Passive/Aggressive

Morteza Hannaneh – Underskønne, persiske syndigheder og poetisk lyd fra før den iranske revolution

October 27 2017 morteza-hannaneh

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel A. Kongstad 

Nogle gange skal der ikke andet til end tilfældige mikro-rituelle handlinger som løs snak om familiehistorien og udvekslingen af et par bånd, og pludselig sidder man med et vigtigt stykke musikalsk arvegods i hænderne – eller i bedste ikke taktile internettidsalderstil på skærmen via en eller anden streamingtjeneste. Morteza Hannanehs “Tchashm-e-Del” er et vægtigt og unikt lydværk, der på syndig vis nedbryder grænserne mellem en populær-, traditionel- og progressiv stil, og samtidig afslører flere sider af Irans kulturelle, musikalske rigdom og diversitet i tiden op til den iranske revolution. Læs resten

Dariush Dolat-Shahi – Persisk post-revolutionær musik i nye kredsløb

December 7 2012

Den oprindelige indspilning af “Electronic Music, Tar and Sethar” (Folkways, 1985) med den iranske komponist og tar-mester Dariush Dolat-Shahi er blevet genudgivet her i 2012 af Dead Cert – og genaktualiseret for et nyt publikum på samme måde som Charanjit Singhs indiske “Ten Ragas with a Disco Beat”, der ikke nød anerkendelse i sin samtid.

Musikken er skrevet for elektroniske apparater nok mest synthesizere og hhv. tar (klassisk persisk strengeinstrument i lutfamilien) og sethar (sitar/variation af samme), men der er smukke ornamenter af fløjter og feltoptagelser af fugle, regnvejr med mere. Kompositionerne tager med overvægt udgangspunkt i strengeinstrumenterne og udfoldes som skalaer med skiftende perkussiv fremdrift og et utight touch, og så bliver den “elektroniske musik” udfylder rollen som enten droner eller et krydderi, der tilføjer en tekstur af polyrytmik, arpeggio og uforudsigeligt futuristisk lyddesign. Med andre ord sker der er en udveksling, hvor det meget frie spil på tar og feltoptagelserne bliver det stabile, og den elektroniske musik bliver et ustabilt modspil, der giver dette 27 år gamle genopdagede album en stærk følelse af menneskelighed, lyst og spontanitet.

“Electronic Music, Tar and Sethar” er overraskende, selvom den er behagelig at lytte til. Det her må have været ret eksperimenterende i 1985, og det siger jeg uden præcist at kende betingelserne for iransk kultur på den tid. Dariush Dolat-Shahi studerede komposition i Iran, både klassisk persisk musik og vesterlandsk musik, fortsatte sine studier i Holland, og flyttede i 1975 til New York, mens politiske uroligheder lurede i Teheran. Efter den iranske revolution i 1979 mistede han sit scholarship men blev boende i USA, hvor han har boet og undervist siden. Selv i nutidens lys er denne kombinationen af traditionel musik, feltoptagelser og synthesizere – med et konstant øje for hele helhedens spændinger – ganske sjælden (Tak til Haile Lassie for tippet). Læs resten