Passive/Aggressive

Mikhail Chekalin – Det undervurderede, post-impressionistiske geni bag jerntæppet

October 13 2017

chekalin - cover1

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uge står i Phono-festivalens tegn, og derfor har nærværende signatur udvalgt et g(l)emt elektronisk album, der helt i tråd med Phonos tema ‘Encourage’, er en kolossal og grænseudvidende oplevelse for det nysgerrige og åbne sind. Vi skal se nærmere på den russiske synth-komponist og -avantgardist, en af Ruslands mest indflydelsesrige, moderne komponister Mikhail Chekalin (f. 1959) og et af hans hovedværker. “Post-Pop-Non-Pop” fra 1989 er et electro-avantgardistisk og post-symfonisk værk, der på trods af Chekalins høje status i Sovjetunionen aldrig rigtigt er nået ud af den nu forhenværende unions skrumpende grænseområder. Læs resten

Ahmed Malek & Flako – Algeriets maestro på elektro-psykedelisk synth-safari.

May 5 2017 AhmedMalek-Photo-12

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i serien om det glemte guld er nok i virkeligheden dedikeret til gemt guld. Det vil sige guld, der indtil i år, har været gemt nærmest helt væk for verden. Ingen andre end måske kunstneren selv virker i al fald til at have været bekendt med musikkens eksistens. Indtil nu. Det er algeriske maestro, Ahmed Maleks (1931-2008), det insisterende tyske label Habibi Funks og den chilenskfødte tyske DJ Flakos fælles udgivelse “The Electronic Tapes” fra februar i år. Et album, der er blevet til som en konsekvens af Jannis Stürtz’ (Habibi Funk-stifter) og Flakos bearbejdelse af gemt guld fra Ahmed Maleks arkivbånd.

Men det er også et album, der viser os, at fortiden slet ikke er færdig med at hjemsøge os med u(d)søgte skatte af kunstnerisk materiale, der tvinger os til at ændre på vores verdensopfattelse. Det er  de færreste, der ved, at der i Algeriet i perioden fra slut-70’erne op til start-80’erne blev skabt en række banebrydende elektroniske avantgarde-kompositioner og eksperimenter, helt i tråd med Europas tidlige avantgardistiske ambient elektroniske musik som eksempelvis krautrocken. Og samtidig er arbejdet bag tilblivelsen af denne plade et interessant musikarkæologisk projekt, hvor der samarbejdes på tværs af tid mellem to kunstnere. Et samarbejde, der udligner historien og viser, at der i virkeligheden ikke er særlig langt mellem Algeriet i slutningen af 70’erne og lyden af moderne elektronisk musik. Alt hvad der skal til er en ihærdig arkæolog, gemt guld og en producer med flair for at færdiggøre det fundne, ufærdige arbejde. Læs resten

Futuro Antico – Globale tankestrømme bygget på musikalske oldtidsstudier

March 31 2017 futretro

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad.

I sidste uge var denne signatur på kosmologisk rejse i planteriget med Mort Garson. I denne uge skal vi også på en rejse. En rejse ud i hele verden (faktisk videre end det) og så lige et smut forbi en term, der egentlig burde være lagt i graven før den overhovedet dukkede op. You guessed it, vi snakker ‘world music’. Det – i bedste fald – nonsensiske prædikat, der vist nok bruges til at dække over ‘fremmed musik’. Hvad end det så betyder og er fremmed i forhold til?

Denne uges indlæg er dedikeret til den italienske world music-gruppe, Futuro Antico, der i 1980 udsendte to udgivelser, der på mange måder kan høres som en ikke-nonsensisk realisering af termen world music. Den tager vi lige senere. På allerfineste og mest ironisk vis kan man tale om italienske Futuro Anticos eksistens på to planer; der var den kortlivede optagekarriere i slut-70’erne og frem til de to udgivelser i 1980. Dengang Futuro Antico var en fysisk manifestation af idéer; et band. Og så er der, hvad gruppens medlemmer har gjort med navnet, og de idéer som de tre herrer bag Futuro Antico siden har skabt musikalsk og levet efter ud fra samme ideologi. Futuro Antico er således en idé, et håb om en sameksistens på tværs af kulturelle skel med alt hvad det indebærer af afkodning og håndtering af forskellige koder. Og man kan næsten ikke tale om den fysiske eksistens af idéerne (bandet), uden at forholde sig til musikkens immaterielle karakter. Læs resten

Randomize – Industriel-tropisk parring af musique concrete og new jack swing

February 24 2017 gJlGAcb

Det Glemte Guld – af Mikkel Kongstad.

Ugens album kommer fra spanske Eugenio Muñoz aka. Randomize, hvis solo-album, “¿Como Se Divertirán Los Insectos?” fra 1986 blev genudgivet sidste måned via Equilibrio. Equilibrio er et datterselskab til Damián Schwartz and José Cabreras pladeselskab A Harmless Deed, der er dedikeret til udgivelser i feltet mellem house-musik og elektronisk avantgarde. Denne forbindelse er næppe tilfældig, og selvom der ikke er meget Chicago-house eller IDM over Randomize, så tilbyder “¿Como Se Divertirán Los Insectos?” nye muligheder for at forstå hele landskabet mellem avantgarde, musique concrete og house. Læs resten

Båndsløjfernes atonale utopi – En introduktion til musique concrète

Feature August 13 2016 Expo 1958 paviljoen van Philips

Af Mads Kjeldgaard

Vi er i den franske radios lydeffekt-arkiver i foråret 1948. Ingeniøren Pierre Schaeffer er på jagt efter dimser og instrumenter. Det er noget, han har tænkt på i et stykke tid, om man kan lave en symfoni af støj og larm. Schaeffer er ligesom mange af sine samtidige besat af idéen om at opfinde nye former for musik. Det er i tiden efter anden verdenskrig, og Europas avantgarde er i stormløb mod “skønhedens kult” i et kontinuerligt forsøg på at blive fri for fortidens romantiske musiktraditioner. De traditioner, som de autoritære regimer før, under og efter krigen tog patent på, skal erstattes med ny musik.

Schaeffer beder om kokosnødder, cykelhorn og klokker, men ekspedienten i arkivet bliver irritabel, forklarer Schaeffer senere i sine dagbøger: “Som regel spørger folk ham om specifikke ting. Der er ingen lydeffekter uden en paralleltekst, eller er der? Men hvad med den person, som vil have støj uden tekst eller kontekst?” Ekspedienten er fastlåst i et paradigme, der forbinder en lyd med en anekdote, og det er netop denne forbindelse, Schaeffer om lidt vil opløse, når han præsenterer verden for sin opfindelse: musique concrète eller på dansk: Konkretmusik. Læs resten

Alexander Holm & Felia Gram-Hanssen – Kraftfulde elementer i lamenterende skær

New Music April 15 2016 sensoriskFolded

Af Nils Bloch-Sørensen

I januar udgav det nystartede selskab Sensorisk Verden ”Folded Earth / Double Exposure”, et værk af Alexander Holm og Felia Gram-Hanssen, der med sit udgangspunkt i musique concrète er en forlængelse af de to kunstneres tværmediale arbejder, der spænder fra performance over installation til lydkunst.

Pladen, der består af en blanding af reallyde, foley og modular synthesizer, er optaget over hele verden (fra Sydkorea til Danmark) og udgøres af to suiter: “Exposure I (water colours)” og “Exposure II (types of flow)”. Til sammen danner de et sansemættet univers, men rummer også store forskelle, der åbenbarer sig, når man går i dybden. Værket svinger konstant mellem meget konkrete rumligheder og langt mere abstrakte droner og insisterende gentagede lyde.

På “Exposure I (water colours)” er der – som titlen så fint afslører – vand i centrum. Her er vand, der løber, og regn, der falder. Dog er det ikke blot vandet, men alle fire elementer, der bliver omdrejningspunkt på “Folded Earth / Double Exposure”: Det er den knitrende jord, vi bevæger os over, kildens løb gennem stenbunden, vindens rusken i mikrofonerne og tordenens buldren over himlen, der danner rammen om pladen. Læs resten

P Jørgensen – En sløret ambient-bastard i evig bevægelse (interview)

Feature March 27 2015 p jørgensen

 

Af Mathias Ruthner

Med manipulerede båndloops som afsæt for analoge improvisationer udgjorde P Jørgensens “Gold Beach” en af sidste års store positive overraskelser, og pladen, der er Jørgensens tredje regulære album, står efterhånden for mig som en af årets stærkeste plader. På “Gold Beach” bevæger Jørgensen sig væk fra den mere ordinære elektroniske ambient, der prægede hans tidligere plader, og i retning mod et mere sammensat udtryk.

Albummet indeholder både elementer fra tidlig musique concrète og field recordings, men den store forskel fra hans tidligere albums er brugen af akustiske instrumenter som klarinet, violin og saxofon, der alle bidrager til en mere organisk lyd og et lydbillede, der er dragende og mangefacetteret. I modsætning til de fleste andre ambient-bastarder har man aldrig fornemmelsen af at vide, hvor musikken bevæger sig hen. Jørgensen bruger de akustiske instrumenter til improvisationer, og lytteren spises ikke af med en ligegyldig omgang guitar- eller klaverklimpren, men får eksperimenterende udforskninger af f.eks. klarinettens klangmæssige dimensioner. Læs resten