Passive/Aggressive

Honeyland Festival – “En kunstnerisk legeplads hvor man ikke bliver klassificeret i et seks-stjernes system” (interview)

July 7 2017 19577140_257274368012048_4584230591237468209_o

Af Simon Christensen

Honeyland Festival er en sommerbegivenhed med rødder i Røde Himmel, Gylden Booking, Visage, Af Med Hovedet, Hindsholm Lo-Fi Festival og andre spredte uafhængige grupperinger fra forskellige steder i landet. Til august finder festivalen sted for anden gang, og det er med et inkluderende line-up, der tæller Anders Boserup, Bankerot, Center, Clarissa Connelly, Collider, DJ Fukboi, Eli, First Flush, Guns, Himmelrum, Jeppe Højgaard, Jijikusanda, Kogekunst, The Love Coffin, Moon Loves Honey, Nils Gröndahl, Patricia International, Quiet Sonia, Sjæl i flammer, Sorcerer’s Pyramid, Superspace, Tettix Hexer og Ydegirl. Vi tog en snak med nogle af arrangørerne, som her svarer i fællesskab: Læs resten

Sjæl i Flammer – En omfavnelse af den dansksprogede popmusik (videopremiere & playliste)

January 19 2017 Skærmbillede 2017-01-19 kl. 13.16.52

Af Alexander Julin

Duoen Sjæl i Flammer, der mere eller mindre er blevet til et syv mand stort band, har som en del af musikkollektivet Vellness markeret sig med et særegent tag på ellers tabuiserede tendenser i den danske (ofte kommercialiserede) popmusik. Musikken er dog langtfra blot et tilbageblik eller en omformulering af tidligere tiders musikalske trends, men et nyt take på en sangskrivning, der kammer over af patos, uden at den på noget tidspunkt mister sin oprigtighed. Uden at ville negligere musikken til vage referencer giver det på sin vis mening at høre Sjæl i Flammer som (bl.a.) et moderne dansksproget DIY-orkester i forlængelse af en lyd og tid, der ofte tilskrives eksempelvis Helmig og Linnet – dog med lidt mere musikalsk kreativitet efter undertegnedes mening. Læs resten

Vellness – Et bud på dansk popmusiks renaissance (interview)

Feature January 16 2016 12378114_839566099475581_6345051984235979184_o

Af Alexander Julin

Kollektivet Vellness Plader opstod i 2015 og kan ses som et udfald af den musikalske velvilje, der har bredt sig i bl.a. Kolding og Svendborg, og som endnu en gang har manifesteret sig i Odense gennem bookerne Under Livet, hvor adskillige af de forskellige bagmænd nu også er samlet under Vellness Plader. Men mens de fleste musikalske initiativer, der er opstået i de respektive byer, har hørt til en eller anden niche inden for alternativ rock (fra punk til shoegaze, etc.), præsenter Vellness Plader en bred vifte af unge musikere, der alle berører en form for popmusik, som langt de fleste såkaldte “musikentusiaster” normalt lægger bag sig. Musik, der er blevet blåstemplet som klassiske eksempler på en markedsført musik, der har givet afkald på al kant til fordel for folkeligheden (her sigtes mod Helmig, Linnet, m.fl.).

Men adskillige af de kunstnere, der er med på Vellness Pladers nylige nytårsmixtape, formår i høj grad at gøre denne musikkultur til deres egen – uanset om det kommer til udtryk gennem en form for opdatering af den danske poppatos (bl.a. projektet Sjæl i Flammer) eller mere voldsom og alternativ modificering (såsom Family House Studio Apartment). Kollektivet rummer projekterne Sjæl i Flammer, Animax, Animaux Animé, Anders Boserup, Kirsten Kirsten, Kvindekamp og Franske Piger. Herudover er der inviteret adskillige andre projekter med på Vellness’ nytårsmixtape, som du kan høre nederst i indlægget.

De enkelte numre er anbefalelsesværdige i sig selv, men det er det overordnede helhedsudtryk, der for alvor giver håb om en ny æra i dansk popmusik. Læs resten