Passive/Aggressive

Rabit – Et unikum i musikalsk grænseoverskridelse

Kritik November 28 2017

Rabit

Rabit “Les Fleurs Du Mal” (Halcyon Veil, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Texanske Eric Burton, bedre kendt under sit alias Rabit, har på mange måder været en hovedaktør inden for det, man med en lidt gennemtærsket term kan kalde kluborienteret eksperimentalmusik. Sammen med adskillige producere, der bl.a. har udgivet på Halcyon Veil, PAN, NON, Janus, Quantum Natives og Tri-Angle, har Burton med sine udgivelser redefineret eller måske snarere dekonstruere, hvad der alment forstås ved klubmusik, og opløse de æstetiske grænser, der traditionelt har omkranset klubmusikken.

Jeg vil ikke plædere for, at vi musikhistorisk nu står over for et kvantespring, hvad angår en ny forståelse af såkaldt “klub-orienteret musik”. Denne undersøgelse og eventuelle ødelæggelse af grænser er sket processuelt takket være adskillige artister gennem musikhistorien. Alligevel er der dog ingen tvivl for mig om, at der i de senere år har været et væld af kunstnere, der har etableret en friere forståelse af, hvad der ofte forbindes med “klubmusik” i en bred forstand. Det skyldes at mange af artisterne – heriblandt Rabit og flere af kunstnerne på hans label, Halcyon Veil – har bidraget med nye perspektiver på og indgangsvinkler til at skabe musik. Deres udgivelser har haft en helt primal nerve, man oftest kun finder i musik, der netop har givet afkald på at være fortænkt. Musik, der har indeholdt en ambivalent energi som sin grundkerne, der simultant har lydt sensuelt og dragende, lige så vel som den har virket voldelig og ødelæggende. Andre eksempler kunne være Elysia Cramptons “Demon City (Break World Records) eller Chino Amobis “Paradisio” (NON); værker, som Rabit selv medvirker på og har foreslået , at nærværende album skal ses i forlængelse af. Det er desuden plader, der også har sat spørgsmålstegn ved seksuel og racemæssig diskrimination. Læs resten

Abyss X “Mouthed” – Minoisk kultur og aggressive beats

Blog November 15 2016 abyss-xs-lash-is-like-fka-twigs-fed-through-a-cybernetic-blender-body-image-1438189589

Af Alexander Julin

Produceren Abyss X kommer fra Kreta. Øen var hjemsted for den minoiske kultur, som Abyss X henter mytologiske og historiske referencer fra på sin nye udgivelse “Mouthed”. Referencerne har en dynamisk karakter, idet de trods deres tilhørsforhold til en svunden tid kan overgå til at være noget nyt. Eksempelvis inkorporerer hun analoge instrumenter, der skaber associationer til den hedengangne kultur, i et ellers moderne og elektronisk univers. Samtidig trækker hun på billeder og symboler fra den minoiske tradition i bl.a. “Thru Lids ● Matono Stagona Stagona”, der er blevet komponeret med den hensigt at skabe en lydlig gengivelse af et tilbagevendende motiv i den antikke kunst fra øen: et menneske, der med hver hånd holder et vildt dyr fast (et motiv kaldet Master of Animals). Læs resten

Angel-Ho – Opgør med den postkoloniale undertrykkelse

Blog February 8 2016 angel-ho

Af Alexander Julin

Sydafrikanske Angel-Ho (Angelo Antonio Valerio) udgav sine første mixtapes sidste forår, og allerede måneder senere kunne han debutere med EP’en “Ascension”, der udkom via hans eget label, NON, og Rabits label, Halcyon Veil, der blandt andet også udgav “Snipestreet” af Why Be sidste år.

Med sin eksplosive og utilregnelige rytmik udgør Angel-Ho en del af den fortsat ekspanderende scene af musikere, der på hver sin vis tager deres egne opgør i et spændingsfelt mellem sensualitet med klubassociationer og en form for ambiens eller noise. Det giver derfor også meget god mening ud fra et visionært synspunkt, at Arca har mastereret “Ascension”, der er et opråb mod den undertrykkelse, der gør sig gældende i Cape Town, Valerios hjemby. Der løber altså fortsat en rød tråd gennem bl.a. Arca, Lotic og Angel-Hos værker, da den musikalske motivation og ofte også tematik er kendetegnet ved en hyldest af netop det, som de ellers selv oplever som assimileret af deres miljø (race & seksualitet). Læs resten

Why Be (Tobias Lee) – Use your disillusion

Blog November 8 2015 whyBe_DM

Af Mikkel Arre – foto: Dennis Morton

Why Bes ”Snipestreet” er en af de bedste danske udgivelser, jeg har hørt i år. Men havde jeg lyttet til pladen uden at vide, at produceren bag EP’en hed Tobias Lee Christensen, ville jeg ikke have opdaget forbindelsen til Danmark. Dirrende et sted mellem en slags opløst grime, skævvreden techno og urovækkende sci-fi-soundscapes lyder ”Snipestreet” ikke som noget andet, der er kommet ud af Danmark i år. Uden at være spor efterabende trækker den dystre og hektiske EP snarere tråde til Berlin-baserede eksperimentaltechno-frontløbere som PAN Records og Janus-kollektivet (f.eks. Lotic og M.E.S.H.) samt til albumaktuelle Rabit, der da også har udgivet ”Snipestreet” på sit eget selskab.

”Snipestreet” er Why Bes første egentlige udgivelse, men Tobias Lee har allerede gjort sig bemærket længe. Hele vejen gennem dette årti har han dj’et flittigt i København (og Berlin, Torino, Cairo etc.), og allerede for fire år siden betegnede CPH:DOX ham som en del af ”et kuld af internetpersonligheder, der krydskontinentalt udveksler og samarbejder med andre ligesindede inden for alverdens genrer fra gade til mainstream.”

Det kan være svært at vide, hvorfor DOX slog på, at han var en internetpersonlighed (om end hans samarbejde med folk som Elysia Crampton og Total Freedom sikkert er blevet hjulpet på vej af nettet) – men noget af det befriende ved ”Snipestreet” er, at det ikke er musik om internettet.

Læs resten