Kvartalets bedste sange #3 – Hedensk gospel, primal-techno og flugtveje mod MRSA-fri galakser
Blog
October 1 2016, af mikkelarre
Kvartalets bedste sange – udvalgt af Adam Thorsmark
Fire gange om året samler jeg ud fra fuldstændig subjektive kriterier op på de bedste nye numre fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra gemmerne), som har sat det tydeligste præg på mig i det forgangne kvartal. Et miskmask af både oversete og mere kendte sange med én rød tråd: ren kærlighed til det, ...
Læs resten
Jesse Osborne-Lanthier – Eksperimentel house m/ metal, hår og papir
Blog
June 9 2014, af Alexander Julin
Tekst af Alexander Julin. Foto af Madison Dinelle.
Jesse Osborne-Lanthier er både musiker, designer såvel som lyd- og visuel kunstner. Ud over at have gjort sig bemærket under sit alias Noir og duoen Femminielli Noir (bestående af ham og Bernadino Femminielli) er Jesse Osborne-Lanthier nu også aktuel med et kassettebånd udgivet under sit borgerlige navn på Hobo Cult Records. Som det fremgår af hans ...
Læs resten
Passive/Aggressive – Mixtape fra Jylland/Bill Murray Mix
Mixtape
October 25 2013, af passive/aggressive
Et mixtape kreeret med udgangspunkt i al den musik fra januar år 2013 og indtil nu, der aldrig blev dækket skriftligt, da det fremstod mest aktuelt, men til gengæld havde og har det til funktion at fungere som substitut og stedfortræder dér, hvor ordene netop hører op. Af Alexander Julin.
Læs resten
Passive/Aggressive – Succes Mixtape
Mixtape
August 30 2013, af passive/aggressive
“John Cage snakker lidt om, at han ikke synes at Glenn Branca er god (det første, jeg tænkte, da du spurgte mig, om jeg ville lave et mixtape, var ellers, at der skulle et Glenn Branca nummer med, The Ascension, men det spolerede Cage med hans tanker om alt muligt). Marie Currie og Gareth Williams spiller ind over indtil et eller andet med ...
Læs resten
Femminielli – udviklingshæmmet italo-disco
March 4 2013, af redaktion
Backing-vokaler ude af pitch, en sløv saxofon, samt en trommemaskine og synth-rundgang i rytmisk uelegant parløb. Det lyder ikke godt på papiret, men i hænderne på Montreal-produceren Femminielli er det ren magi. Med sin erotiske og luftige baryton-brummen stønner han sig igennem en omgang sengekammer-synthpop med stærkt italo-disco-islæt. Det lyder med andre ord som et Giorgio Moroder-remix af et Girlseeker-cover af en Serge Gainsbourg-sang.
Læs resten