I den henseende starter B-siden kedeligt i en ny lang postrocket spændingskurve på “Light Field (In Consonance)” med unisone guitarlag. Og så bliver der ellers bygget en massiv undergangsmaskine på titelnummeret og pladens sidste skæring “The Ascension”, der slutter med den totale opløsning.

Læs resten

Frygtelig er hver en engel – om Swans, skønhed og skræk

November 19 2012

Af Rasmus Steffensen

”Skønheden er intet andet end det skrækkeliges begyndelse” siger digteren Rainer Maria Rilke i den første af sine fantastiske Duino elegier. En elegi, der også indeholder den berømte linie: ”Frygetlig er hver en engel”. Det er en linie, som jeg ikke kan lade være med at forbinde med bandet Swans. Et band, hvis soniske vision – suverænt anført af orkesterleder Michael Gira – netop besidder denne rilkeske skønhed, der lader én ane en altfortærende og usigelig rædsel underneden. Læs resten