Passive/Aggressive

Ærkenbrand – Feberdrømmens utilregnelige slyngninger

Kritik February 2 2017

Ærkenbrand
Med base i Djurslands skove har Antonius Lovmand og Sebastian Mørch siden 2012 slået deres folder i Ærkenbrand. Deres seneste album, ”Earthen Head”, vækker associationer til både Swans, Düreforsög og sen Scott Walker.

Ærkenbrand ”Earthen Head” (Mastermind Records, 2016) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen Læs resten

Smertegrænsens Toldere – Kontant debut-syvtommer fra aarhusiansk supergruppe

Blog December 10 2015 12891603_216489025375534_4070563156008632219_o

Af Simon Christensen – Foto af Rasmus G. Sejersen / Visuals by Man

Fire stærke kræfter fra Aarhus-scenens etablerede punkscene med Mads Stobberup (Cola Freaks, Tæve, Dature, Mastermind Rec., Klub Arrogant) og Jacob Bredahl (Hatesphere, The Kandidate) i spidsen står bag et nyt band med navnet Smertegrænsens Toldere.

Netop Mads Stobberups vokal og klarsynede/nihilistiske tekster vil være den letgenkendelige indgang til ‘tolderne’, som allerede fra “Dolker dit ansigt” lyder som en hurtigere, kortere og kondenseret hardcore punk-udgave af Cola Freaks, hvor også trommeslager Jacob Elving var en fast bestanddel, inden han blev hyret af Jay Reatard. Jonas Fræer Sørensen, der er trommeslager i The Guv’nors, indtræder her som bassist.

Første udgivelse er den eponyme 7″, som indeholder hele syv numre og har en spilletid på samlet syv minutter, selvom afslutningsnummeret “Nag” faktisk fader ud godt midtvejs og efterlader plads til 20 sekunders stilhed på denne hi-fi-lydende powerudgivelse. Smertegrænsens Toldere er lidt tungere produceret, formentlig i hænderne på Bredahl, og vil tale klart til fans af Cola Freaks, OFF!, Wipers eller Coke Bust. Læs resten

Ildsjælens år

Feature December 22 2014 DC-3 original

Af Frederik Denning

Musikalsk adskiller 2014 sig næppe nævneværdigt fra året, der kom før det, eller året før det, når man sådan kigger på året i retrospekt. Dette 2014. Men det er måske kun tilfældet, fordi vi er blevet vant til en dansk musikscene, der i så høj grad leverer en nærmest ufattelig kvalitet og tilmed gør det kontinuerligt. Og det er ikke bare den københavnske musikscene, men den danske.

Både mennesker og medier med interesse for undergrundsmusik har vel i efterhånden et godt stykke tid betragtet opkomlinge som Posh Isolation og Escho som noget særligt. Vi kan være stolte over, at dette her sker i Danmark; det tror jeg, at man kan tillade sig at tænke, uden at det behøver være forbundet med pompøsitet eller selvfedme. Det lader mange i hvert fald til at tænke uden for landets grænser. Læs resten

Yung – Den ukuelige aarhusianske garagerocks unge mesterhjerne (premiere)

Feature November 3 2014 F119665-R1-16-16A

Foto og tekst af Alexander Julin

Mikkel Holm Silkjær har gennem den seneste års tid markeret sig som en af Aarhus’ mest fremtrædende musikere i kraft af hans virke i bl.a. hedengangne Urban Achievers, Happy Hookers for Jesus samt Fright Eye, der fortsat skriver og spiller noget af det mest henrivende garagerock i nyere dansk tid. Derudover driver han det lille label Shordwood Record sammen med Casper Skou Sørensen og er medarrangør af Bryggerfest lidt uden for Aarhus.

Med bandet Yung har Mikkel Holm taget garagerocken i en ny og betydeligt mere personlig retning, bygget op omkring hans egne sange. Om end sangene først har set dagens lys inden for det seneste års tid, har de eksisteret i Mikkels hoved læng. Faktisk er Yung hans ældste projekt. De sange, der hverken har passet ind i Urban Achievers-, Happy Hookers For Jesus– eller Fright Eye-regi, er blevet til Yung-materiale. Med Tobias Tarp og Frederik Nybo Veile (der også spiller i aarhusianske Snaredrum) på henholdsvis bas og trommer har Mikkels sange fået nyt liv. Det startede med et bånd, og ved udgivelsen af bandets første 7″ eksploderede opmærksomheden omkring Yung. En opmærksomhed, der er fuldt ud berettiget. Nu er Yung atter aktuelle, denne gang med deres første debutalbum, “Falter”, som vi nu streamer her på bloggen i dets fulde længde. Læs resten

Narcosatanicos – en betændt svulst af distortionflager og saxofonskrig

Blog February 13 2013

4161647821-1

Hvis ens abstraktionsevner kan kapere bandets navn, Narcosatanicos, står det på ingen måde til diskussion, at forløberen for det relativt nyopstartede, danske psych- og noiserock-band, nummeret “Salt”, er et gedigent og seriøst bud på, hvordan at sådanne genrer kan vinkles og drejes på ny. I hvert fald hvis ”et seriøst bud” kan indebære en form for sindssyge: Narcosatanicos debuterede live til et skovgilde sidst i 2012, hvor størstedelen af aftenens menu eftersigende stod på psilocybinsvampe. Og så var tonen sat fra start af; skæv, skør og utilregnelig. Læs resten

Der er ingen som forstår De Høje Hæle

May 15 2012

Af Alexander Julin, musikskribent på Eventuelt.org.

Mit første møde med Hælene fandt sted i lyden af “Røvguitar” kort tid inden udgivelsen af “Skal Vi Aldrig Videre?” (2010)

”Gud han giver, og Gud han tager, Gud spiller røvguitar”, lød det, og jeg forstod ærlig talt ikke helt, hvad det gik ud på. Jeg kunne på daværende tidspunkt knap nok forstå om bandet var seriøst, og hvad de ville. For om end at det var punkrock, så fejlede mixningen og masteringen i hvert fald intet – det samme gældte vokalistens humør, der i bund og grund lød til, at have det meget fedt med det hele. Og så virkede det endda til, at det var meningen, at man skulle kunne høre, hvad der blev sunget.

Det skulle der lige tygges lidt på, og i dag synes jeg næsten, at det er en smule pinligt, at jeg ikke faldt pladask for bandet ved første lyt. For mens Gud spiller røvguitar, så spiller De Høje Hæle ustoppelig og charmerende røvballe-punk. Det er ingen ny ting eller en del af en bølge, men blot lyden af et band med så meget spilleglæde, at det skulle smeltes ned på lak. Læs resten