Passive/Aggressive

Mythic Sunship – Eroderende kolosser i horisonten (premiere)

Blog April 28 2017

mythicsunship

Af Mikkel Kongstad

Den københavnske doom-psych kvartet er tilbage med deres andet udslip på odenseanske El Paraiso Records, “Land Between Rivers”. Kvartetten – der med største naturlighed agerer opvarming for de svenske psych-legender, Träd, Gräs Och Stenar, når de nu på lørdag (d. 29. april) besøger København – fortsætter sin rejse ind i den mørke del af kosmos, hvor psych, free-jazz, doom, krautrock a la Amon Düul og stoner-rock smelter sammen i et tonstungt amalgam. Det er næppe for sjov, at man på Youtube finder brugere (musikfans, lad os bare kalde dem, hvad de er), der skaber mash-ups af doom-rockerne i Sunn O))) og John Coltranes spirituelle free-jazz.

Der er ganske enkelt skabt en passage mellem den trance-agtige, mørke doom, den mekaniske krautrock og free-jazzens lovløshed, og det er den, Mythic Sunship kiler sig ind i og udvider med magtfuldt spruttende lyd. Læs resten

Billow Observatory – Brydningsflader og langsomme forskydninger

Kritik April 3 2017 VISTA002-front

Billow Observatory ”II: Plains/Patterns” (Azure Vista, 2017) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Den odenseanske musiker/producer/labelmand Jonas Munk er en både velkendt og vigtig figur i det danske musikliv. Han er en af bagmændene bag pladeselskabet El Paraiso Records, der med udgivelser af bl.a. Papir og Munks eget band, Causa Sui, i en årrække har været bannerførere for den danske kraut- og syrerock-scene, og som solist har Munk været aktiv under aliasset Manual (der dog vistnok er stedt til hvile nu).

For relativt nyligt startede Munk derudover pladeselskabet Azure Vista, der er opkaldt efter Manuals udgivelse af samme navn, og som indtil videre har to udgivelser med Munks signatur på samvittigheden: Et samarbejde med Ulrich Schnauss på pladen ”Passage” og i sidste uge ”II: Plains/Patterns”, der er den anden plade fra Billow Observatory, en duo bestående af Munk og den Detroit-baserede musiker Jason Kolb fra Auburn Lull. Albummet består af syv numres forsigtigt svævende ambient: et bølgende univers, hvor kun få rytmiske elementer får lov at komme til syne, som viljeløse drømmesyn i pladens harmonisk opløftende tåge af synths og guitarloops. Læs resten

Jakob Skøtt – En søgen indad og udad

Blog Kritik April 19 2016 js

På sit fjerde album under eget navn fortsætter Jakob Skøtt eksperimenterne med, hvor længe man kan koge et trommesæt og en flok synthesizere.

Jakob Skøtt ”All the Colours of the Dust” (El Paraiso Records, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Pejlemærket på Skøtts nye plade er 60’ernes og 70’ernes eksperimenterende miljøer. Frihed og kreativitet var de dyr, de forfulgte ind i ørkenen i jagt efter et vandhul, de kunne sætte i kog. Skøtt følger efter, og ”All the Colours of the Dust” koger. Adskillige modulerede synthlinjer og -melodier bobler op, mens pågående rytmer og anden percussion får dem til at briste for så at boble op på ny, andre steder i vandhullet.

Skøtts rocktrommer driver pladen frem. Vi kender dem fra Causa Sui, som pladen binder et tydeligt åndeligt bånd til, selv om den musikalske inspiration ligger et lidt andet sted. Og der er et tryk på ‘rock’, som bliver markeret på pladens begyndelse i nummeret ”Age of Isotopes”, der starter som kaotisk freejazzet trommen med brægende (syntetisk) sax og flagrende synthtoner, inden en struktur tager form, som er toneangivende for resten af pladen. Læs resten

Nicklas Sørensen – Astrale guitareskapader

Blog Kritik February 16 2016 FB_IMG_1455615700578

Nicklas Sørensen “Solo” (El Paraiso, 2016) – Anmeldelse af Daniel Niebuhr

”Solo” er netop den soloplade, som Nicklas Sørensen skulle lave. Siden hans vanlige band, Papir, debuterede i 2010, har hans drømmefyldte guitarspil fascineret og tryllebundet masser af lyttere, og hans overordentlig gennemførte solodebut lægger sig i smuk forlængelse af hans bedrifter med trioen. “Solo” er først og fremmest et sublimt stykke håndværk, men i sine allerfineste og mest fængende momenter præsenterer albummet også den 29-årige guitarist som en dybt undervurderet musiker, hvis talent rækker langt ud over hans kunnen med guitaren. Læs resten

Jim O’Rourke – Et soloalbum i optimus modus operandi

Feature May 28 2015 dc362ph01

Af Jakob Skøtt, El Paraiso Records – Photo by Kahimi Karie.

Medmindre du har boet under en sten de sidste 20 år, har du nok hørt navnet Jim O’Rourke. Manden, der gav postrocken sin akustiske klang, gav Sonic Youth sin anden ungdom og satte ild i Fire!, er tilbage under eget navn med albummet “Simple Songs”. Hans musikalske CV er åndssvagt konsistent; selv afstikkeren som rock-coach for børneskuespillerne i Jack Black-komedien “School of Rock” virkede solid, om end ufatteligt corny!

Evnen til at frembringe en lyd, der virker enormt let og åbenlys, men vævet ind i usynlig kompleksitet, er netop dét, O’Rourke kan. Samarbejdet med Richard Thompson om soundtracket til Werner Herzogs “Grizzly Man” er vel det nærmeste, vi kommer en pendant i kataloget til “Simple Songs”, der er hans første soloalbum i seks år. Her er cheesy prog-unison helteguitar, synkoperede tromme-fills, fuldfed symfonisk strygersektion sammenvævet omkring O’Rourkes altid hysterisk perfekte fingerspil. Det kunne være en plade samlet af 4-dimensionelle rumvæsener ud fra en række tilsyneladende tilfældige fragmenter af rockens historie – ikke ulig David Bowies eller Brian Wilsons bedste øjeblikke. En plade, hvor hvert nummer indeholder bizarre plot-twists, samtidig med at de virker naturlige og tilbagelænede.

Det er ikke bare O’Rourkes CV, der er uomgængeligt – det er selve hans vision, der er bærende. Han er den sjældne type musiker, som har transcenderet kun at definere sig selv via lyd: O’Rourke er nærmere en slags universel formel, der virker som usynlige hænder på tværs af genregreb. Og selvom projektet “Simple Songs” ikke er lige så åndenødsfremkaldende som f.eks. hans forrige solo-plade, “The Visitor” – som vitterligt er en folk-rock-plade, hvor hver takt aldrig blev gentaget mere end et par gange – så er dette nye album et monstrøst værk. Ikke mindst, fordi det samler op på O’Rourkes unikke modus operandi og bygger videre på hans tydelige vision.

Info: Jim O’Rourkes “Simple Songs” er netop udkommet på Drag City.

Jakob Skøtt – Rumrejsen år 2012

Blog August 16 2012

El Paraiso er ikke blege for at udgive svimlende, kosmisk musik, og Jakob Skøtts album ”Doppler” er ingen undtagelse. Jakob er visuel troldmand hos El Paraiso – tjek også hans vanvittigt smukke video til sin egen sang ”Longevity Suite” nedenfor – og er ud over sit soloprojekt blandt andet også trommeslager i Causa Sui. Blandt de mange trippy, smukke sange på ”Doppler” finder man ”Legacy Lost”.

Læs resten

Papirs Olympiske Mixtape

August 1 2012

Den danske trio Papir, som man blandt har kunnet høre på årets Roskilde Festival, har tidligere på året udsendt deres andet album “Stundum” på El Paraiso Records. Trioen blander inspirationskilder fra dele af krautrocken og stonerrocken i en rus af progressiv instrumentalmusik – og apropos inspirationskilder, har Papir kompileret dette mixtape, der er skræddersyet til OL-feber. Læs resten