Passive/Aggressive

Help Recordings – The Golem Tape

Blog Kritik May 19 2016 zaks

Help Recordings “The Golem Tape” – Anmeldelse af Theo Nymark

Sjældent har så meget forskellig musik optrådt så naturligt side om side, som det gør på det seneste Golem-bånd fra Help Recordings: en bred skare af numre, der strækker sig vidt omkring, men som alle mødes på midten i en kollision af aarhusiansk sound. Hele båndet har en meget varm lyd, som går igen og forener det i en herlig kassettebåndskompression.

Vi kommer igennem alt fra tør instrumental hiphop over eksperimenterende house og atmosfærisk ambient til elektronisk rock. Man bliver yderst overasket som lytter, og der er ingen monotoni eller ensartethed, hvilket ellers er en norm, når man tyr til elektronisk dansemusik. Læs resten

Visionist – Angst som en accelerator for euforien

Blog October 9 2015 visionist

Af Alexander Julin

Med afsæt i angsten – eller mere præcist: angstanfaldet og dets opbygning – udfolder den britiske producer Visionists debutalbum, “Safe”, sig som et narrativ, der rækker, fra angsten opstår, til den fortoner sig, så man atter – apropos titlen – er i sikkerhed. Man skulle umiddelbart tro, at der ville opstå en vis ambivalens mellem det musikalske portræt af sygdommen og Visionists beats, der hovedsageligt retter sig mod natten og mørket med deres konstante vekslen mellem skæv, klubbet aggressivitet og abnorm sensualitet. I stedet bliver udfaldet, at Visionist underordner angstens intensitet under et euforisk udtryk, hvor euforien bliver taget til et sådant yderpunkt, at man føler, den kan briste til hver en tid. Læs resten